Max. 150 prostituerede hjælpes med millionindsats

Det er et fåtal af de prostituerede i Danmark, der bliver hjulpet af Projekt Exit Prostitution, som skal få kvinder ud af sexarbejdet. Regeringen bliver kritiseret.

46 millioner skal over fire år få prostituerede ud af den forretning, det er at sælge sin egen krop. Det lovede regeringen, da den i sidste uge afviste at kriminalisere prostitueredes kunder.

Men ifølge politiken.dk kan de mange millioner i Projekt Exit Prostitution, der blev sat af ved sidste års finanslovsforhandlinger, kun få mellem 100 og 150 sexarbejdere ud af erhvervet i fire kommuner i første omgang.

I alt vurderes det, at der i Danmark er 3.200 prostituerede, og et år efter, projektet er skudt i gang, er der ikke kontakt til en eneste prostitueret. Sådan lyder det i hvert fald fra lederen af centret for kvinder med prostitutionsskader, LivaRehab, Flora Ghosh, og et bestyrelsesmedlem Anette Rix, som i en kronik i Politiken udtaler kritik.

Projektet ligner »skrivebordsarbejde«, mener Ghosh:

- At man kun har ambition om at nå omkring 100 kvinder med 46 millioner kroner svarer til, at projektet koster knap en helt million kroner per kvinde. Det er mange penge og gavner kun få.

Samtidig peger hun på, at det er stærkt begrænsende, at projektet kun er til danske statsborgere, som sandsynligvis bor i enten København, Odense, Aalborg og Aarhus.

- Hvad med alle de udenlandske kvinder? Hvad med kvinderne i de andre kommuner? Hvad med dem, der allerede er kommet ud af prostitution og døjer med betydelige psykosociale skader? Hvad med forebyggelse af de udsatte unge, så de ikke havner i prostitution, kritiserer Flora Ghosh.

Socialminister Karen Hækkerup (S) beklager, at der endnu ikke er sket noget.

- Jeg forstår godt, at der er frustration over, at projektet er forsinket. Men Exit Prostitution er et udviklingsprojekt, hvor vi for første gang vil udarbejde en samlet strategi for vejen ud af prostitution, og samtidig vil vi forarbejde, særligt fordi det er et område, hvor vi har ingen eller meget lidt dokumenteret viden i dag. Det har desværre været mere tidskrævende end forventet, og det kan jeg kun beklage, skriver hun til Politiken.

Alligevel mener hun dog ikke, at projektet er uambitiøst.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.