Mange danske børn er alene

Danske børn i de små klasser er ofte alene på en almindelig skoledag. 16 procent af børn mellem 7 og 11 år er alene mere end tre timer om dagen.

For over 20 år skreg barnestjernen Macaulay Culkin sine lunger tomme ved udsigten til at få familiehjemmet røvet, da han var "Alene hjemme" i filmen fra 1990.

I dagens Danmark befinder en del helt unge børn sig i en virkelighed, hvor de ligesom den amerikanske skuespiller er alene.



Således svarer 16 procent af børn på mellem 7 og 11 år i en ny undersøgelse, at de er alene mere end tre timer om dagen. Det er især mellem klokken 14 og 18, at de små børn ikke er sammen med nogen, som de har en relation til. 

Det viser en rapport, som Rockwool Fonden netop har offentliggjort.

- Vi ved ikke, hvor mange børn, der er fysisk alene. Det er barnets egen opfattelse, at det er alene. Vi ved ikke, om mor står ude i køkkenet og laver mad, men det er barnet, der angiver, at det ikke er sammen med nogen. Og det centrale er, at barnet opfatter det som at være alene, siger forsker Jane Greve, der er en af forfatterne til undersøgelsen.

Hvor Macaulay Culkin var hovedpersonen i en komedie, er følgevirkningerne ved at være alene hjemme i virkelighedens verden anderledes alvorlige.



Flere internationale studier viser nemlig, at børn, der er alene, har en tilbøjelighed til at spise usundt og til at blive overvægtige. Samtidigt er der større risiko for ulykker og skader, og børnenes sociale kompetencer påvirkes ligeledes negativt.

Det er svært at tegne et klart billede af, hvilke børn der er meget alene. Er forældrene arbejdsløse, er børnene af gode grunde ikke så meget alene. Hvis forældrene har en mellemlang uddannelse som lærer, sygeplejerske eller pædagog, er der ligeledes en smal chance for, at barnet bruger sin tid alene.



Forældre med en lang videregående uddannelse har også sjældent børn, der er meget alene.

- Det kan hænge sammen med, at mulighederne for pasning og aktiv udfoldelse sammen med kammerater og andre er større, når familien har en stor indkomst, skriver Jane Greve og Jens Bonke i deres rapport.

Dermed er der kun forældrene med en kort- eller slet ingen uddannelse tilbage, og det er i overvejende grad deres børn, der bruger tid uden selskab.



Det spiller desuden også ind, om forældrene bor i en stor by eller ej. Bor man i en by med under 100.000 indbyggere - det vil sige alle danske byer bortset fra København, Aarhus, Odense og Aalborg - er risikoen for at have et barn med mange alenetimer på kontoen ligeledes større.
     
   
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.