Lektiecafé i fritiden fænger ikke

Selv om lektiecaféer allerede er et meget udbredt tilbud på de danske skoler, er der ikke nogen, som gider benytte sig af dem. Ærgerligt, at børnene skal vente længe på den rigtige løsning, mener undervisningsministeren.

Frederikke og Sofia sidder med næsen begravet i deres bøger. Øjnene vandrer møjsommeligt hen over siderne, frem og tilbage. Ved bordet over for dem sidder lærer Jakob Busck med en kop varm kaffe og holder øje med, om de to piger skulle få brug for hjælp. Sådan udfolder en typisk lektiecafé sig oftest på Nyboder Skoles bibliotek: En lille håndfuld elever og en lærer, som står standby.

Og sådan er scenariet også på de fleste andre skoler, som tilbyder lektiehjælp til deres elever. En undersøgelse, som Berlingske har fået foretaget, peger i retning af, at eleverne dumper skolernes tilbud om lektiecafé. I en rundspørge blandt skolelederne svarer 85 procent, at de tilbyder lektiecafé på skolen for enten alle eller udvalgte årgange, men halvdelen af lederne svarer samtidig, at under 10 procent af skoleeleverne møder op, når lektiecafeen slår dørene op om eftermiddagen.

Det samme billede tegner sig i to undersøgelser fra Berlingske blandt elever og forældre. Her er andelen af børn, som får hjælp til lektierne på skolen, helt nede på fem procent. Hos Danske Skoleelever ærgrer man sig over resultaterne, men er ikke overrasket over, at det hænger sådan sammen.

»Der er ikke en kultur for at gå i lektiecafé. Vi mener, det er et fantastisk tilbud, men det ligger bare lige der, hvor alle de andre kammerater tager hjem, og så tager man da hellere med dem end at gå i skolens lektiecafé,« siger formand Agnete Vienberg Hansen.

Da bølgerne gik højest under forårets forhandlinger om den nye folkeskolereform, var det netop debatten om lektiecafeen og om hvorvidt den skulle være obligatorisk for eleverne at deltage i, som skabte de største skumsprøjt. Aftalen endte med et forlig, som gør det obligatorisk for alle landets folkeskoler at tilbyde lektiehjælp om eftermiddagen, men det forbliver frivilligt for eleverne at deltage.

Og den løsning mener lektieforsker Flemming B. Olsen kun sætter resten af landets skoler i den samme kattepine, som dem, der allerede har en lektiecafé i dag.

»Det vil ikke ændre noget som helst på billedet. Jeg tror ikke, vi vil se en stigning i antallet af elever, som vil benytte sig af lektiecaféerne, når det bliver obligatorisk for skolerne at stille dem til rådighed næste skoleår,« siger han.

Skolerne er med forliget forpligtet til at tilbyde lektiecafeer fra næste skoleår. Men det er heller ikke en løsning, som undervisningsminister Christine Antorini (S) bryder sig særlig om. Hun havde helst set, at de Konservative ikke havde modsat sig et integreret lektietilbud, som skulle være en del af den længere skoledag. Men den løsning kan først træde i kraft efter et valg – og altså senest i slutningen af 2015.

»Og det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Min bedste opfordring er, at skolerne skal arbejde med at lave så attraktivt et tilbud i tilknytning til skoledagen som muligt, hvor der både er mulighed for lektiehjælp, men hvor der også er plads til andre faglige aktiviteter, som, eleverne synes, er så attraktive, at de bruger det, fordi de kan se, at det både er sjovt og gør dem dygtigere,« siger ministeren.

Det er dog ikke kun problemstillingen med, at ingen møder op i lektiecaféen, skolerne bakser med. Det er oftest også de børn, der har mindst brug for hjælpen, som takker ja til tilbuddet.

»De fagligt svage elever, som burde komme i lektiecafeen, gør det ikke, fordi det er noget, de ikke gider bruge tid på – så laver de hellere noget andet,« siger Niels Egelund, som er centerleder og professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU. Han understreger, at den gavnlige effekt af lektiecafeerne derfor reelt er endnu mindre, fordi de kloge børn godt ville kunne lave deres lektier et andet sted.

På Nyboder Skole gælder tilbuddet om lektiecafé for alle skolens årgange, og derudover arbejder lærerne allerede aktivt med at få de rigtige børn til at deltage i skolens lektiecafé.

»Vi vurderer løbende, hvilke elever, vi mener, har behov for at komme i lektiecafé. Selv om tilbuddet jo er gældende for alle, gør vi meget ud af at opfordre forældrene til de elever, hvor det halter fagligt, til at sende deres børn forbi lektiecafeen efter skole,« siger skoleleder Anders Mikkelsen. Han erkender dog, at der er langt fra en venlig opfordring til, at børnene rent faktisk møder op på biblioteket en eftermiddag efter skole.

Mens Frederikke og Sofia staver sig igennem deres bøger, forklarer læreren Jakob Busck, at der typisk er mellem nul og syv elever, som svinger forbi skolens bibliotek til lektiecafé.

»I forhold til at vi afsætter to lektioner hver eftermiddag på nær fredag, så er det da tankevækkende, at der ikke er flere, som benytter sig af tilbuddet,« siger han.

Og spørgsmålet om, hvorvidt skolerne bruger ressourcerne rigtigt ved at afsætte én lærer to timer dagligt til en lille håndfuld elever, er også noget, Skolelederforeningen går op i.

»Jeg mener, det er bedre at give nogle få børn hjælp, end at de ingen hjælp får. Selvfølgelig skal det stå mål med, hvad det koster at drive en lektiecafé, så vi er nødt til at prioritere ressourcerne hårdt, og hvis det er for dyrt, må man jo lukke lektiecafeen,« siger Skolelederforeningens formand, Anders Balle.

Men næste år har skolerne ikke det valg længere, og så håber Anders Balle på, at der også vil være flere elever, som benytter sig af tilbuddet.

»Lige så snart tanken om en lektiecafé bliver en integreret del af skolens virksomhed, vil det også give lektiehjælpen et løft,« siger han.

Hos Danmarks Lærerforening, DLF, er man mindre optimistiske. Her finder man resultaterne fra Berlingskes undersøgelser »yderst tankevækkende«.

»Jeg er ikke i tvivl om, at lektiecafeer er et værdifuldt tilbud – nogle steder. Men at sige, at tilbuddet skal rulles ud på alle skoler overalt i Danmark, er at gamble med skolens ressourcer. Og derfor skal man give den enkelte skole albuerum til at finde ud af, hvordan den vil sammensætte lektiehjælpen til eleverne. Ellers risikerer vi, at skolerne kommer til at spilde en frygtelig masse ressourcer, som kunne have været brugt på en meget bedre måde,« siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen.

Derfor håber undervisningsministeren også, at især forældrene vil træde til og tage ansvar for, at børnene bruger de tilbud, der er i tilknytning til skoletiden. En opfordring Skole og Forældres landsformand tager imod med glæde.

»Vi skal helt sikkert have forældrene mere på banen, så de sørger for, at der bliver indgået individuelle aftaler med skolen om, hvorvidt deres børn skal deltage i lektiecafeerne eller ej,« siger Mette With Hagensen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.