Ministre vil tvinge unge ledige i uddannelse

Ud med kontanthjælp og gammeldags aktivering. Unge kontanthjælpsmodtagere under 30 vil fremover blive mødt med krav om uddannelse og en lavere ydelse. For deres egen skyld.

Jobcentret er slet ikke et sted helt almindelige unge mennesker skal stifte bekendtskab med. Heller ikke selv om de er uden job. Det mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der i et fælles interview med Berlingske om regeringens kontanthjælpsreform, – og for at anvise unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år en ny vej: Hen til uddannelsesstederne. »De skal slet ikke ind i jobcentrene, og de skal slet ikke være kontanthjælpsmodtagere. De skal have uddannelseshjælp, fordi de skal i uddannelse, som de fleste andre unge,« siger Mette Frederiksen. De to ministre vil befri de unge og uddannelsesparate ledige fra et aktiveringscirkus og krav om, at de skal stå til rådighed for et job. Til gengæld skal de tage en uddannelse, vel at mærke på samme økonomiske vilkår som alle andre SU-modtagere. Ungedelen er kardinalpunktet i regeringens kontanthjælpsreform, som præsenteres i dag. En reform, der kræver af de unge, at de uddanner sig, og som betyder, at de 25-29 årige kontanthjælpsmodtagere fremover vil få 4.747 kr. mindre i ydelse før skat om måneden, når de skal leve af den såkaldte uddannelseshjælp. Mette Frederiksen betegner det som en systemfejl i det nuværende kontanthjælpssystem, at det for mange unge bedre kan betale sig at hænge fast i lediggang end at uddanne sig. »Rigtigt mange af vores unge oplever, at hvis de skal gå i gang med en uddannelse på SU-niveau, så skal de gå ned i indtægt. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, er det bare en rigtig, rigtig forkert systemfejl, at når den unge skal flytte sig i den retning, som resten af samfundet mener er den rigtige, nemlig væk fra passiv forsørgelse i ungdomsårene og over i uddannelse, så skal de faktisk aflevere penge, når de går ind ad døren på VUC, social- og sundhedsuddannelsen, erhvervsuddannelsen eller gymnasiet, eller hvor de nu starter,« siger Mette Frederiksen. Skulle nogen være i tvivl, så skærer Margrethe Vestager gerne budskabet ud i pap. »Ret beset kan man ikke få kontanthjælp længere, hvis man er under 30. Der vil ikke længere være: Her er din kontanthjælp, og vi har i øvrigt travlt med noget andet,« siger Margrethe Vestager. De, der kan, de skal Ændringen gælder imidlertid ikke de unge, der kæmper med store sociale problemer, og som ofte slås med psykiske problemer eller misbrug. Godt 50.000 unge under 30 år er i dag på kontanthjælp, og Beskæftigelsesministeriet vurderer, at ca. en tredjedel af dem er uddannelsesparate. De, der ikke er parate til uddannelse eller arbejdsmarkedsparate, vil også fremover modtage en ydelse af samme størrelse som kontanthjælpen er i dag. »Det er hele tankegodset for den samlede kontanthjælpsreform. De, der kan, de skal. Og dem der ikke kan endnu, de skal have bedre hjælp, end de får i dag,« siger Mette Frederiksen. De to ministre er enige om, at ikke alle i kontanthjælpssystemet kan tage en uddannelse her og nu. Derfor giver det ikke mening bare at skære i kontanthjælpen generelt, mener de. Dem, der har brug for en længerevarende indsats og hjælp, inden de kan blive uddannelsesparate, skal fortsat have det samme at leve for som i dag. »Der er unge, der er meget, meget udsatte. Danmark har været tilskuer til en række uhyrlige børnesager. En del af de børn, der vokser ud af det, starter deres liv op på kontanthjælp. Tag ikke fejl af, at ikke alle i denne gruppe er dovne og ikke gider. Enhedslisten siger, at hvis bare vi sætter ydelserne op, så løser vi problemerne. Og tilsvarende er der mange, der mener, at sætter vi ydelserne ned, så skal de nok flytte sig. Men så enkelt er det ikke. Der er nogen, der kan, og dem skal vi ikke bange for at møde med præcise krav, også på økonomien. Og så er der også nogen, der ikke kan endnu, og der skal vi have tillid, tålmodighed og social-faglig indsats for at kunne flytte dem,« siger Mette Frederiksen. Men hvorfor skal man have en højere ydelse, fordi man har et hashmisbrug og sociale problemer? »Ej, men jeg vil gerne sige, at hvis det er, fordi man ryger hash hver anden lørdag aften, så håber jeg ikke, at der er nogen ude i virkeligheden, der kigger på dig og siger, at du ikke er klar til at tage en uddannelse. For der er ret mange, der med hash i baglommen har taget en uddannelse i Danmark. Vi taler om unge, der har massive problemer,« lyder det fra Mette Frederiksen. Margrethe Vestager supplerer. »Jeg synes, det er meget underligt, hvis nogen mener, det er en meget lav ydelse, Jamen, det er den, SU-modtagere får. Og når du er i uddannelse har du mulighed for at arbejde lidt ved siden af, og du har mulighed for at låne. At være i uddannelse og på SU, det giver et afsæt for at få en egentlig lønindkomst. For at blive herre i eget liv og selvforsørgende.«

