19. april 2011, 09:15

Det bliver i højere grad far og mor, der må springe i svømmebassinet og lære børnene at klare sig uden korkbælte og svømmevinger. Til gengæld er der måske en større chance for, at skolerne lærer børnene at læse og regne. Budgetlægningen i kommunerne åbner for en skarp prioritering af skolernes ressourcer. Nogle kommuner skærer svømning væk, mens andre har meldt ud til skolerne, at de skal spare på lejrskoler.

I Albertslund Kommune er det således kun er 7. klasse, der kommer på lejrskole i næste skoleår, mens 4. klasserne må blive hjemme i klasselokalerne. Men på skoleskemaet kommer der tilsyneladende flere timer i alt fra dansk og matematik til sprog og musik. Det viser en rundspørge fra Berlingske Research til kommunernes børne- og kulturchefer. Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) bakker kommunernes prioriteringer op:

»Det er afgørende, at kommunerne prioriterer kerneopgaverne og de basale fag, også selv om det kan betyde, at de i en periode må nedprioritere sådan noget som svømning og lejrskoler.«

INFOSHOP: Her er Danmarks bedste folkeskole-guide

Claus Hjortdal, der er næstformand i Skolelederforeningen, mener, at kommunerne prioriterer det, de bliver målt og vejet på i statistikker og undersøgelser.

»Vi er i en verden, der fokuserer ekstremt meget på boglig faglighed, og når der er få penge, bliver der for meget fokus på den målbare faglighed. Selv om svømning er rigtig godt for børnene, tæller det ikke i statistikken. Det tæller heller ikke, at lejrskolen betyder utroligt meget for eleverne. For nogle er det første gang, de rigtigt kommer hjemmefra uden forældrene,« siger han.

En menneskeret at kunne svømme

Mindst 13 kommuner sparer næste skoleår på svømmeundervisningen, viser en undersøgelse fra Svømmebadsteknisk Forening. Nogle fjerner helt svømning fra skoleskemaet, mens f.eks. Allerød Kommune skærer svømning ned fra to til et år. I Allerød skal skolerne også spare på lejrskolerne. Til gengæld hæves timetallet fra lovens minimum til det vejledende timetal.

»Det er godt nok, at kommunerne prioriterer de basale fag. Men det er trist, at svømning skæres væk. Med alt det vand omkring Danmark burde det være en menneskeret at lære at svømme,« siger professor Niels Egelund fra DPU.

INFOSHOP: Find den bedste privatskole

Synspunktet bakkes op af Michael Aller, der er formand for Rådet for Større Badesikkerhed: »Når de overlader svømmeundervisning til forældrene, ved vi godt, at ikke alle familier har råd og overskud til det. I et land med 7.000 kilometer kystlinje er det ikke formålstjenligt, at børn ikke kan svømme.«

Skoler løser problemer

Netop forældrenes indimellem manglende evne til at stå for opdragelse og indlæring af færdigheder er en af årsagerne til, at skolerne gennem årene er blevet pålagt at undervise i emner, der ikke traditionelt er en del af de klassiske skolefag. I 1967 blev færdselsundervisning f.eks. obligatorisk – et par år efter seksualundervisning – og siden uddannelses- og erhvervsvalg. De senere år er skolerne tillige blevet mødt af en række nye krav fra politikere og organisationer om nye obligatoriske emner. Når mange unge har gæld, skal skolerne undervise i privatøkonomi, og når elever sviner lærerne til på internettet, bliver skolerne mødt af krav om at undervise i etisk adfærd på nettet.

»Det groteske er, at skolen i dag bruger tid på det, der før var forældrenes opgave og omvendt. Når børnene ikke når alt arbejdet i skolen, får de lektier for, og forældrene skal hjælpe med skolearbejdet. Og når forældrene har for travlt til at lære børnene at cykle i trafikken, må skolen tage sig af det,« siger Claus Hjortdal.

INFOSHOP: Find det bedste gymnasium i vores guide

Lad forældrene klare trafikken

Faktisk burde man se mere fordomsfrit på, hvad skolerne kan skære væk, så eleverne kan få flere dansktimer og lejrskoler og stadig lære at svømme, lyder flere bud.

»Er der ikke nogle fag, der kan undværes i folkeskolen, så man kan spare dér? Hvis ungerne ikke lærer at spille fodbold i idræt, så fred være med det. Men hvis de ikke lærer at svømme, så drukner de,« siger Michael B. Aller. Niels Egelund mener, at det vil være en god idé at spare på tolærerordningerne, mens Claus Hjortdal gerne ser, at man skærer i de obligatoriske emner, som skolerne skal bruge tid på.

»Seksualundervisning og rusmiddelproblematik ligger fint i skolen, fordi eleverne er i en sårbar og usikker alder, men nogle af de andre krav kunne man godt revurdere. Det er grotesk, at skolerne bruger tid på færdselslære og på at gennemføre gå- og cykelprøver. Det burde være forældrene, der lærte børnene det,« siger han.

Troels Lund Poulsen synes dog, at skoler og kommuner i dag formår at holde en fin balancegang, hvor der både er tid til traditionelle fag og samfundsproblemer.

»Selvfølgelig er der nogle ting, som folkeskolen må påtage sig, og jeg synes ikke, at det er sort-hvidt. Det er fint, at kommunerne i disse år prioriterer kerneydelserne, men det er stadig fornuftigt, at skolerne har færdselsundervisning. Det fritager ikke forældrene fra deres ansvar,« siger Troels Lund Poulsen.

INFOSHOP: Her finder du guider, undersøgelser og hjælp til de bedste beslutninger om dit barns skolegang