Lange skoledage vil gribe ind i familielivet

Vi har vænnet os til korte skoledage og meget fritid. Men den nye skolereform skærer i børnenes fritid og familieliv for at give mere tid til læring. Spørgsmålet er, om børnene bliver dygtigere, når skoledagen bliver længere.

Merete Bøye og lillebror Peter på to måneder i barnevognen har masser af tid sammen med Grete på otte år og Jørgen på ti. Børnene går ikke i SFO og kommer som regel hjem over middag, når skolen slutter. Hvis skolereformen bliver gennemført, bliver familiens liv påvirket markant, da elever i 4. klasse så først får fri klokken 15. »Hvis de skal være i skole hele dagen, synes jeg, at det er en statsliggørelse af børnene, hvor forældrenes ansvar for børnene bliver mindre,« siger Merete Bøye.
Merete Bøye og lillebror Peter på to måneder i barnevognen har masser af tid sammen med Grete på otte år og Jørgen på ti. Børnene går ikke i SFO og kommer som regel hjem over middag, når skolen slutter. Hvis skolereformen bliver gennemført, bliver familiens liv påvirket markant, da elever i 4. klasse så først får fri klokken 15. »Hvis de skal være i skole hele dagen, synes jeg, at det er en statsliggørelse af børnene, hvor forældrenes ansvar for børnene bliver mindre,« siger Merete Bøye.

Når Jørgen på ti år og Grete på otte får fri fra skole, vinker de farvel til kammeraterne i fritidsordningen og vender skosnuderne mod hjemmet i Ans mellem Viborg og Aarhus.

»Både min mand og jeg kan vælge at arbejde meget hjemme. Der er næsten altid en af os hjemme, når børnene kommer hjem. Det er rart for dem, at vi kan sidde og snakke lidt sammen om, hvad de har oplevet i skolen,« fortæller deres mor, sognepræst Merete Bøye.

Hvis regeringens skolereform bliver til virkelighed, ændres hverdagen dog markant i familien. Det er slut med de korte dage, hvor Jørgen som regel får fri klokken 12.30. Med skolereformen får et barn i 4. klasse først fri klokken 15. Reformen giver endda kommunerne frihed til at tilrettelægge en skoleuge på helt op til gennemsnitligt 40 klokketimer.

Men de korte dage passer til Jørgen. Han har brug for at koble fra og få fred og ro. Tidligere har børnene været tilmeldt SFO, men de brugte den ikke ret meget og ville hellere have legekammerater med hjem.

»Jørgen er et introvert barn. Introverte børn kan i dag vælge SFOen fra og lukke lidt ned og være sig selv derhjemme for en tid. Det kan de ikke, hvis de skal være i skole det meste af dagen. Det er en tvangssocialisering, der finder sted. Børnene skal være på og være sociale hele tiden med hele klassen. Men det er der mange børn, der ikke er gearede til,« siger Merete Bøye.

Hvert syvende danske barn mellem seks og ni år går direkte hjem fra skole og dropper SFO eller fritidshjem. Blandt de 10-13-årige er seks ud af syv børn ikke i pædagoghænder efter skoletid.

Skolereformens lange dage griber ind i den tid, familierne hidtil har kunnet disponere over. Tid til at puste ud og lade op til sport og fritid eller tid til leg uden opsyn af voksne. Men spørgsmålet er, om det ikke er o.k., at samfundet sætter sig på en større del af børnenes liv, hvis de ekstra skoletimer gør børnene dygtigere?

Ikke flere timer til hygge

Når de danske skoleelever fra sommeren 2014 skal gå længere tid i skole, bunder det i års bekymringer over sløje resultater i internationale undersøgelser som OECDs PISA-undersøgelser, hvor hver sjette elev scorer bekymrende lavt.

Forskningen viser dog ikke klart, at flere timer er løsningen på elevernes faglige problemer. Flere undersøgelser har vist en effekt af øget timetal for de fagligt svage elever, men ikke for de øvrige, og i december kunne to internationale undersøgelser af læsning, matematik og naturfag i 4. klasse ikke finde nogen sammenhæng mellem timetallet og elevernes faglige præstationer.

