Minister anklager­ venstrefløj for dagpengeløgn

SF og Ø har skævvredet debatten om dagpenge med »løgn«, siger den nye radikale næstformand, Sofie Carsten Nielsen, og afviser blankt regeringens­ støttepartiers krav om ændring af genoptjeningskrav.­

Sofie Carsten Nielsen, uddannelsesminister og radikal næstformand, fremhæver, at blot 4.700 personer er helt uden forsørgelse som følge af dagpengereformen, der trådte i kraft 1. januar 2013. Foto: Liselotte Sabroe
Sofie Carsten Nielsen, uddannelsesminister og radikal næstformand, fremhæver, at blot 4.700 personer er helt uden forsørgelse som følge af dagpengereformen, der trådte i kraft 1. januar 2013. Foto: Liselotte Sabroe
Regeringens to støttepartier, SF og Enhedslisten, har fuldstændig afsporet debatten om dagpenge med en »løgn« om, at 40.000 mennesker er »faldet ud« af dagpengesystemet og med et massivt pres på regeringen for at få lempet på kravene til at kunne få dagpenge.

Så kontant er meldingen fra den nye radikale næstformand, uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, midt under finanslovsforhandlingerne og forud for weekendens tre landsmøder – de Radikale samles i Nyborg, DF i Herning, og Socialdemokraterne mødes til kongres i Aalborg – hvor balladen om dagpengereformen ventes at blive et stort tema.

»Når nogle taler om, at 40.000 falder ud af dagpengesystemet og står uden grundlag, er det decideret forkert. Det er jo løgn,« siger Sofie Carsten Nielsen med adresse til såvel SF, Enhedslisten og dele af fagbevægelsen.Såvel Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Smidt Nielsen, og SFs partiformand, Pia Olsen Dyhr, har målrettet slået på, at 40.000 har mistet retten til dagpenge for at overbevise offentligheden om nødvendigheden af at ændre på dagpengereformen.

Men når Sofie Carsten Nielsen beskriver dette som en »løgn«, skyldes det, at en nærmere gennemgang af, hvem der skjuler sig bag tallet på 40.000, eller rettere 41.000, afslører, at kun godt ti procent af dem i virkeligheden står helt uden forsørgelse.

Ifølge de nyeste tal fra maj 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har godt 41.000 personer mistet retten til dagpenge siden januar 2013. Men når man trækker dem fra, der har fået lønnet job eller er blevet studerende og får enten SU eller uddannelsesydelse, er gået på efterløn, sygedagpenge, kontanthjælp eller den nye arbejdsmarkedsydelse, er der 4.700 tilbage af de 41.000, der står helt uden forsørgelse. I nogle tilfælde fordi de har formue og derfor ikke kan få kontanthjælp. I nogle tilfælde angiveligt fordi de er selvstændige.

»Tallene viser, hvor misvisende debatten om dagpenge har været. Det er ikke, fordi de 4.700 mennesker uden forsørgelse ikke interesserer mig. Men vi må have helheden med. Herunder at 20 procent af de flere end 40.000 er kommet i arbejde, og det er jo rigtig godt. Så er spørgsmålet, om det er mange eller få. Men de er i arbejde,« fastslår Sofie Carsten Nielsen.

»Derudover er der dem, der netop har gjort brug af vores ydelser – uddannelsesydelsen – som målrettet skal løfte kompetencer her og nu for at gøre dem klar til et specifikt job. For der er jo ledige job i Danmark. Og det er derfor, at vi også har brug for at løfte folks kompetencer. Derudover er der arbejdsmarkedsydelsen, som netop er en langsom aftrapning, så alle ikke kommer ud på arbejdsmarkedet på samme tid. For der er ingen tvivl om, at det var en meget stor fejl ved den reform, som VKO vedtog – og som vi stemte for – at der var en brat afslutning på dagpengene i stedet for, at der var en indfasning.«

SF kalder fremgangsmåden pinlig

SFs gruppeformand, Jonas Dahl, kalder anklagerne om løgn for »en pinlig måde at føre politik på«, og han opfordrer i stedet de Radikale til at erkende, at dagpengereformen var en fejl.

»Sandheden er, at da man lavede reformen i 2010, talte man om, at 2.000-4.000 ville falde ud. Der er nu faldet flere end 40.000 mennesker ud, og prognosen siger, at det vil være flere end 60.000 inden udgangen af 2015. Tusindvis af danskere og familier er berørt af det her. Jeg tror ikke, at nogen har forsøgt at sige, at så mange står uden for forsørgelse, men i stedet for at gøre det til en taldiskussion synes jeg, at man som ansvarlig politiker er nødt til at erkende, at det var en forkert reform på et forkert tidspunkt og med et forkert indhold,« siger Jonas Dahl.

