Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

»Min kone er blevet anti-dansk«

Michael Elmquist er dansk diplomat udsendt til Sudan. Lige nu passer han sygesengen, da han har fået malaria, men det er helt andre problemer i kolde Danmark, der optager ham.

Michael Elmquist er dansk diplomat udsendt til Sudan. Lige nu passer han sygesengen, da han har fået malaria, men det er helt andre problemer i kolde Danmark, der optager ham.

Sammen med sin britiske hustru gennem 30 år forsøgte han for få år tilbage at bosætte sig i Danmark. Men det endte i så mange komplikationer og grænseoverskridende spørgsmål fra Udlændingeservice, at parret helt har droppet tanken om at nyde pensionisttilværelsen i Danmark.

»Min kone er desværre blevet meget anti-dansk af den oplevelse, og det er trist, for da vi først boede i landet i 1984 i tre år, syntes hun rigtig godt om Danmark. Folk var venlige og imødekommende, men hun føler, at hele holdningen til udlændinge har ændret sig,« siger Michael Elmquist.

Da parret efter ni måneders ventetid blev bedt om at indbetale 54.000 kroner på en lukket konto i syv år, var det dråben, der fik bægeret til at flyde over. Michael Elmquist og hans hustru flyttede til Sverige, hvor han havde hørt, at mange danskere med udenlandske ægtefæller var glade for at bo.

Beslutningen blev truffet i skuffelse. Efter at have været udsendt med dansk diplomatpas med en ægtefælle, der havde været med i 30 år, blev parret alligevel behandlet med stor mistro, da der skulle søges om opholdstilladelse, forklarer Michael Elmquist.

Om få år går han på pension, men han ved endnu ikke, hvor skal hans otium tilbringes?

»Vi har stadig den ejerlejlighed i Sverige, men vi tænker også på Frankrig i stedet. Det bliver i hvert fald ikke i Danmark,« fastslår han.