Voldtog 10-årig pige: Slipper for udvisning
Vestre Landsret har stadfæstet dommen over den 18-årige somalier, der i byretten blev idømt seks års fængsel for voldtægt af en tiårig pige. Han slipper dog for udvisning.
![]()
Af Chris Kjær Jessen, Kasper Krogh og Thomas Larsen
21. januar 2013, 22:30
74 Kommentarer
Kommentarer
Alt for mange med snablerne i de offentlige kasser!
Den dygtige Mærsk-chef har selvfølgelig ret men hele hylekoret af de 810.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder som er på alt for høje overførselsindkomster og hellere vil ligge på sofaen end at høre den skinbarlige sandhed fornægter jo den økonomiske virkelighed - ligesom nogen af de uansvarlige politikere som hellere vil overlade regningen til vores børn!
Problemet er jo de alt for høje overførselsindkomster, verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk som bevirker at vores konkurrenceevne er dårligere end vores nærmeste konkurrenters! Vi har store statsunderskud, stigende grænsehandel og arbejdspladserne og virksomhederne fosser ud af landet og det kan ikke betale sig for lavtlønnede at gå på arbejde i.f.t. at modtage overførselsindkomst!
Hellere lavere lønninger hvis man samtidig kan få lavere skat og beholde arbejdspladserne her i landet! Vi har faktisk ikke noget valg!
Enenlig førtidspensionist får f.eks. 17.348 kr. om måneden og skal ikke betale 8% AM-bidrag som en lønmodtager og modtager desuden skattefri boligsikring + div. andre tilskud og må ovenikøbet tjene 70.000 kr. ved siden af uden at miste noget af pensionen! Det kan en kasseassistent ikke konurrere med og vi har også set uhyrlige eksempler på hvor meget kontanthjælpsmodtagere får udbetalt! Til sammenligning får en enlig folkepensionist som har været over 40 år på arbejdsmarkedet kun ca. 11.800kr. om måneden!!
Rystende kommentarer til Smedegaards indlæg.
Den røde tråd i indlæggene er beklageligvis perfide angreb på Smedegaard, hans motiver og endda hans personlige lønforhold. En trist konstatering om debattens ringe niveau, desværre ikke atypisk. NSA udtaler sig professionelt som virksomhedsleder og om hvad der bliver nødvendigt for at nationen skal kunne klare sig i en fremtidig konkurrence. Ingen ønsker vel for andre at de skal gå ned i løn, medmindre der er væsentlige grunde til det, ejheller NSA? Og NSA ville vel næppe - modigt må man sige - rejse debatten medmindre det var et ærligt tungtvejende standpunkt, vel vidende at han ville få alskens tæsk, fuldstændig som det sker her? Hylekoret af navlebeskuende socialister gå straks i flæsket på manden personligt og gør debatten aldeles grumset, men det er også det letteste. Trist i stedet for at vurdere udsagnene som de nu en gang er og hvad der menes.
Man gider næsten ikke høre længere på at vi blot skal skabe arbejdspladser og uddanne folk? Til hvad nytte hvis der ikke samtidig er forud for det er skabt varer og tjenesteydelser, der kan sælges?
Et eksempel: Millionvis (1/3?) af svin køres i dag ud af landet til opfedning og slagtning i Tyskland. Den engang så stolte danske slagteriindustri står foran omend ikke lukning så en væsentlig reduktion. Det skyldes ene og alene lønnen i Danmark.
Hvorfor bliver man ved med at fornægte det faktum at lønne er for høj?
Uanset hvor smertefuldt det er ja så skal lønniveauet ned Danmark. Alternativet er en fortsat accelereret udfasning af arbejdspladser.
Det er klart at ikke blot lønninger må holde for, men at der selvfølgelig er en hel buket af instrumenter der skal sættes i værk. Selvfølgelig skal lønningerne i andre sektorer tilpasses (måske endda djøf-er) tilpasses i nedadgående retning.
Jeg tør vove den påstand at det sidste sted er nok den private sektors toplønninger, dels fordi disse lønninger i realiteten ligger på et internationalt konkurrencedygtigt niveau og således allerede er tilpasset, dels at de ikke rigtig batter ud fra en simpel matematisk betragtning, fordi de som gruppe ikke vægter i det store billede.
Jeg venter i spænding på at debattørerne nu vil kaste sig over mig - ja jeg forventer det, beklageligvis.
Vi må kigge på fordelingskurven
Christian skriver: "Jeg tør vove den påstand at det sidste sted er nok den private sektors toplønninger, dels fordi disse lønninger i realiteten ligger på et internationalt konkurrencedygtigt niveau og således allerede er tilpasset, dels at de ikke rigtig batter ud fra en simpel matematisk betragtning, fordi de som gruppe ikke vægter i det store billede."
Men det er så topniveauet, du taler om her. Der findes en masse niveauer mellem det og bundniveauet. I de niveauer batter lønjusteringer i allerhøjeste grad, da det er her, flest ligger. En banal, men vigtig erkendelse i den forbindelse er, at den bankansattes løn, reklamemandens løn og folkeskolelærerens løn får indflydelse på prisen for et produkt produceret i Danmark.
Jeg er enig i, at lønniveauet for den store midtergruppe ikke har indflydelse på, om det kan betale sig for en virksomhed at flytte industriarbejderens opgaver ud af landet. Så selvfølgelig skal Smedegaards advarsler tages alvorligt.
