Lars Vilks et år efter Krudttønden: »Siger man i Sverige, at man vil forsvare ytringsfriheden, er det vældigt suspekt«

Den svenske kunstner Lars Vilks’ bevægelsesfrihed har været stærkt begrænset siden angrebet på Krudttønden. Et angreb, som ifølge Vilks har fået svenskerne til at tage terrortruslen mere alvorligt.

»Det er fascinerende, at man i Sverige i dag uden de store protester fører en indvandringspolitik, der i vid udstrækning ligner Sverigedemokraternas,« mener kunstneren Lars Vilks. Foto: Henrik Montgomery/Scanpix
»Det er fascinerende, at man i Sverige i dag uden de store protester fører en indvandringspolitik, der i vid udstrækning ligner Sverigedemokraternas,« mener kunstneren Lars Vilks. Foto: Henrik Montgomery/Scanpix

På lørdag er det et år siden, at Omar El-Hussein angreb først Krudttønden på Østerbro i København og dernæst den jødiske synagoge. Ved Krudttønden var målet efter alt at dømme den svenske kunstner Lars Vilks, der er blevet lagt for had i islamistiske kredse på grund af en tegning af Muhammed som en såkaldt rundkørselshund.

En uge før årsdagen deltog Vilks i en konference om kunst, blasfemi og demokrati på et Christiansborg, der var pakket ind i svært bevæbnet politi og livvagter både inden og uden for murene. Konferencen var arrangeret af netværket Fri Debat, stiftet af blandt andre juristen Jacob Mchangama og professor Frederik Stjernfelt, hvis formål det er, »at styrke bevidstheden om og forsvaret af ytringsfriheden i den offentlige debat«. I den forbindelse talte Lars Vilks med Berlingske.

Siden angrebet sidste år er bevogtningen af Lars Vilks blevet voldsomt optrappet, fortæller kunstneren.

»Jeg har haft livvagter siden 2010, men sikkerhedsforanstaltningerne er blevet langt mere omfattende siden Krudttønden, og der er mange irritationsmomenter. Jeg kan eksempelvis ikke modtage besøg hjemme hos mig selv, og jeg har ikke længere adgang til mit bibliotek. Desuden bliver besøg til hastesager, fordi sikkerhedsfolkene helst ikke vil have, at jeg opholder mig for længe på det samme sted, hvis nogen skulle genkende mig. Så det er lidt af et mærkeligt liv, jeg lever. Men jeg har gradvist lært at leve med vilkårene og betragter det efterhånden også som et kunstprojekt,« siger Lars Vilks og tilføjer så:

»Jeg forstiller mig af og til, at det er en midlertidig tilstand, men i virkeligheden er den jo permanent.«

»Svenskerne er noget mere konfliktsky«

Lars Vilks har deltaget i en række arrangementer i Danmark både før og efter angrebet på Krudttønden. Grunden til, at han er blevet en så hyppig gæst i Danmark bunder ifølge Lars Vilks i, at der er mere plads til uenighed og pluralisme her til lands end i hjemlandet, Sverige.

»Svenskerne er noget mere konfliktsky og konsensusorienterede, end tilfældet er i Danmark. Særligt i årene efter krigen havde svenskerne en oplevelse af at være længere fremme end Danmark og Norge, der forekom lidt slidte og tilbagestående som følge af den besættelse, som Sverige aldrig oplevede. Sverige opfatter sig derfor som et naturligt humanistisk forbillede for resten af verden og især Skandinavien,« siger Lars Vilks og tilføjer, at han dog ikke er sikker på, at Sverige i realiteten er et sådant forbillede.

»Siger man i Sverige, at man vil forsvare ytringsfriheden, så er det vældigt suspekt, og man bliver let beskyldt for at være højreekstremist,« forklarer Lars Vilks og uddyber.

»Relativiseringen er gået ekstremt langt i Sverige, hvor mange føler utrolig stor skyld. Også politikerne har været med til at fremme en opfattelse af, at Sverige er et land, som er voldsomt præget af eksempelvis strukturel racisme. Det virker nærmest som en slags religiøs skyldsopfattelse, hvor man skal sone sine synder gennem en bestemt form for antiracisme. Der har også været en stærk konsensus blandt medier og intellektuelle om, hvad der var acceptabelt at mene om eksempelvis indvandring, som der først for nylig er stemmer i den offentlige debat, der opponerer imod.«

»Svenskere støtter den førte politik«

Lars Vilks mener dog også, at angrebet på Krudttønden har gjort indtryk i hjemlandet Sverige.

»Jeg har efter angrebet mødt mere sympati fra mange svenskere, hvor det nok er gået op for flere end tidligere, at terrortruslen faktisk findes, og at det ikke blot er det hemmelige politi, som ser spøgelser og fører skræmmekampagner. På den anden side er der også en del i Sverige, som er utilfredse med de omkostninger, som min sikkerhed indebærer. Flere mener, at det er forkert at bruge så mange penge på at sikre mig, fordi det er mig og ikke terroristerne, som bærer ansvaret for terrorrisikoen.«

Adspurgt om hvorvidt det store skifte i svensk asylpolitik de seneste måneder har haft konsekvenser for synet på ytringsfriheden, svarer Lars Vilks:

»Nej, særligt blandt intellektuelle er ytringsfriheden og spørgsmålet om Charlie Hebdo stadig meget kontroversielt og præget af samme retorik som hidtil. Men det er fascinerende, at man i dag uden de store protester fører en indvandringspolitik, der i vid udstrækning ligner Sverigedemokraternas. Det skyldes igen, at Sverige i høj grad er et konsensussamfund, hvor man støtter op om den førte politik, fordi det er den officielle, selv om den selvsamme politik for få måneder siden blev kaldt højreekstrem.«

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.