Lovløshed på metrobyggepladser kan give nye støjgener

Københavns Kommune har givet Metroselskabet lov til at støje ubegrænset i hele døgnet.

Naboerne til metrobyggeriet i København har i flere måneder klaget over støj over de tilladte 70 decibel, og at der bliver bygget uden for det tilladte tidsrum.

Men nu har Københavns Kommune, som er tilsynsmyndighed, givet metrobyggeriet juridisk grønt lys til at støje når som helst i døgnet i de kommende uger, skriver Politiken.

For først når et nyt påbud om, hvor meget og hvor længe byggeriet må støje træder i kraft, er tilstandene på metrobyggepladserne lovløse, anerkender Miljøstyrelsen.

- Min umiddelbare vurdering er, at kommunen ikke har nogen grænser for støjen i perioden, indtil påbuddet træder i kraft, siger specialkonsulent Jørgen Jakobsen til Politiken.

Metrobyggeriet har indtil for nylig skullet rette sig efter en kommunal forskrift om, at støjende bygge- og anlægsarbejde over 70 decibel ikke må foregå efter klokken 18.00 på hverdage. Men 11. oktober ændrede Borgerrepræsentationen regelgrundlaget, og fremover er det miljøbeskyttelseslovens såkaldte påbudsbestemmelser, der gælder i København for store anlægsbyggerier som Metro Cityringen. Dermed får kommunen mulighed for at udstikke forskellige regler til de forskellige arbejdspladser.

Men påbuddene træder ikke i kraft, før høringsfasen er afsluttet 1. november, og indsigelser fra Metroselskabet og beboere er behandlet.

Metroselskabet vil ikke over for Politiken svare på, hvordan det forholder sig til, at der nu kan støjes løs, men skriver i et svar til avisen, at det vil være »utidigt« at blande sig i, hvordan »miljømyndigheden forvalter sit ansvar i høringsfasen«.

Udviklingsdirektør Jens Elmelund i Københavns teknik- og miljøforvaltning erkender, at man er i en »interimsperiode«.

- Vi er af den opfattelse, at vi har et grundlag for også at give et såkaldt strakspåbud, hvis ikke de (Metroselskabet, red.) holder sig inden for de rammer, vi har varslet. Men vi har en forventning om, at Metroselskabet vil have fuldstændig forståelse for, at det vil være fornuftigt at holde sig inden for det, siger han til Politiken.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.