Og også Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, undrer sig over den kontante udmelding fra den radikale minister.

»Det er jo ikke til diskussion, men et faktum, at 40.000 er faldet ud af dagpengesystemet. Så er det da rigtigt nok, at nogle af dem er kommet i arbejde, og så er der nogle, der heldigvis er blevet grebet af de midlertidige ydelser, vi har lavet, og som i øvrigt i den grad var op ad bakke at få de Radikale med på. Men det er ydelser, der er markant lavere end dagpengeniveauet,« fastslår Johanne Schmidt-Nielsen.

Sofie Carsten Nielsen finder, at regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, rammer »helt skævt«, når de i forbindelse med de verserende finanslovsforhandlinger presser massivt på for at få halveret genoptjeningskravet til dagpenge.

I stedet burde støttepartierne ifølge ministeren fokusere på de, der står helt uden fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder kontanthjælpsmodtagerne.

Dagpengereformen, der blev vedtaget i 2010 af VK-regeringen med støtte fra de Radikale og DF, halverede dagpengeperioden til to år og fordoblede genoptjeningskravet til 52 ugers arbejde på tre år. Hvis man arbejder fire måneder om året tre år i træk, kan man med andre ord modtage dagpenge.

»Vores parlamentariske grundlag er nu fyr og flamme for at reducere genoptjeningskravet til to måneder om året. Men det fokus er skævt. For vi taler om dem, der allerede har en fod inde på arbejdsmarkedet. Min politiske pointe er, at hvis man har en tilknytning til arbejdsmarkedet to måneder om året, kan man også få det i fire måneder. Så er der i hvert fald rigtig god sandsynlighed for, at man kan optrappe med arbejde, så man arbejder fire måneder om året i stedet for to. Og det er hele grundessensen i genoptjeningen. Vi taler om mennesker, der allerede er i arbejde – ellers kan de jo ikke genoptjene,« siger Sofie Carsten Nielsen og karakteriserer de fire måneders genoptjeningskrav som »rimeligt«.

Utraditionelt flertal kan sikre lempelser

Johanne Schmidt-Nielsen i Enhedslisten medgiver, at det at justere på genoptjeningskravet ikke løser udfordringerne, men det er imidlertid en del af problemet, fastholder hun.

»Det er blevet markant sværere at genoptjene retten til dagpenge, for en del mennesker i kortvarige ansættelser får ikke skrabet nok timer sammen til at komme tilbage i systemet. Jeg er helt enig i, at der skal gøres noget for dem, der har det allersværest, og det kan undre, at de Radikale siger, som de gør nu, efter at de har været med til at lave en kontanthjælpsreform, der forringer kontanthjælpsmodtagernes vilkår markant,« siger hun.

Også SFs Jonas Dahl holder fast i, at det er nødvendigt at se på genoptjeningskravet.

»Genoptjeningsretten er så vigtig, for det handler om at sikre, at folk kan se nogle muligheder ved at tage et vikariat og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvilket er afgørende for at komme i permanent job,« siger han.

Selv om de Radikale nægter at bøje sig på spørgsmålet om genoptjening, da de finder de nuværende regler rimelige, udelukker det ikke, at partiet vil være åbne over for at drøfte justeringer, når dagpengekommissionen barsler med sin rapport i slutningen af 2015. Men det vil handle om andre tiltag.

»Vi vil gå til den med et åbent sind. Arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden, og jeg håber blandt andet på gode anbefalinger til, hvordan man arrangerer et dagpengesystem, der tager bedre højde for, at der bliver flere og flere iværksættere. Sådan noget er oplagt at kigge på,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Opgøret om dagpengene tog for alvor fart for godt en måned siden, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i et interview med Berlingske blankt afviste at imødekomme et centralt krav om at lempe på dagpengereglerne fra SF og Enhedslisten til finanslovsforhandlingerne.

Dette har siden fået SF til at indrykke en annoncekampagne rettet direkte mod Socialdemokraterne, og Enhedslisten planlægger at udstille og skabe splid i det gamle arbejderparti ved at fremlægge et beslutningsforslag, der pålægger regeringen midlertidigt at halvere genoptjeningsperioden fra de nuværende 52 uger til 26 uger. Enhedslisten håber på at få flertal ved at lokke medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe til at gå op imod Thorning og stemme for. Og nogle af dem overvejer den mulighed, har de tidligere fortalt til Berlingske. Derudover har Dansk Folkeparti erklæret at ville stemme for, hvilket kan udløse et utraditionelt flertal for lempelser af dagpengereglerne på tværs af folketingssalen og underminere regeringen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.