Meeen... hvor skal Rosetta lande på den forrevne komet?

Efter at det sensationelt er lykkedes for den europæiske kometjæger Rosetta at gå i kredsløb om sit mål, melder der sig en voldsom udfordring: Hvor i alverden skal man lande på den stærkt forrevne komet?

Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko fotograferet af Rosetta på 285 kilometers afstand. Foto: ESA
Kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko fotograferet af Rosetta på 285 kilometers afstand. Foto: ESA

Prøv at kaste et blik på den: Fire kilometer lang på den ene side. Tre en halv på den anden – og med en dyb indsynkning midtpå. Læg dertil stejle skrænter på op til 150 meters højde, stærkt takkede landskaber og et utal af »kampesten« i husstørrelse.

Siden den europæiske kometjæger Rosetta for en uge siden gik i et nøje kontrolleret kunstigt kredsløb bare 100 km over sit mål, har dens kameraer for alvor kunnet tage kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko i øjesyn. Et syn, der på én gang er bjergtagende og bekymringsvækkende.

For hvor i alverden er der et egnet landingssted for det 100 kilo tunge landingsmodul Philae, der efter planen skal afskibes fra Rosetta 28. november i år?

Ganske vist er der mindre arealer med tilsyneladende flade, slettelignende landskaber. Men er disse områder videnskabeligt velegnede? Kan man styre landingsmodulet så præcist, at det kan lande her uden at styrte i en lille kløft eller ramme en skarp klippekant? Og hvad åbenbares der af nye detaljer, når Rosetta i de kommende uger bringer sig selv i kredsløb stadigt nærmere det beskedne og stærkt forrevne himmellegeme 405 mio. km ude i rummet?

Som Matt Taylor, projektforsker på Rosettamissionen, forleden udtrykte det på et pressemøde:

»Vores første klare blik på kometen har givet os rigeligt at tænke over.«

I øjeblikket kan kameraerne aflæse detaljer på ned til 2,5 meters bredde. Men i den kommende weekend vil Rosettas booster udløse et lille puf, som vil få rumsonden til at dykke til en afstand af bare 50 km over kometen. Her bliver den i et kunstigt og nøje kontrolleret »trekantskredsløb«, indtil den efter to yderligere neddykninger vil gå i et naturligt, cirkulært kredsløb bare ti kilometer over himmellegemet i midten af oktober. Hvorefter langt flere detaljer om den »beskidte snebold« fra de ydre egne af solsystemet vil åbenbare sig.

Det er i den fase, at Rosettas kameraer vil udføre en detaljeret global kortlægning af kometen og dens særprægede topografi. Samtidig vil man ved hjælp af spektralanalyser, der bla. udnytter sollysets brydning i kometens overflade, kunne afsløre en lang række hemmeligheder om himmellegemets kemiske sammensætning. Men allerede nu er man begyndt at spekulere over baggrunden for kometens bizarre struktur. Er den voldsomt arret af et sammenstød med et andet og formentlig mindre himmellegeme i fordums tider? Eller er den på et tidspunkt smeltet sammen med en anden og lidt mindre komet – tiltrukket af hinandens beskedne tyngdefelter?

Proptrækker

Den anden forklaring synes mest sandsynlig, ikke mindst fordi den kan forklare den kraftige indsynkning, der forsyner kometen med en nærmest proptrækkeragtig form. Men uanset de kommende udfordringer hylder forskere over hele verden den enorme bedrift, som det europæiske rumagentur ESA står bag.

Tirsdag var det ti år, fem måneder og ti dage siden, at Rosetta forlod Jorden og indledte en eventyrlig rumrejse, der foreløbig har lagt over 6,4 mia. km ind på dens kilometertæller.

Det er en rejse, der har involveret nøje beregnede kredsløb om både Jorden og Mars, en nervepirrende vækning af dens systemer fra dvaletilstand ved hjælp af en strømforsyning fra den danske virksomhed Terma A/S, og som her i slutfasen har nedbragt Rosettas relative hastighed til praktisk taget den samme som kometens.

Læg dertil den kendsgerning, at al kommunikation med Rosetta foregår med voldsom tidsforsinkelse. I øjeblikket tager det knap 23 minutter for et radiosignal at rejse gennem rummet til sonden – og lige så lang tid for et bekræftende signal at rejse tilbage til ESAs kontrolcenter i Darmstadt, Tyskland.

»Og alligevel har der praktisk taget ikke været nogle tekniske problemer undervejs,« understreger senioringeniør hos Terma Hans Jensen, der som hovedudvikler på Rosettas strømforsyning har fulgt intenst med i missionen i ca. 20 år.

Men noget tyder på, at ESAs teknikere får brug for mere end teknisk snilde i de kommende uger. En vis portion held vil ikke være af vejen, når det dramatiske øjeblik indtræffer om to en halv måned, hvor Philae afskibes med henblik på at lande et plant sted.

Men lykkes det for Philae at lande sikkert, hægte sig fast med sin harpun og sende et bekræftende signal ned til Darmstadt, vil en sand milepæl være nået i rumfartshistorien:

For første gang vil mennesket stå med kunstige ben på en komet, på solsystemets urstof. Tilmed en uhyre beskeden og deform af slagsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.