Masser af læger til syge danskere

Antallet af læger stiger voldsomt i de kommende årtier. Ny prognose er tæt på at afblæse den truende lægemangel, som ellers har været set som et af de største problemer i det danske sundhedsvæsen.

Søren Lunde er Danmarks yngste speciallæge i gynækologi og obstetrik.
Søren Lunde er Danmarks yngste speciallæge i gynækologi og obstetrik.

Syge danskere kan ånde lettet op. Der vil være nok læger og specialister til at behandle og forhåbentligt helbrede os, når stadig flere i de kommende årtier ryger ind i den ene eller anden alvorlige sygdom.

I en ny prognose er sundhedsmyndig­hederne meget tæt på helt at afblæse den ­truende lægemangel, der ellers i en lang årrække har været betraget som et af de ­største problemer i det danske sundhedsvæsen. Forventningen er nu, at der i 2035 vil være 33.713 læger i Danmark – eller næsten 6.000 flere end tidligere antaget. Det ­fremgår af en lægeprognose, som offentliggøres i denne uge, og som ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) er en rigtigt god nyhed.

»Det er helt afgørende for et vel­fungerende sundhedsvæsen, at der er det rette ­sundhedspersonale til at tage sig af ­danskernes sygdomme og velbefindende. Derfor er det betryggende, at prognoserne viser, at der sker en markant stigning i ­antallet af læger, og at det tilsyneladende vil stige endnu mere end tidligere forventet,« siger hun.

Det er flere forhold, som har udviklet sig i gunstig retning som gør, at man tør være mere optimistiske end tidligere. Lægerne er blevet hurtigere til at gennemføre medicinstudiet og den efterfølgende videre­uddanelse til speciallæge. Pensionsalderen stiger, så lægerne er længere på arbejds­markedet. Det er lykkedes at lokke stadig flere udenlandske læger til at arbejde i Danmark, og så er optaget på medicinstudiet øget med den nye uddannelse i Aalborg, hvor de første kandiater bliver færdige til sommer.

Samlet betyder det, at der vil være 59 pct. flere læger end i dag i 2040, som er slutåret for den nye prognose. Og lige så vigtigt vil også antallet af speciallæger stige markant, så der også er udsigt til, at der vil være nok af de eksperter, som sættes ind, når det for alvor er kritisk med f.eks. kræft og hjertesygdomme.

Frustration afløst af optimisme

Dermed er det en af de helt store knaster, der ser ud til at være ved at blive høvlet ned i bestræbelserne på at sikre danskerne hurtig adgang til kvalificeret hjælp, når vi bliver syge.

Op igennem 00erne blev der således slået alarm ved flere lejligheder over ­problemet med mangel på læger og andet sundhedspersonale.

Dengang var der bl.a. frygt for, at der ville mangle kræftlæger – onkologer – til at tage sig af det stigende antal kræftsyge danskere, og at det ville føre til lange ventetider på f.eks. stråle- og kemobehandling.

Der var også historier om senge­lukninger på psykiatriske afdelinger og ­aflyste ­operationer på grund af mangel på ­personale.

Derfor var der også midt i 00erne stor frustration blandt danske politikere over, at studerende fra Sverige og Norge udgjorde en meget stor andel af de optagne på det danske medicinstudium. De tog i stor udstrækning hjem igen, når de var færdiguddannede, hvilket fik både politikere og Lægeforeningen til at opfordre de svenske og norske myndig­heder til at øge optaget på deres hjemlige medicinstudier.

Manglen på speciallæger fik desuden amterne og deres efterfølgere, regionerne, til at rette søgelyst mod udlandet, og bl.a. lykkedes det Region Midtjylland, under stor offentlig bevågenhed, at lokke 29 indiske speciallæger til at arbejde på de midtjyske hospitaler.

Kuren ser ud til at virke. Der lyder ikke længere de samme alarmerende meldinger om frygten for en generel mangel på læger.

»Ud fra prognosen ser den fremtidige lægemangel ikke ud til at være det ­påtrængende problem, det var tidligere. Forudsætningen for at vi kan gøre alt det, vi drømmer om, med f.eks. diverse kræftplaner og en bedre psykiatri, er jo netop, at vi har ­tilstrækkeligt med veluddannet personale – og det ser uligt mere positivt ud hér, end det har gjort i tidligere prognoser,« siger f­ormanden for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.

Ikke kun positvt

Men trods de lysere toner er der stadig grund til at være opmærksom på de ­udfordringer, der fortsat er, lyder det både fra Lægeforeningen og sundhedsøkonomer. Professor Kjeld Møller Pedersen fremhæver, at der med den nye prognose ikke følger en analyse af efterspørgslen efter behandling, og det er nødvendigt, vurderer han.

Behovet for behandling og læger ­afhænger således af en række faktorer så som ­demografi – flere ældre – presset på den offentlige økonomi og behovet for læge­eksperter i f.eks. den stærke lægemiddelindustri. Så nok stiger antallet af læger, men efterspørgslen efter lægeassistance kan vise sig at være endnu større.

Andreas Rudkjøbing peger desuden på, at der ligger en opgave i at få fordelt lægerne over hele landet og dirigere dem ind i de specialer, der i særlig grad er behov for.

Aktuelt er der f.eks. mangel på neurologer og geriatere, eksperter i ældresygdomme. Forveningen er også, at der vil blive brug for flere praktiserende læger end de godt 3.500, der er i dag, for at kunne løfte flere opgaver på plejehjemmene og ude i kommunerne – og med at tage sig af det ­stigende antal kronisk syge patienter.

Læger har det også med gerne at ville klumpe sig sammen i de større byer og især i hovedstadsområdet. Derfor er der ifølge Andreas Rudkjøbing i dag, hvad han kalder en »funktionel« mangel på læger i nogle områder af landet, f.eks. i Thy og i Nykøbing Falster. Senest er der opstået et problem med akut magel på praktiserende læger i Esbjerg.

Til det formål er der netop nedsat et lægedækningsudvalg, som skal komme med forslag til at løse den udfordring.

»Det er rettidig omhu at interessere sig for, hvordan vi får lægerne derhen, hvor der er brug for dem,« siger formanden for Lægeforeningen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.