Mand anholdt for at kvæle kvinde og sætte ild til hus

Efter en uges efterforskning er det lykkedes politiet at anholde en mand, der sigtes for drab nytårsnat.

Kvinden blev fundet i et nedbrændt hus på Karlsmosevej 7 i Nr. Vium nytårsnat
Kvinden blev fundet i et nedbrændt hus på Karlsmosevej 7 i Nr. Vium nytårsnat

Herning: Politiet har anholdt og sigtet en 47-årig mand fra Herning for at have kvalt en 54-årig kvinde, der 1. januar blev fundet død efter en brand nær Videbæk.

Det er politiets vurdering, at den anholdte først dræbte kvinden, og at han derefter satte ild til hendes hus.

Det nye år var blot få minutter gammelt, da der blev slået alarm om branden i kvindens hus i Nr. Virum.

Blandt andet fordi der holdt en bil i husets garage, frygtede politiet, at husets beboer var hjemme. Da ilden var slukket, viste frygten sig at være begrundet:

I asken fandt mandskab fra Beredskabsstyrelsen liget af kvinden.

I weekenden oplyste politiet så, at man efterforskede sagen som et drab.

- Vi har nu nået det punkt, hvor vi på ingen måde kan udelukke, at der er tale om et drab, sagde politikommissær Jørgen Lauritsen i den forbindelse til Ritzau.

Torsdag klokken 14 vil den anholdte blive fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Herning.

Her vil anklageren bede dommeren om at lukke dørene for offentligheden.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.