23. februar 2011, 06:00

Kort efter nytår ringede Louise Carlsen (31) til fertilitetsklinikken på Roskilde Sygehus. Om det var rigtigt, hvad hun og hendes forlovede, Michael Ebbesen (35), havde hørt i medierne i løbet af det sidste halve år, at man pr. 1. januar skal til at betale for fertilitetsbehandling?

Det var det. Ca. 5.300 kr. per behandling plus medicinen. Med den anbefalede behandling og medicin ville Louises og Michaels drøm om at få et barn, deres første sammen, komme til at koste dem omkring 20.000 kr. For hvert forsøg.

»Jeg blev selvfølgelig meget ked af det, og jeg tænkte: Så kan det hele også rende mig et vist sted,« siger Louise over kaffen med pulvermælk og chokolader til gæsterne. Der er to store godmodige hunde på gulvet foran brændeovnen.

Der er billeder af brødres, søstres og mostres børn på vægge, i glasskabet og oppe i soveværelset. Som en hvisken fra omverdenen til den kommunale husassistent og hendes selvstændige entreprenør-forlovede: Få nu de børn! Der står populære DVD-film i skabet. Blandt dem en samling afsnit af »De unge mødre«. Her er enkle kår og enkle håb.

Da Louise havde fået den nedslående besked, ringede hun hjem til Michael fra sit arbejde. Michael: »Det var ikke fedt at komme hjem og se Louise sidde at græde i sofaen.«

Der gik en lille uges tid, før det for alvor gik op for parret: De havde ikke råd til at fortsætte behandlingerne på klinikken. Ikke råd til at forfølge drømmen.

De havde tidligere prøvet to år på den gode gamle facon. Uden resultat. Et lån i banken har de udelukket, og så er der jo også det med taget på tilbygningen, som stormen tog, og et større sted til dem selv og det barn, som måske en dag kommer. Det hele koster.

»Jeg tænkte på at bruge en rugemor, men det må man ikke herhjemme. Det skulle være med Michaels sæd, for så er det også lidt vores,« siger Louise.

Michael: »Jeg blev rasende, da jeg hørte, vi skulle betale. Alle de behandlinger, der tager hårdt på Louise, og så kom det med betalingen oveni. Men ja, tage til udlandet og finde en rugemor, det er måske en idé.«

Manglende penge

Parret har ikke talt om at adoptere. De ser på hinanden ved muligheden. Men nej. Det er for mærkeligt og alt for dyrt, siger de uden at sige det.

Louise og Michael overvejede at gøre lidt godt for hinanden, da de økonomiske realiteter var gået op for dem. Lidt trøst. De havde ikke været på ferie i to år: »Vi talte om at tage på en weekendtur... men så manglede vi lige dem her, ik'.« Louise laver det kendte tegn for penge med penge og tommelfinger. Og så blev Michael fyret fra sit ekstrajob som julehjælp på Grønttorvet. Det job som skulle give lidt luft i budgettet.

Hvorfor synes I, det er rimeligt, at vores skattekroner skal gå til jeres fertilitetsbehandling?

Louise: »Der bliver jo sagt, at folk føder for få børn. Så kan jeg ikke forstå, at de stopper folk i at få børn ved, at vi skal betale for det.«

Michael: »Jeg synes jo, regeringen er nogle kvajhoveder. Jeg bliver sgu gal. Og det er lidt irriterende, at det er Dansk Folkeparti, der er med på den, for dem stemmer jeg selv på. Det her er en sag, der kan få mig til at skifte parti.«

Hvilket parti, har han ikke gjort op med sig selv endnu. »Men det bliver »et hundrede« et parti, der får fjernet brugerbetalingen på fertilitetsbehandlinger,« siger han.

Louise: »Nu vil vi bare prøve på den naturlige måde og så lade være med at tænke så meget over det. Og så se, om det kommer. Det hører man jo tit.«

Hvad hvis det ikke kommer?

»Så må vi nøjes med Michaels Samantha (ti år) og vente på, at loven bliver lavet om. Som de sagde på klinikken: Det kommer an på, hvem du stemmer på til næste valg.«