Fra aktivering til uddannelse

Med reformen skifter regeringen spor. Efter år med fokus på aktivering, bliver alt nu sat ind på at højne uddannelsesniveauet hos de unge, ledige kontanthjælpsmodtagere. Årsagen er fremtidens højnede krav, men også kedelig statistik. Ni ud af ti af kontanthjælpsmodtagerne under 30 år har ikke en kompetencegivende uddannelse. Tre ud af fire kommer direkte fra folkeskolen. »Vi gør op med mange års sådan lidt laissez-faire holdning om, at bare de unge kommer ud og får noget ufaglært arbejde, så går det. Vi vil give dem et stærkere fundament at stå på,« siger Mette Frederiksen. Ifølge Margrethe Vestager er det et udtryk for, at regeringen tager højde for, at der bliver brug for færre og færre ufaglærte i fremtiden. »Antallet af ufaglærte job bliver ved med at falde. Og derfor kan man måske godt sige, at bare du kommer ud og laver noget og lærer at stå op om morgenen, så går det hele. Jo jo, måske, lige nu og i et eller to år. Men er du pludselig blevet sidst i 30erne, og de ufaglærte job er blevet endnu færre, så har vi i virkeligheden stillet dig i en dårlig situation i stedet for at sige, »du skal have et fundament for dit arbejdsliv, som er uddannelse«. Vi mener ikke, at det længere giver mening bare at sige »af sted, lav noget«,« siger Margrethe Vestager.

Pengene ryger tilbage til uddannelserne

Så når nogen siger »af sted« til de unge ledige fremover, så vil det i mange tilfælde være med beskeden om, at de skal henvende sig på en uddannelsesinstitution. »Vi vil kraftigt opfordre kommunerne til at placere indsatsen omkring de unge i uddannelsesmiljøerne frem for på jobcentrene. De fysiske rammer er ikke uvæsentlige. Nogle af de unge, vi har i kontanthjælpssystemet bærer den tunge byrde med sig, at de er vokset op i et miljø, hvor andre unge også har været på kontanthjælp. De skal faktisk bryde nogle traditioner hjemmefra og det er ikke nogen let opgave,« siger Mette Frederiksen. Og ikke kun de unge skal bryde med vanetænkning, det skal alle der har med de unge ledige at gøre, understreger hun. »Alle skal tænke uddannelse, uddannelse, uddannelse og ikke aktivering, aktivering, aktivering.« De penge, der kommer ind fra den del af kontanthjælpsreformen, der retter sig mod gruppen under 30 år, et årligt provene på knap 400 mio. kr., vil blive overført direkte til uddannelsesverdenen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.