Livet med en død tvilling

De kom til verden samtidig. Men Gert Nielsen og hans enæggede tvilling, Stig, delte kun de første 34 år af livet. Så døde Stig af kræft. Sorgen fortæller Gert Nielsen om i en ny bog om reaktioner på tabet af en tvilling.

Gert Nielsen er tvilling. Han mistede sin tvillingbror, der døde af kræft, og fortæller i en ny bog om det at miste en, man altid har haft med sig gennem livet.
Gert Nielsen er tvilling. Han mistede sin tvillingbror, der døde af kræft, og fortæller i en ny bog om det at miste en, man altid har haft med sig gennem livet.

Kassettebåndet med mærkatet »stille musik« spillede sagte fra ghettoblasteren på stuen, hvor Stig Nielsen lå. Han var bevidstløs. Bedøvet af morfin for at tage smerterne fra den blommestore kræftsvulst, som i løbet af få måneder var vokset frem i hans hoved. Hans tvillingebror, Gert, sad ved hans side og forsøgte med musikken at overdøve hospitalslydene. Bippene fra de apparater der overvågede de sidste timer af Stigs liv.

»Det var lidt fjollet, for på et tidspunkt var det Enyas nummer »Sail Away«, der spillede. Det var jo ikke meningen. Jeg ville have, at han skulle blive her. Men jeg skyndte mig bare at tage et bånd med, da jeg blev ringet op af min far, som sagde, at Stig nok ikke ville overleve natten.«Sådan fortæller den i dag 46-årige Gert Nielsen fra Værløse, om dengang hans tvillingebror lå for døden for 12 år siden. Stig havde altid været bange for hospitaler. Selv tilskrev han det det faktum, at han måtte blive på hospitalet i dagene efter, at han og Gert kom til verden. At Stig også kom, kom bag på alle, og da han var lidt klejn i det, havde hospitalet beholdt ham, mens Gert kom hjem.

Nu var det Stigs død, der kom bag på alle. Godt nok var han et halvt års tid forinden faldet om på arbejdet, avisen Ingeniøren, hvor han var journalist. Han var blevet undersøgt, og jo, der var en lille knude at se i hans hjerne, men når han var så ung, var det næppe kræft, så Stig fravalgte en biopsi. Familien havde også syntes, at han i tiden efter var i bedring. Indtil han pludselig faldt om igen i krampeanfald og fik konstateret, at hans knude var vokset med ekspresfart. Han mistede evnen til at læse, og en biopsi viste nu, at knuden var proppet med adskillige forskellige cancerarter. Få timer efter, diagnosen blev stillet, slap han livet.

Tab af sig selv

Gert er en af de 22 personer, der i bogen »Tvillingetab – om at leve med tabet af en med-tvilling eller et tvillingebarn«, som udkommer på fredag den 26. september, fortæller om at have mistet en tvilling. Forfatteren bag er tvillingemor Abelone Glahn, der har skrevet flere bøger om tvillinger. Ifølge bogen, der også opsummerer en del forskning på området, findes der i Danmark cirka 125.000 tvillinger. Hvert år dør omkring 800 af dem.

»Det er vigtigt at forklare andre mennesker, at et tab af en tvilling indebærer, at man føler et tab af sig selv. Det tab bliver ofte ikke anerkendt, og nogle gange bliver det overskygget af andres sorg,« fortæller Abelone Glahn.

Hun understreger, at tvillingers sorg ikke er større end andres, men anderledes. For tvillinger er netop defineret af omgivelserne ved at være to, helt fra de bliver født. Så når den ene dør, skal de definere sig selv på ny.

»Det tætteste, du kan komme på at være tvilling, er, hvis du har været gift med den samme i mange år. Mister du din ægtefælle, kan du gå tilbage til den, du var, før du mødte personen. Det kan en tvilling ikke, for tvillingen har aldrig været alene. På den måde mister en tvilling halvdelen af sig selv. Det gør sindssygt ondt på en måde, vi andre ikke kan forstå,« forklarer forfatteren.

På hospitalet bad Gert resten af familien om at få lov at være alene med Stig på stuen. Det følte han et stærkt behov for. Deres forhold var særligt. Mindst lige så særligt som forholdet mellem Stig og Stigs kone, der på det tidspunkt ventede deres femte barn. Og det var mere særligt end det, der var mellem Stig og deres fire år yngre bror, Lars.

»Jeg sagde til dem, at de lige skulle gå ud, for jeg skulle sige noget til ham. Jeg skulle sige, at vi stadig var tvillinger. Han kunne leve videre i mig. Vi var stadig ét æg. Og at selv om han var død, var han stadig levende hos mig,« fortæller Gert.

Han oplevede også, at det var mest synd for ham selv, at Stig døde.

»For vi havde en masse ting, vi skulle, og som vi slet ikke havde nået,« siger Gert.

At tvillingers relation er unik afspejles blandt andet deri, at de har en lavere selvmordsrate end andre. Til gengæld lader de til at være mere sårbare, når deres tvilling er død. Sammenligner man med mennesker, hvis ægtefæller er døde, er der godt nok flere medtvillinger, der stadig lever et år efter dødsfaldet. Men i årene umiddelbart derefter er deres dødsrate højere end andres. Samtidig viser forskning, at tvillinger sørger anderledes hårdt end andre – særligt hvis de er enæggede eller af samme køn.

»Derfor er det så vigtigt, at fagpersoner, for eksempel psykologer, som kommer i berøring med tvillinger, der har mistet en, er klar over, at det er et tab, som gerne må anerkendes,« siger Abelone Glahn.

Selv helt små børn, hvis tvilling er død under fødslen eller umiddelbart efter, mener hun kan opleve sorg. Men det tab kan blive overskygget af forældrenes sorg.

