Mange dyr aflivet efter grov vanrøgt

Hunde og heste blev fredag aflivet af dyrlæger på to ejendomme nord for Randers efter massiv vanrøgt.

To ejendomme i byen Dalbyneder nord for Randers fik fredag besøg af politi, dyrlæger og Dyrenes Beskyttelse på grund af grove tilfælde af overtrædelser af dyreværnsloven, skriver jp.dk.

På de to ejendomme, der bruges af den samme person, fandt man ifølge avisen flere mishandlede hunde og heste, der var så ilde tilredt, at man måtte aflive dem.

Andre dyr er blevet overdraget til Dyrenes Beskyttelse, men hvor mange kan Østjyllands Politi ikke sige. Der er heller ikke rejst sigtelser i sagen, lyder det.

- Men sagen kører videre, og vi venter på, at der kommer en udtalelse fra en dyrlæge om dyrenes tilstand. Men eftersom vi har været nødt til at aflive nogle dyr, vil der jo nok komme en sigtelse mod ejeren, siger Bo Christensen, vagtchef hos Østjyllands Politi, til jp.dk.

85-årige Peder Østergaard, som bor i området, har med egne øjne set, hvor slemt det har været for dyrene. Ifølge beboeren lå en hest i sin egen urin, så dens lår til sidst var ved at blive opløst.

Dyrenes Beskyttelse i Mariagerfjord Kommune oplyser, at flere heste nu er blevet kørt til en rideskole ved Randers, hvor de bliver passet.

- Det så grimt ud derinde. Hestene havde ikke fået vand i flere dage, og de gik bare ude i det forfærdeligt kolde vejr uden at kunne komme ind. Hundene var bare lukket inde i en bygning uden at kunne komme ud, men kattene kunne godt slippe ud, siger den lokale formand fra Dyrenes Beskyttelse, Else Sørensen, til jp.dk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.