Alligevel; den danske konkurrenceevne handler ikke kun om, hvad industriarbejderen får i løn, men også om hvordan virksomhederne (og det offentlige system) vælger at fordele de samlede lønudgifter. International konkurrence spiller en rolle for nogles løn, men der er også mange, der får løn ud fra en kollektiv forventning om, at bestemte faggrupper skal have høje lønninger. Hvorfor får tandlæger og advokater det, de får for deres arbejde? Forklaringerne er lidt forskellige, men kernen af den samme.
Det er forståeligt, at folk er skeptiske, når de får at vide, at de skal gå ned i løn for at blive rigere. For det er et paradoks. Tolkningen kan kun være, at nogen skal gå ned i løn for at andre kan blive rigere. Det er den globaliserede verdens virkelighed.
Befriende at Smedegaard tør sige sandheden
Den sørgelige situation er at Danmark har tabt 150000 indistrijobs, de seneste 4 år og at tendensen er accelereret under vor nuværende regering.
Det kan godt være at socialister har våde drømme om at dele Smedegaards løn via nye skattetiltag, men faktum er at der er nogen det vil betale Smedegaards løn, men ikke vil betale 800.-900.000 danskere for at arbejde til meget lavere lønninger.
Hvis en polak og en dansker laver lige godt arbejde, er lige godt uddannet og leverer den samme produktionsværdi så er der ingen der vil betale 3 gange mere for danskeren.
Vores industriproduktion er faldet 3% de seneste 3 måneder og det svarer til yderligere 10000 jobs. Der er en kæmpe industrikrise i Danmark, og den eneste grund til at produktionsjobbene forsvinder er at lønningerne til industriarbejdere er for høje, og det er de fordi de offentlige omkostninger er for høje og vore almindelige priser er for høje.
Danmark er ikke konkurrencedygtig og det er ikke på Smedegaards niveau problemet ligger.
Chefen har et mindre problem end andre
Nu skal man lige huske på mange højtuddannede og chefer kan få en betydelig højre levefod i mange andre lande end Danmark. Ligeledes er det ikke cheferne, der står tilbage i Danmark med håret i postkassen, den dag produktionens og funktionær job flytter udenlands.
Det advokerede Simon Spies for for 40år siden
Om minimumsløn" hvis det arbejde der udføres ikke skaber en værditilvækst, der er som eller større end omkostningerne, så går det galt".....og det gælder stadig, for hvem skal dække underdækningen? Ingenting kommer af ingenting undtagen lommeuld.
Det er altid de andres skyld.
Hr. Nils Smedegaard Andersen.
Er det ikke lidt paradoksalt at en af landets højest lønnede, mener det er de lavt lønnede der skal endnu længere ned i løn for at rede dansk økonomi? Og er det for meget at for lange en tand mindre forudsigelighed fra den kant...
Hvis hr. Nils Smedegaard Andersen. gik 10 % ned i løn ville det svare til hvis et 30-40 kassedamer gjorde det samme, så hvad med at du lige kikker på din egen løn hr. Nils Smedegaard Andersen.
Hvad med at byde ind i det batten med hvad du kan gøre, frem for at komme med gode ideér om hvad alle mulige andre kan gøre?
Nils Smedegaard får selv 1,7 mil om måneden i løn !!!!!
Så kan han jo gå foran og vise at han kan leve for folkepensionen grundbeløb (5713 kr. om måneden + op til 2868 i pensionstillæg) eller SU (op til 5753 kr.) eller bare kontanthjælp (op til 10. 335 kr. om måneden).
Nils Smedegaard Andersen tjener selv, ifølge TV2 finans, 20,2 millioner kroner om året (knapt 1,7 mil om måneden) og så kommer pensionen sikkert oveni. Han ville ikke være en krone værd uden alle dem der slider, for en løn der helt sikket er uden sammenligning den han får.
Han lever jo helt afkoblet den virkelige verden.
Med venlig hilsen
Carsten Cederholm
Den halve sandhed.
Kære Smedegaard-Andersen og andre, der applauderer begejstret:
Jeg har selv siddet i 10 år i topledelsen af et milliardforetagende. Det er korrekt, at vi taber konkurrenceevne og har gjort det i adskillige årtier. Det er korrekt, at konkurrenceevnen vil kunne forbedres, dersom lønniveauet falder. Men tror man virkelig, at en meget stor befolkningsandel stiltiende vil finde sig i det, mens hr. Smedegarrd-Andersen fortsætter med at hæve sine 20 millioner om året? Det tror jeg derimod ikke. Jeg er for så vidt tilhænger af idéen om, at lønniveauet skal ned. Men det kan kun ske mod fuld kompensation i form af forbedret købekraft. Der er mange ting vi kan gøre. For det første kan vi afskaffe momsen på dagligvarer. Nu, hvor hele detailindustrien er elektronisk styret, kunne man oven i købet bygge oplysninger ind i sygesikringsbeviset, det udløste fradrag af moms ved kassen, hvis bruttoindkomsten (ikke den skattepligtige!) var under 200.000. (f.eks.)Endvidere kan og bør man hæve den skattefrie bundgrænse ganske betydeligt. Det vil fordre store besparelser samt nye skatter, og det må man så tage fat på. Kapitalskat - for individer og virksomheder - er en mulighed. "Så får vi kapitalflugt", bræger Liberal Alliance + en mængde andre. Hvorfor det? Spørger jeg. Vi kan jo bare vedtage en skattelov som den amerikanske. Så kan man ikke unddrage sig beskatning ved at flytte eller eksportere sine penge. Quid pro quo, hr. Smedegaard-Andersen. Jeg tror ikke der er nogen, der for alvor kan tjene på en voldsom (yderligere) polarisering af samfundet, sådan som den De lægger op til.
Ned med indkomst-skatten!
Så jeg beholder min købekraft når lønnen falder, så er vi konkurrencedygtige igen...