»Forældrene tror måske, at de har fået et barn, der skriger meget, men det kan være, at det sørger og er dybt ulykkeligt. Barnet har bare ikke et sprog for det endnu. De tvillinger, der har mistet deres medtvilling i en tidlig alder, har ofte en fornemmelse af det og føler, at de har lidt et tab,« siger Abelone Glahn.

Æg mod æg

For Gert og Stigs vedkommende var de stærkt bevidste om, at de kom fra det samme æg, selv om de deres opvækst igennem også oplevede at være to selvstændige individer. Kun op til tumlingealderen blev de klædt ens. De kom i forskellige skoleklasser, havde forskellige interesser og selv om de fysisk lignede hinanden, havde de forskellig fremtoning.

»Stig var meget forfængelig, gik med en lyserød kam i lommen og smalle bukser, mens jeg var lidt mere naturlig i mit udseende,« beskriver Gert.

Alligevel var de ubestrideligt hinandens nærmeste. De delte deres viden og tanker. Ingen tilnærmelsesvis betydningsfulde beslutninger blev truffet uden, at den anden havde givet sit besyv med.

Der opstod en indforståethed mellem dem. Ofte behøvede de ikke at afslutte deres sætninger, før den anden var med. Så det undlod de ofte – også i voksenalderen til stor irritation for deres samlevere.

»Det var ham, der forstod mig bedst af alle. Vi havde også, fra vi var helt små, vores eget sprog. Vi havde nogle ord, som, vi syntes, var bedre end almindelige ord, som vi kunne sige til hinanden. Det kunne være kartofler. De hed »parmis«. Familie hed »famsil«,« mindes Gert.

Også deres fire år yngre lillebror fik at mærke, at de var to alen ud af ét stykke. Når brødrene sloges, var det æg mod æg.

»Det kunne det også være, hvis vi lavede en konkurrence. Så sagde vi bare, at det var æg imod æg, så vi var to imod en. Det har nok været svært for ham at være bror til tvillinger,« ler Gert.

Det fælles æg var også grunden til, at tanken om at miste Stig forekom Gert værre, dengang han var barn, end hvis deres lillebror døde. Gert synes selv i dag, at det lyder kynisk. Men det betød omvendt ikke, at han følte sig mindre tæt knyttet til sin yngre bror. De var generelt meget tætte alle tre.

At sammenholdet mellem de tre brødre var stærkt gav sig i dagene efter Stigs død udtryk i, at Lars og Gert fik fremstillet et sølvsmykke, som blev delt i tre, så de kunne få et stykke hver som symbol på, at de alle tre en dag skulle forenes igen. Stig fik sit stykke med i kisten.

»Det var et smykke med et hul i midten. Et hjul. Jeg gik med det i lommen altid. Hvis der var en beslutning på arbejdet, jeg ikke kunne tage, holdt jeg på det og spurgte »Stig, hvad siger du her? Godt, så er vi enige.« Men så tabte jeg det,« siger Gert.

Faderforvirring

Gert var dengang som i dag grafiker. Stig var journalist med ambitioner om at blive chefredaktør og sågar statsminister. I den første tid efter Stigs død mente Gert, at han skulle indfri både sine egne ambitioner, men også sin døde tvillings.

»Jeg begyndte at skrive mere i mine grafikker og endda hele artikler. Det var jo det, Stig havde gjort. Men det tog mig hundrede år. Til sidst fandt jeg ud af, at det ikke var der, jeg skulle lægge mine kræfter.«

Netop den reaktion er meget kendetegnende for overlevende tvillinger, siger Abelone Glahn.

Det er helt karakteristisk, at de synes, at de skal føre helheden – i Gerts tilfælde »ægget« – videre.

Gert troede også i den første tid efter Stigs død, at han kunne indtage en særlig rolle over for Stigs faderløse børn. Men det var følelsesmæssigt for vanskeligt for Gert, da børnene kaldte ham »far«.»De hang meget på mig. De var ret små, især pigen. Og det ville min toårige datter ikke have. »Det er min far. Din far er død,« sagde hun så. Jeg syntes også, at det var svært, når Stig ikke var der som bindeled,« siger Gert. Ifølge Abelone Glahn er den svære situation mellem Gert og Stigs kone et godt eksempel på, hvordan tvillingedødsfald kan være særligt komplekse og smertefulde at håndtere i en familie.

Mellem himmel og jord

Tomrummet efter Stig fik Gert, der ellers er meget rationelt orienteret og ateistisk anlagt, til at interessere sig for mere spirituelle indslag. En auralæser fortalte ham, at en 30-35-årig mand, der meget pludseligt var død, holdt sig tæt ved ham og holdt øje med ham.

»Det gjorde, at jeg blev nødt til at tænke, at der må findes mere mellem himmel og jord, og jeg har nogle gange haft det som om, han har været forbi mig,« siger Gert.

I dag føler Gert sig hel som menneske, selv om Stig ikke er her mere.

»Jeg føler, at jeg har ham med mig i en pose. Han måtte meget gerne være i live. Men jeg synes ikke, at han mangler på den måde mere. Det er nyt, at jeg har fået det sådan inden for de seneste par år. Jeg har tiltro til, at vi ses igen engang,« siger han.

Samtidig mener han ikke længere, at det var værst for ham, da Stig døde. Det var værst for Stigs hustru og børn.

»Men det var først efter nogle år, hvor jeg kunne se, at jeg jo godt kunne finde ud af at leve. For dem faldt hele deres liv sammen. Sådan var det ikke for mig. Jeg havde trods alt min egen familie,« siger Gert.

Godt en af 50 fødsler herhjemme er en tvillingefødsel.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.