Mænd efterlyses for knivrøveri

To mænd efterlyses efter et røveri søndag mod DagliBrugsen i Valby, hvor de truede sig til et større kontantbeløb med en kniv.

Københavns Politi efterlyser to gerningsmænd bag et røveri søndag mod DagliBrugsen i Valby.

Ved røveriet, der fandt sted klokken 20.40, trængte de to mænd kort før lukketid ind i butikken, hvor de truede sig til penge med en kniv. Der var flere kunder i butikken, da røveriet fandt sted.

»Begge gerningsmænd var maskerede, men især gerningsmand As beklædning er forholdsvis speciel og afviger lidt fra normalbilledet af unges generelle tøjvalg. Vi håber derfor, at nogen vil kunne genkende As tøj og hjælpe politiet videre med efterforskningen,« siger politiassistent Henrik Hjernøe fra røverigruppen ved Station City i en pressemeddelelse.

Begge gerningsmænd var maskerede med elefanthuer og bar handsker, og røveriet foregik hurtigt og professionelt, oplyser politiet.

Gerningsmand A beskrives som 20 til 30 år, 165-170 centimeter høj og kraftig eller buttet bygget. Han talte dansk med udenlandsk accent og var iført sorte sko, grå/hvidternede »baggy«-bukser, grå hættetrøje med sorte og hvide striber nederst på ærmerne og hvid skrift på brystet.

Den anden gerningsmand beskrives som 20 til 30 år, 170-175 centimeter høj og almindelig af bygning. Han talte ligeledes dansk med udenlandsk accent og var iført sorte sko, sorte »baggy«-bukser og hvid eller beige hættetrøje.

Noget tyder på, at gerningsmændene ikke er fra nærområdet, oplyser politiet.

Politiet arbejder også med teorien om, at det er de samme to mænd, der står bag et andet røveri 28. oktober i samme DagliBrugsen. Her lykkedes det ikke gerningsmændene at få noget udbytte.

Personer med oplysninger i sagen bedes ringe til Københavns Politi på telefon 114.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.