Man kan stadig flyve til Sverige uden pas

Den nordiske pasunion fra 1958 gælder stadig i de nordiske lande, hvis man rejser med fly.

København: Skal man til Sverige via land eller vand, skal man have kørekort eller pas med, men det er ikke nødvendigt, hvis man er statsborger i et af de nordiske lande og rejser med fly til et andet nordisk land.

Det skriver nordjyske.dk.

I 1958 vedtog, Danmark, Norge, Sverige og Finland den nordiske pasunion. Færøerne og Island kom med i 1965 og 1966, og unionen er altså stadig aktiv, når det kommer til luftvejene.

Det bekræfter udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) i et svar til Folketingets Udenrigsudvalg.

- Sverige har i forbindelse med indførelse og forlængelse af grænsekontrollen meddelt, at kontrollen vil være fokuseret på udvalgte havne og Øresundsbroen, hvorfor nordiske statsborgere, der rejser med fly til Sverige, fortsat vil være omfattet af reglerne om fritagelse for at være i besiddelse af pas, skriver hun ifølge nordjyske.dk.

Sverige indførte 4. januar i år transportøransvar, som betyder, at trafikselskaber kan blive pålagt en bøde, hvis de bringer flygtninge, som ikke har gyldigt id, ind i landet.

Det skete på grund af det store antal asylansøgere, landet modtog i 2015, og medførte blandt andet, at alle, der rejser med tog til Sverige fra Københavns Lufthavn, Kastrup Station, skal medbringe gyldigt id.

Danmark indførte stikprøvekontrol ved grænserne mod Tyskland kort tid efter, at transportøransvaret trådte i kraft.

Fredag forlængede Norge personkontrollen på færger fra Danmark, Sverige og Tyskland indtil 15. marts.

Den Nordiske Pasunion blev vedtaget for at sikre, at beboere i de nordiske lande frit kan bevæge sig mellem landene, og at de kan bosætte sig i hele Norden uden at søge om opholdstilladelse.

Den Nordiske Pasunion gælder ikke for de norske øer Svalbard og Jan Mayen.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.