»Man kan blive så irriteret over politikere, lærere og eksperter,« skrev Christian Toftum fra 8.a på Engelsborgskolen i Lyngby kort før jul i et læserbrev i Berlingske om skolereformen.

I stedet for lange skoledage, hvor eleverne er trætte og ukoncentrerede i de sidste timer, vil han hellere have øget kvaliteten af undervisningen, så der stadig er god tid til at gå til sport.

»Selv om det er sjovt, lærer man noget,« skrev 8. klasseeleven.

Men flere timer giver faktisk bedre læring, hvis den ekstra tid vel at mærke udnyttes effektivt, påpeger professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet.

Det bygger han på en metaanalyse af 64 undersøgelser, som den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie fra Auckland University har gennemført. Hattie viser, at effekten af flere timer er meget klar, hvis man vurderer den tid, eleverne rent faktisk modtager undervisning.

Det betyder, at man for eksempel fraregner aflyste timer, forsinkede lærere og elever og den tid, der bruges til konfliktløsning eller hygge i stedet for undervisning.

»Den effektive undervisningstid »Time on Task« har en meget høj effekt. Flere timer bør give mere tid til »Time on Task«, men det handler primært om en høj bevidsthed om, hvad man bruger tiden til. Når finnerne klarer sig så godt med få timer, skyldes det, at de bruger tiden supereffektivt. Der er ingen slendrian, og de har en klar struktur på undervisningen. Risikoen ved at få flere timer er, at man tænker, at der så bliver god tid til hygge. Man kan let blive mere afslappet, og så har flere timer ikke effekt,« siger Niels Egelund.

Europas korteste skoleferier

De seneste 50 år har vi modsat tendensen i skolereformen oplevet en bevægelse mod mere fritid og mindre skoletid. De store ryk kom i 1970, da eleverne fik lørdagsfri, og i 1974, da lektionerne blev afkortet fra 50 til 45 minutter. Faktisk er skolernes timetal fra 1960 til i dag faldet med det, der svarer til to hele skoleår.

Sammenlignet med de øvrige europæiske lande har danske elever korte skoledage. Men de har til gengæld også europarekord i korte skoleferier og kan skele misundeligt til eleverne i resten af Europa, der i gennemsnit har cirka tre ferieuger mere om året. Samlet set ender det danske timetal på EU-gennemsnittet.

De Konservative er enig med regeringen i, at flere timer giver bedre læring for alle elever. Til gengæld ensretter skolereformen børn og familier, mener Mai Henriksen (K).

»Vi er ekstremt skeptiske over for forslaget om lektiecafe midt på dagen. Det har de dygtige børn ikke brug for, og de vil bare opleve det som flere timer, hvor de keder sig. Reformudspillet tager ikke højde for, at børnene er forskellige, og at fritidsaktiviteterne for nogle børn er et vigtigt åndehul,« siger hun.

Forskningschef Henrik Christoffersen fra CEPOS opfatter skolereformen som snævert rettet mod en lille gruppe børn. Skoledagen bliver forlænget kraftigt for alle børn for at tilgodese en mindre gruppe, der har problemer.

»Heldagsskoler er muligvis godt for nogle fagligt svage elever, men for mange elever er det vigtigt at have et liv og aktiviteter uden for skolen foreningsliv, arbejde eller blot et selvstændigt liv med venner, fritid og familie. Det er ligeså udviklende og berigende som formel uddannelse. For nogle børn, der har svære problemer i skolen, kan heldagsskolen blive et heldagshelvede. Og ikke mindst er det et voldsomt indgreb i familiernes frihed til at planlægge deres eget liv,« mener han.

Det er et indgreb, som Merete Bøye og familien i Ans godt kan undvære.

»I dag har vi stor indflydelse på vores børn. Hvis de skal være i skole hele dagen, synes jeg, at det er en statsliggørelse af børnene, hvor forældrenes ansvar for børnene bliver mindre. Skolen får alt ansvaret ikke bare for det faglige, men også for at børnene lærer at spise sundt og være gode kammerater. Jeg er så gammeldags, at jeg synes, at det er forældrenes ansvar at lære dem det. Og jeg vil gerne selv lære mine børn det,« siger Merete Bøye.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.