Minister erkender sløv indsats mod sexkrænkende børn

Det opdages alt for sent, når børn krænker andre børn seksuelt. Socialministeren erkender, at det skal gøres bedre og hanker op i områdets fagfolk.

Karen Hækkerup.
Karen Hækkerup.

Når børn krænker andre børn seksuelt, går der ofte flere år, inden det opdages, og det er ikke godt nok, erkender socialminister Karen Hækkerup (S).

- Vi skal spotte og hjælpe børn, der udsættes for overgreb, langt tidligere og bedre, end vi har gjort før. Og vi skal blive langt bedre til at forebygge, at overgreb overhovedet sker, udtaler hun i en skriftlig kommentar til Berlingske Nyhedsbureau.

Udmeldingen kommer på baggrund af konklusionerne i en ny statusrapport fra JanusCentret, som er en klinik, der tilbyder hjælp og behandling til børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd.

Næsten halvdelen af de 227 klienter mellem fire og 18 år, klinikken har haft til udredning eller behandling, siden den blev oprettet af Socialministeriet i 2003, har udvist seksuelt bekymrende adfærd forud for den eller de seksuelle hændelser, der har ført til en henvisning til JanusCentret. Og 60 procent af netop de børn og unge har haft en seksuelt bekymrende adfærd i over et år, inden de kom til JanusCentret. Typisk er der endda tale om flere år

- Derfor er det også vigtigt, at fagfolk på området reagerer i tide på børn med seksuelt bekymrende adfærd, og at børn, der krænker andre børn, får hjælp i tide, så deres adfærd kan stoppes, siger Karen Hækkerup.

Torsdag efterlyste flere eksperter over for Berlingske Nyhedsbureau mere viden på området, for typisk ved psykologer, psykiatere, skolelærere og andre professionelle ikke, hvordan de spotter de sexkrænkende børn.

- Der burde være et system, der var opmærksom på dem. Det er så vigtigt, at lærere og pædagoger får viden om, hvordan de skal håndtere seksuelt grænseoverskridende børn, siger direktør på JanusCentret og psykolog, Mimi Strange.

Over halvdelen af børnene på JanusCentret har været i kontakt med en skolepsykolog, en børnerådgiver eller lignende før indskrivningen på klinikken, men de fleste af dem har ikke været henvist til professionelle på grund af den seksualiserende adfærd. Mange af dem har nemlig mange andre problemer såsom indlæringsvanskeligheder og diagnoser som ADHD og autisme. Professor i specialpædagogik ved Aarhus Universitet, Niels Egelund, vurderer, at fagpersonalet ikke er klædt godt nok på til at spotte, hvornår børn og unge, der i forvejen er i kontakt med systemet, har en seksuelt bekymrende adfærd.

- Man kan undre sig over, hvordan systemet kan være så blindt. Men alle specialister ser på deres eget specialområde, og så er det svært for dem at opdage seksuelt bekymrende adfærd, siger han.

I efteråret indgik partierne bag satspuljen en aftale på socialområdet for de kommende fire år, og den største post er socialministerens overgrebspakke til 268 millioner kroner. Millionerne skal gå til en samlet indsats, der skal beskytte børn og unge mod misbrug og overgreb.

- Som et led i den indsats er der også afsat midler til at styrke indsatsen over for børn, der krænker andre børn. Derudover gennemfører vi en markant styrkelse af videnscentret SISO (Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn, red.), som blandt andet skal udføre forebyggende aktiviteter på skoler og lignende, så fagfolk er klædt på til at spotte og håndtere børn, der krænker eller krænkes, siger Karen Hækkerup.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.