Løkke skal i skarp managertræning

Politisk analyse: Venstres formand kan skele til DF-formand Thulesen Dahl, hvis han vil se en kollega, der kan sit kram, lyder forslaget.

For at blive en bedre manager behøver Lars Løkke ikke at se langt efter inspiration, et godt eksempel er Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl. Foto: Keld Navntoft
For at blive en bedre manager behøver Lars Løkke ikke at se langt efter inspiration, et godt eksempel er Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl. Foto: Keld Navntoft

Det har været en begivenhedsrig uge for Lars Løkke Rasmussen, for i løbet af de seneste syv dage har han, såvel eksternt som internt, måttet vinke farvel til nære alliancepartnere.

Sidste søndag advarede fremtrædende konservative her i Berlingske om, at Det konservative Folkeparti med den nuværende lave vælgeropbakning ikke bør stile efter at blive en del af en VK-regering efter næste valg. Dermed synes en flere årtier lang tradition for en fast VK-akse at nærme sig sin afslutning.

Sidst på ugen blev det desuden offentliggjort, at Lars Løkke Rasmussens personlige rådgiver og spindoktor, Mikael Børsting, har valgt at sige op for at arbejde i et af de kommunikations- og lobbyfirmaer, som buldrer frem i disse år og får stadig større indflydelse på Christiansborg.

Dermed er der udsigt til, at Lars Løkke Rasmussen – hvis meningsmålingerne også holder på næste valgdag – skal til at forberede sig på at genindtage Statsministeriet uden at have konservative politikere med på ministerholdet og uden at have Mikael Børsting ved sin side i magtens absolutte maskinrum.

Hvordan vil han klare det? Svaret er, at en af Danmarks dygtigste og mest begavede politikere gør klogt i at bruge den resterende del af tiden frem mod næste valg på at dygtiggøre sig og tage ledelsesdisciplinen mere seriøst.

Når de Konservative så småt begynder at forberede sig på en rolle som støtteparti – og ikke regeringspartner – er det selvfølgelig på grund af de ringe målinger, som ifølge centrale konservative politikere betyder, at partiet ikke vil have tilstrækkelig styrke og volumen til at klare sliddet i en regering.

Lytter man godt efter, kan man imidlertid også høre centrale konservative tale med en vis afstandtagen til Lars Løkke Rasmussens ledelsesstil, der ikke altid er rationel – for nu at udtrykke det pænt.

Da Løkke i efteråret var i massiv krise og blev kritiseret hårdt i medierne for sine dyre rejser for GGGI, holdt de Konservative tæt og slog ring om Løkke. Men uden for citat blev der vekslet ord om en V-formand, der ikke altid opførte sig hensigtsmæssigt og ikke altid røgtede sit ansvar som det borgerlige Danmarks statsministerkandidat med tilstrækkelig omtanke.

Langt ind i DF og Liberal Alliance kan man genfinde de samme frustrationer. Fagligt og politisk fremhæves Løkke ganske vist som imponerende dygtig, når han slår hele relæet til. Flere peger på, at V-formanden befinder sig i en liga, som kun meget få hjemlige politikere kan være med i, når han er bedst. Men samtidig kan Løkke også sjuske urimeligt med banale, men vigtige ting som aftaler og mødetidspunkter, ligesom kan på dårlige dage kan være lunefuld og kortluntet over for selv gode samarbejdspartnere.

Der går en lige linje mellem disse iagttagelser hentet fra de tre blå partier – og så til historien om Mikael Børstings overraskende afgang. Selv i de inderste cirkler omkring Lars Løkke Rasmussen kan man således genfinde en undren – og til tider en vis desperation – over formandens ledelsesstil og opførsel.

Også i Venstre kender man Løkkes to ansigter. På den ene side kan han være favnende med sin ligefremhed, inspirerende med sit knivskarpe intellekt og store analysekraft, ligesom han kan være moderne og inkluderende, når han leder efter de rigtige løsninger sammen med sit hold. Socialt kan han på samme vis være ualmindeligt godt selskab med sin humor og sit lune, berettes det.

Men når det stikker ham, kan han også optræde som en børste. Han kan finde på at lukke sig inde i sig selv, demonstrere en farlig ligegyldighed over for holdet omkring sig og udvise mangel på interesse for de spilleregler, som skal være på plads i en ledelse for, at den kan fungere optimalt.

Resultatet er, at Løkke – når han ikke gør sig umage – slider urimeligt hårdt på sine omgivelser.

Nu ved ingen, om Lars Løkke Rasmussen har givet sig selv et nytårsforsæt, men hvis han var klog, gjorde han 2014 til året, hvor han fokuserer på at blive en bedre manager. Kun få har hans politiske erfaring med tillidsposter på stort set alle niveauer – det gælder kommunalt, regionalt og landspolitisk. Endnu færre har hans indsigt eller rummer den samme kreativitet i forhold til at udtænke initiativer og planer. Til gengæld er flere af de øvrige partiledere en hel del mere disciplinerede, forudsigelige og bedre organiseret end Lars Løkke Rasmussen.

Sagen er, at han ikke behøver at se langt efter inspiration, for hvordan kan det eksempelvis være, at Kristian Thulesen Dahl på rekordtid har etableret sig som en af dansk politiks mest succesrige og vellidte ledere? En af forklaringerne er selvfølgelig, at Thulesen Dahl helt indlysende kan sit kram. Han er stærk på substansen, en effektiv kommunikator og en dreven taktiker, som kan læse den politiske situation og se flere træk frem. Det samme kan Løkke. Men Thulesen Dahl er samtidig langt mere optaget af at udvikle sin rolle som en politisk leder, der skal have en folketingsgruppe og en hel partiorganisation til at udvikle sig så optimalt som muligt.

Dette arbejde er ikke synligt udadtil, men rigtigt udført skaber det et stærkere parti og forlener i sidste instans også formanden med større pondus og autoritet, eftersom det dag efter dag bliver klart, at en ægte leder står i spidsen og tager ansvar.

Måske burde Løkke også tænke lidt på sin forgænger. I disse år bliver det ganske vist diskuteret mere og mere intenst, hvor stærkt et eftermæle Anders Fogh Rasmussen egentlig fortjener – for der er en del at komme efter i både den økonomiske politik og i sikkerhedspolitikken – men han var en ekstremt målrettet manager. Han skabte klare rammer og spilleregler. Han tog ganske enkelt ledelsesrollen uhyre seriøst, og det er nok ret klogt at gøre, når man rækker ud efter nationens højeste politiske post.

Løkke kommer ikke langt som enmandshær i Statsministeriet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.