Metro-naboer vil gå hele vejen for at få ro

Naboer til metrobyggeriet i København melder sig klar til at anlægge sag for at få mindsket generne ved byggeriet og få erstatning for støjplagerne.

Metrobyggeriet larmer. Det er beboerne utilfredse med.
Metrobyggeriet larmer. Det er beboerne utilfredse med.

Larm fra tidlig morgen til midnat. Støj, snavs, lastbiler og usælgelige lejligheder. Generne har været mange for dem, der bor i nærheden af det store metrobyggeri i København, der skal ende med en ringbane.

Flere eksperter mener da heller ikke, at den danske stat har gjort nok for at beskytte de borgere, der bliver udsat for dem, og det er nok til, at staten risikerer at få en sag på halsen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skriver metroXpress.

Naboer til metrobyggeriet melder sig nu klar til at anlægge sag for at få mindsket de store gener ved byggeriet og få erstatning for støjplagerne, der ofte har overskredet de lovpligtige grænser for byggelarm.

- Fra naboernes side kan man sige, at staten ikke har gjort tilstrækkeligt for at imødegå støjplagerne, og det gør det ret oplagt, at det er muligt at rejse en sag, siger professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh, der har fulgt de miljøretslige perspektiver ved byggeriet nøje, til metroXpress.

Han får opbakning af Ellen Margrethe Basse, der er professor i miljøret ved Aarhus Universitet:

- Vi har set flere sager ved menneskerettighedsdomstolen, hvor naboer har fået medhold, fordi de har været udsat for miljøretslige påvirkninger som forurening eller støj.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.