Landsforening: Forældrepasning underkender børns behov

Fredericia Kommune vil lade forældre overtage pædagogernes arbejde i daginstitutionerne, men det er helt uholdbart, mener Forældrenes Landsforening.

ARKIVFOTO. Personerne på billedet har ikke noget med historien at gøre. Foto: Morten Stricker.
ARKIVFOTO. Personerne på billedet har ikke noget med historien at gøre. Foto: Morten Stricker.

»En kraftig devaluering af det gode pædagogiske arbejde i vores daginstitutioner« og en »eklatant underkendelse af børns behov«.

Så kontant er reaktionen fra organisationen Forældrenes Landsforening (FOLA) efter, at Fredericia Kommune nu vil lade børn passe på kritiske ydertidspunkter af dagen af skiftende frivillige forældre i kommunens daginstitutioner.

»Al forskning peger på, at gode daginstitutioner med veluddannede pædagoger er afgørende for børns udvikling og trivsel såvel på lang som på kort sigt. De veluddannede pædagoger skal nu erstattes af skiftende forældre, som mere eller mindre frivilligt skal tage morgenvagter i institutionen. Med Fredericia-modellen reduceres vores daginstitutioner til ren opbevaring,« siger Lars Klingenberg, der er formand for FOLA.

Fra Peder Hvejsel (V), formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Fredericia, lyder det, at man gerne ser flere pædagoger og udvidet arbejdstid for dem, men at pengene ikke er at finde i det kommunale budget.

»Jeg har stor respekt for de uddannede pædagoger, der i det daglige på rigtig god vis passer de mange børn. Men nogle forældre har også et pasningsbehov ud over dette tidspunkt. Og det er så her, at vi som kommune går ind og stiller faciliteter til rådighed for, at en række forældre på skift kan passe hinandens børn. Vi er ærlige: Vi har på nuværende tidspunkt ikke økonomi til at udvide og ansætte yderligere personale,« siger Peder Hvejsel.

Den undskyldning godtager FOLA dog ikke.

»En ting er, at det er en helt uhørt glidebane i forhold til dagtilbudslovens formålsparagraf om at fremme børns udvikling, trivsel og læring. En anden og mere skræmmende ting er, at ordningen er udtryk for, at børnefamilier kun opfattes som et økonomisk problem for Fredericia kommunens politikere,« siger Lars Klingenberg.

Forsøget er en del af den såkaldte frikommuneordning, hvor Fredericia og otte andre kommuner kan søge om dispensation fra statslige regler i et forsøg på at udnytte de kommunale ressourcer bedre. Det er for tidligt at sige, hvornår forældrepasningen kan træde i kraft.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.