Lille pusterum til epilepsi-patienter

100 ansatte skal fortsat fyres og to afdelinger må lukke, men epilepsihospitalet Filadelfia overlever indtil videre.

Tidligere på måneden deltog op mod 300 patienter, pårørende og ansatte fra Filadelfia mod nedskæringer på hospitalet.
Tidligere på måneden deltog op mod 300 patienter, pårørende og ansatte fra Filadelfia mod nedskæringer på hospitalet.

Svært udviklingshæmmede med epilepsi og behov for langvarig indlæggelse kan fremover ikke få en sengeplads på epilepsihospitalet Filadelfia. Det samme gælder for unge med svær epilepsi og psyko-sociale problemer.

En ny økonomiaftale med Danske Regioner betyder nemlig, at Danmarks eneste specialiserede epilepsihospital, Filadelfia, må lukke to afdelinger for bestandigt. Afdelingerne var de eneste af sin slags i Danmark.

Minister udsteder garanti til epileptikere

Økonomiaftalen, som blev indgået mandag og træder i kraft 1. januar 2012, sikrer dog hospitalets overlevelse i 2012. Samlet set skal Filadelfia skære ned for godt 68 mio. kr. i forhold til de 155 mio. kr. hospitalet kunne budgettere med i 2011. Ud over afdelingslukningerne betyder det fyring af 100 medarbejdere.

Delte meninger om aftale

Region Sjællands regionsrådsformand Steen Bach Nielsen (S), er godt tilfreds:

- Nu har vi en driftsoverenskomst og kan sammen med Epilepsihospitalet se fremad, siger han.

Filadelfias bestyrelsesformand Kjeld Møller Pedersen forklarer, at det har stor betydning, at økonomiaftalen først træder i kraft ved årsskiftet. Så kan Filadelfia nemlig fortsætte med at behandle patienter resten af året. Hvad der derefter skal ske, skal afgøres på Christiansborg, forventer han.

Læs også: Specialhospital fik aldrig millionerne

- Vi håber på en hjælpende hånd, sådan at vi kan genåbne noget af det, vi må lukke, men vi tør selvfølgelig ikke håbe på, at få hele vores nedskæring dækket.

Selvom der nu ligger et økonomisk fundament for epilepsihospitalet, er bestyrelsesformand ikke optimistisk:

- Det er ikke nok, til at vi kan drive hospitalet, som vi kender det i dag, siger han.

Lukningen af de to centrale afdelinger på Filadelfia rejser naturligt spørgsmålet: Hvor skal patienterne så gå hen? Men så sent som sidste uge udstedte sundhedsminister Astrid Krag (SF) en garanti:

- Patienterne skal ikke lades i stikken. De tilbud, som Filadelfia har, må ikke lukke, sagde hun til Berlingske.

Vil huske ministerens garanti

Den garanti agter Dansk Epilepsiforening at holde ministeren op på. Foreningen ser med »største alvor« på situationen, siger landsformand Lone Nørager Kristensen.

Citat-epilepsi1

- Astrid Krag skal som minister hurtigt indfri sit løfte til patienterne, hvis vi i Danmark fortsat skal have rammerne til at behandle Epilepsihospitalets særlige patientgruppe. I sidste uge gav ministeren i Berlingske epilepsipatienterne den garanti, at »patienterne skal ikke lades i stikken.« Nu må ministeren sætte handling bag sine ord, for ellers står en meget sårbar patientgruppe allerede efter nytår uden muligheder for optimal behandling, siger hun.

Minister skal i samråd om sagen

Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix har bedt Astrid Krag om en redegørelse for, hvad ministeren konkret vil gøre for at sikre epilepsipatienterne fra Filadelfia. Desuden har Dansk Folkepartis ordfører Liselott Blixt kaldt sundhedsministeren i samråd og spurgt:

- Hvordan agter ministeren at sikre, at de 1.618 patienter, der har fået aflyst deres besøg/behandling på Filadelfia sikres behandling, så deres sygdom ikke forværres, nu hvor man har lukket epilepsi-afdelingerne på Filadelfia ned?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.