Lektor: Lug ud blandt studerende

Det kniber med fagligheden og motivationen for så mange som en tredjedel af de studerende, mener en lektor med mere end 25 års undervisningserfaring på Københavns Universitet.

Ifølge lektor Steen Laugesen Hansen har mange naturvidenskabelige studerende på Københavns Universitet større problemer med matematik, end de burde. Foto: Søren Bidstrup
Ifølge lektor Steen Laugesen Hansen har mange naturvidenskabelige studerende på Københavns Universitet større problemer med matematik, end de burde. Foto: Søren Bidstrup

Der bliver optaget for mange studerende på universiteterne, de har ikke de fornødne faglige forudsætninger, og derfor bliver uddannelserne og dermed også kandidaterne dårligere.

Sådan lyder budskabet fra en lektor med mere end et kvart århundredes undervisningserfaring på Københavns Universitet. Han efterlyser strengere adgangskrav og flere optagelsesprøver, ligesom han efterlyser et opgør med det såkaldte taxametersystem, således at universiteterne i højere grad bliver belønnet for at uddanne kandidater, som der er behov for på arbejdsmarkedet.

Lektor Steen Laugesen Hansen når frem til, at det kniber med såvel det faglige niveau som motivationen blandt en tredjedel af de studerende, og efter hans mening burde de derfor slet ikke gå på universitetet.

»To tredjedele er stadig glimrende studerende, men der kommer flere og flere ind, der ikke burde være her. De risikerer at komme i flertal, og det kan ikke andet end gå ud over det faglige niveau,« siger lektoren fra Niels Bohr Institutet, der blandt andet har undervist dyrlægestuderende i biofysik.

»Jeg har undervist flere hundrede studerende om året gennem et kvart århundrede. Det er da trods alt noget. De senere år er der begyndt at gå noget galt. Jeg kan se det, når jeg retter eksamensopgaver. Det nytter ikke noget, at en veterinærstuderende går helt i sort over at skulle fjerne syv procent af en sene på 21 centimeter.«

Motivationen er heller ikke den samme som tidligere, siger han og tvivler på, at regeringens omdiskuterede studiefremdriftspakke vil gøre de studerende mere motiverede.

»Vi kan ikke på den måde begynde at opdrage dem, når de begynder hos os,« siger han:

»Vi sætter allerede i en vis grad ind med introkurser, men vi er nødt til i højere grad at gøre det, så vi kan få rettet op på nogle af de mangler, der stammer helt tilbage fra folkeskolen. Der er en til tider alarmerende mangel på talforståelse. Selv sådan noget som at aflæse grafer volder de studerende problemer i dag.«

Kun grund til at uddanne de egnede

Set i det lys er det nødvendigt at ændre på adgangskravene, ligesom det er nødvendigt at ændre regeringens målsætning om, at 25 procent af en årgang skal have en lang videregående uddannelse.

»Hvorfor skal det lige være 25 procent? Hvis der kun er 21 procent kvalificerede, hvorfor så optage flere? Det giver da ikke mening,« siger han.

Men universiteterne får taxameterpenge, alt efter hvor mange studerende de optager og lader bestå. Det medfører ifølge Steen Laugesen Hansen, at de i flere tilfælde undlader at dumpe studerende. Gør de det, går de glip af penge. Det medfører også, at de opretter uddannelser uden at tænke på, om samfundet og erhvervslivet efterspørger dem.

Derfor opfordrer han i en kronik i Berlingske til i højere grad at lade taxameternes størrelse være afhængige af de enkelte uddannelsers jobmuligheder, sådan som regeringens produktivitetskommission nåede frem til kort før jul. Tidligere er blandt andre erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) kommet med samme udmelding.

»Som det er i dag, skal universiteterne ikke tage hensyn til dimittendledigheden. I stedet for i det mindste at diskutere det sætter de bare hælene i, når det drejer sig om, hvordan taxametertilskuddet skal indrettes,« mener han.

Formanden for Danske Universiteter, rektor Jens Oddershede, er skeptisk over for det, der bliver kaldt beskæftigelsestaxameteret.

»Man kan altså ikke forudsige beskæftigelsen med ret stor sikkerhed seks år frem i tiden, og det bliver meget svært for os at planlægge, hvis vi først får betaling, den dag vores studerende har fået et arbejde,« siger han.

Hvis taxameteret bliver jobbetinget, kan det ifølge Jens Oddershede medføre, at universiteterne kun tør satse »på det sikre«.

»Man vil være forsigtig med at prøve nye ting af, eller man vil skære ned i antallet af uddannelser for på den måde at sikre, at alle bagefter får et job,« mener han:

»Men jeg tror ikke på, at man ved at nægte en person en humanistisk uddannelse, vil få vedkommende til allerede før gymnasiet at vælge matematik og fysik for senere at kunne blive ingeniør. Sådan foregår det altså ikke. Det vil ikke føre til flere naturvidenskabsfolk. Det vil føre til, at færre får en uddannelse.«

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil »meget gerne slå fast«, at universiteterne »ikke skal sænke barren« for at nå 25 procent-målsætningen.

»Målsætningen er politisk og fastsat ud fra en ambition om at løfte uddannelsesniveauet,« siger han og henviser til, at større faglighed i folkeskolen skal bidrage til at nå den:

»Men kvaliteten skal være i orden. Det er en misforståelse af målsætningen, hvis man tror, den handler om, at man skal tage de 25 procent dygtigste og så uddanne dem, uanset hvor dygtige de er.«

Morten Østergaard anerkender, at »man med taxametersystemet måske er blevet belønnet mere for kvantitet end kvalitet«. Han tilføjer, at regeringens for nylig nedsatte kvalitetsudvalg blandt andet skal se nærmere på taxametersystemet.

DEBAT | Giver det i dine øjne mening at indrette taxametersystemet anderledes? Hvis ja - hvordan? Bland dig i debatten her på Berlingskes Facebook-side.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.