Metrobyggeri får FN til at åbne sag mod Danmark

Metrobyggeriet i hovedstaden bliver nu en sag for FN. Organisationen skal tage stilling til, hvorvidt beslutningen om at intensivere byggeriet af metroen strider mod den internationale Aarhuskonvention.

»Komiteen har vurderet, at klagen fra Beboerforeningerne omkring Marmorkirken er egnet til videre behandling og har derfor oprettet den som sag. Det er noget, som myndighederne tager alvorligt,« siger Lissie Klingenberg Jørgensen, fuldmægtig i Miljøstyrelsen, til Politiken.

Ved at holde offentligheden ude af den politiske beslutning om at intensivere metrobyggeriet til gene for tusindvis af borgere har Københavns Kommune og Transportministeriet forbrudt sig mod tre artikler i den internationale Aarhuskonvention.

Sådan lyder anklagen ifølge Politiken i en sag, som FN erklærer egnet til bedømmelse.

Det er FNs såkaldte compliancekomité, der skal tage stilling til klagen.

»Komiteen har vurderet, at klagen fra Beboerforeningerne omkring Marmorkirken er egnet til videre behandling og har derfor oprettet den som sag. Det er noget, som myndighederne tager alvorligt,« siger Lissie Klingenberg Jørgensen, fuldmægtig i Miljøstyrelsen, til Politiken.

Miljøstyrelsen er den koordinerende myndighed for Danmarks forhold til Aarhuskonventionen. Styrelsen oplyser, at komiteens næste skridt afventer en afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet.

I den sag skal klagenævnet i februar tage stilling til, om det var ulovligt, at Københavns Kommune undlod at lave en offentlig høring og en miljøvurdering, da de kommunale politikere sidste sommer godkendte udvidede arbejdstider på alle metrobyggepladser, herunder støjende arbejde i døgndrift ved Marmorkirken.

Beboerforeningerne omkring Marmorkirken glæder sig over FNs skridt.

»FN-systemets vurdering sætter endnu en streg under, at der i sagen er tale om meget grove og alvorlige forhold. Forhold, der er fuldkommen uacceptable blandt de lande, der har underskrevet konventionen, herunder Danmark, der i sin tid stod bag konventionens oprettelse,« siger Kaj Larssen, der er talsmand for Beboerforeningerne omkring Marmorkirken, til Politiken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.