Menighedsråd: Jobkrav om tro gør op med tabu

Det er befriende, at menighedsrådet ved Mejdal Kirke tør forlange, at præsten skal tro på Gud, mener retorisk rådgiver og menighedsrådsmedlem.

Det er grænseoverskridende, men helt på sin plads at kræve, at præsten skal tro på Vor Herre.

Det mener retorisk rådgiver og medlem af menighedsrådet i Københavns Valgmenighed, Jesper Troels Jensen, som modsat præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen, finder det befriende, at Mejdal Kirke i Viborg Stift i et jobopslag understreger, at præsten skal tro på Gud.

- Det er jo lige præcis som i H.C. Andersens eventyr »Kejserens nye klæder«, hvor drengen siger: »Han har jo ikke noget tøj på«. Her siger menigheden det, som alle andre viger bort fra at tale om - nemlig troen på Gud, som næsten er blevet et tabu-emne. Man vil have en præst med tøj på, som tror på Vor Herre og er klar til at forkynde om sin tro, siger Jesper Troels Jensen.

Han roser menighedsrådet ved Mejdal Kirke for at tage bladet fra munden og italesætte det, som alle andre undviger at tale om.

- Alt er efterhånden blevet en privat sag. Man må ikke spørge til folks politiske holdninger eller deres tro. Alt bliver mere og mere anonymt og en privat sag. Men Mejdal Kirke går stik mod den tendens og tager fat om det, der er hele essensen - nemlig troen, siger Jesper Troels Jensen.

Formanden for præsteforeningen, Per Bucholdt Andreasen, finder det problematisk, at menighedsrådet ved Mejdal Kirke i jobopslaget kræver, at præsten skal tro på Gud.

- Det er dybt problematisk at måle folks tro og dømme folk ude. Det kan meget nemt blive sindelagskontrol. Hvem skal afgøre, om præsten har den rette tro? Præsten skal selvfølgelig holde sig inden for kirkens bekendelse, men det er et spørgsmål om teologisk opfattelse. Jeg forestiller mig, at nogle præster ikke vil søge, fordi det overskrider deres forståelse af, hvordan man taler om tingene, siger Per Bucholdt Andersen til Kristeligt Dagblad.

Men Jesper Troels Jensen er helt uenig.

- Det her handler altså om Folkekirken og om tro. Hvis vi vil noget med folkekirken, må vi også have nogle troende til at gå i spidsen for den, siger Jesper Troels Jensen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.