Malmø: Danmarks ry ødelægger regionen

Øresundsregionens vækst lider under, at Danmark er blevet stemplet som et fremmedfjendsk land, mener Malmøs borgmester.

ARKIVSOLO -
ARKIVSOLO -

Stjerneforskere, kvalificeret arbejdskraft og internationale virksomheder er blevet væk fra Øresundsregionen på grund af den strammede danske udlændingepolitik. Det mener Malmøs socialdemokratiske borgmester Ilmar Reepalu. Han siger, at Danmark har ødelagt forudsætningerne for en succesfuld vækstregion omkring Øresund.

»Danmark har fået et stempel som værende et land, der lukker sig om sig selv, og som er xenofobisk. Det påvirker resten af Øresundsregionen. Sådan en plet tager meget længere tid at vaske væk end at lave,« siger Ilmar Reepalu og bygger blandt andet sine holdninger på OECD-tal fra 2009, der viste, at København er langt dårligere til at tiltrække bl.a. arbejdskraft fra udlandet sammenlignet med eksempelvis Amsterdam og Stockholm.

Også arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen advarer mod, at et dårligt omdømme forhindrer Danmark i at tiltrække nødvendig kvalificeret arbejdskraft.

»Det er katastrofalt, at nogen vælger Øresund fra som region og Danmark fra i det hele taget, fordi vi har fået et stempel på os. Det koster i den grad det danske samfund penge, og det tager lang tid at genopbygge den goodwill,« siger han.

Dansk debat er »lige lovlig hård«

En anden borgmester i Skåne, Lunds Mats Helmfrid, der er medlem af det konservative parti Moderaterna, mener ikke, man udelukkende kan give udlændingestramningerne skylden for, at Øresundsregionen ikke er endt som planlagt.

»Men jeg synes, at debatten i Danmark er lige lovlig hård,« siger Mats Helmfried, medlem af det konservative parti Moderaterna.

Det samme argument har andre fremtrædende svenske politikere har brugt inden for kort tid, blandt andet miljøpartiet De Grønnes leder, Maria Wetterstrand.

Hun advarede i januar Riksdagen mod, at Sverige ligesom Danmark skulle blive »lukket og intolerant.«

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) ønsker ikke at udtale sig om angrebet fra den anden side af Øresund, men i den nordligste danske del af regionen er Helsingørs borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) uenig i Ilmar Reepalus vurdering.

»Jeg mener ikke, man har fået forløst alle de planer, man havde for Øresundsregionen, og vi kan også konstatere, at de har en langt højere vækst i Sverige. Men jeg tror ikke, det har noget at gøre med udlændingereglerne,« siger venstremanden.B

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.