Manu Sareen: Kortlægning af ekstremisme tegner et slemt billede

Social- og integrationsminister Manu Sareen (R) tager ny kortlægning af de ekstremistiske miljøer i Danmark alvorligt og vil bruge den som en del af afsættet for regeringens kommende handlingsplan mod radikalisering.

Den i dag offentliggjorte kortlægning af ekstremistiske miljøer i Danmark tegner et foruroligende billede, mener Manu Sareen. (Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2012)
Den i dag offentliggjorte kortlægning af ekstremistiske miljøer i Danmark tegner et foruroligende billede, mener Manu Sareen. (Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2012)

En ny kortlægning af ekstremistiske miljøer i Danmark giver ifølge Manu Sareen (R), bl.a. social- og integrationsminister, flere grunde til bekymring. Flest panderynker giver dog den islamisme, som nu udpeges i fem grupperinger.

»Den udvikling, som vi ser med hellige krigere og folk, der bliver ansporet af yderliggående ideologier til at rejse til Syrien, er anderledes end noget andet, som vi har set,« siger Manu Sareen.

Kortlægningen, som i dag er blevet offentliggjort, er udarbejdet af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, på bestilling af Social- og Integrationsministeriet.

Og den udpeger Hizb ut-Tahrir, Kaldet til Islam, Dawah-centret, Dawah-bærere og Muslimsk Ungdomscenter som islamistiske grupperinger. Derudover identificerer SFI seks højreradikale og fire venstreradikale grupper.

Rapporten besvarer dog ikke, hvor mange personer de forskellige ekstremistiske grupper omfatter, eller om de enkelte grupper er i vækst eller på retræte.

Manu Sareen, hvor solidt et billede af de ekstremistiske miljøer i Danmark tegner rapporten?

»Den giver et øjebliksbillede. Den viser også, at de ekstremistiske miljøer er meget dynamiske og meget optaget af internationale konflikter. Lige pludselig er lokale forhold i Danmark betinget af internationale konflikter. Det er man nødt til at tage med i det øjebliksbillede.«

Er det en fyldestgørende rapport?

»Det er rigtig svært at svare på, fordi SFIs opgave har været at kortlægge nogle meget lukkede miljøer. Men jeg kan sige, at kortlægningen viser, at der er ekstremistiske grupper, som bruger sociale medier og internettet til at promovere sig selv og til at rekruttere andre,« siger Manu Sareen og fortsætter:

»Det er også bekymrende, at det ser ud til, at der er en forbindelse mellem voldelige kriminelle miljøer og de politisk/religiøse miljøer. Nogle bander bruger den ekstremistiske ideologi til at legitimere voldelige handlinger. Og nogle ekstremistiske miljøer får gennem banderne lettere adgang til våben og penge.«

Hvad er i dine øjne de væsentligste nye oplysninger, som kortlægningen giver?

»Det er bekymrende, at vi i vores land har 15 ekstremistiske grupperinger. Og det er faktisk både danskere og etniske minoriteter i den trekant, som består af højre- og venstreekstremisme samt islamisme. Det er virkelig alvorligt.«

Hvis vi isolerer de forskellige grupper og i første omgang tager de islamistiske, så udpeger rapporten fem islamistiske grupper. Er de et problem?

»Alle grupperinger er et problem, hvis de bliver ekstremistiske og udemokratiske. Men det er et praktisk problem, at bander i stigende grad indfletter islam i deres retorik og bruger det til at legitimere voldelige og ulovlige aktiviteter,« siger Manu Sareen:

»Desuden har vi lige nu flere end 100 unge mennesker, som har været nede i Syrien og kæmpe. Der kan man se, hvordan tingene kan hænge sammen.«

Er der i dine øjne noget, som i den sammenhæng - altså i forhold til Syrienkrigerne - giver særlig grund til bekymring?

»Rapporten laver ikke den kobling, men vi ved, at nogle har brugt de her grupperinger som springbræt til at blive yderligere radikaliseret,« siger Manu Sareen.

Men som jeg læser kortlægningen, gør den os ikke ret meget klogere på Syrienkrigerne. Er du enig i det?

»Ja, det er en bred kortlægning. Den giver os et kort, men ikke brikkerne, og det har heller ikke været meningen. Brikkerne skal vi samle fra mange forskellige steder.«

Hvor stort et problem er den politiske ekstremisme i Danmark på baggrund af kortlægningen?

»Det kan ikke gradbøjes. Når man har ekstremistiske miljøer, så er det dødhamrende problematisk i et retssamfund og demokratisk land som Danmark. Og meget, meget uforståeligt.«

Hvordan vil regeringen dæmme op for den ekstremisme, som altså kortlægges i rapporten?

»Det vil vi gøre med den allerede eksisterende handleplan og med den handleplan, som justitsministeren og jeg kommer med, og som jeg i sagens natur ikke kan gå ind i, fordi den er på trapperne. Men der er ingen tvivl om, at vi skal gå på to ben: Vi skal både forhindre ekstremisme og forhindre unge mennesker i at tage ud og kæmpe i hellig krig. Og der har vi allerede gode erfaringer.«

Bliver det for eksempel noget med at brede initiativerne fra Aarhus ud på landsplan?

»Vi kan se, at indsatsen i Aarhus virker, og derfor vil det dumt ikke at bruge de gode erfaringer derfra.«

Og de handler især om meget tidlig indsats med præventive samtaler med de unge. Er det den slags, du vil brede ud?

»Vi skal bygge videre på det, som man allerede gør i dag. Vi skal udfordre de unge mennesker og ånde dem i nakken hele vejen igennem og inddrage hele deres netværk. Og så skal vi give dem et alternativ til den verden, som de bevæger sig ind i,« siger Manu Sareen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.