Landmænd sender mere gift ud på markerne

Mere og mere gift ryger ud på markerne, og det kan være farligt både for miljøet og mennesker, lyder det fra ekspert. Miljøministeren mener, at der er behov for strammere regler.

Landmand i gang med at sprøjte sin mark.
Landmand i gang med at sprøjte sin mark.

For at undgå ukrudt og skadedyr hælder landmændene mere og mere gift på deres marker. Og i takt med at mængden er steget, er de midler, der ryger ned i jorden, blevet farligere for miljøet og for menneskers helbred. Det skriver politiken.dk på baggrund af ny statistik fra Miljøstyrelsen.

Statistikken viser brugen af sprøjtemidler, og det er første gang, at udviklingen i giftigheden af stofferne, som landmænd bruger, bliver kortlagt.

Mellem 2007 og 2011 er stoffernes miljøbelastning steget med 35 procent.

- Det er meget bekymrende, at forbruget ikke falder som forventet, lyder det fra Philippe Granjean, som er forskningsleder i miljømedicin på Syddansk Universitet, til politiken.dk.

Skader på nervesystemet og kønsudviklingen kan være nogle af de konsekvenser, vi får at se på grund af sprøjtemidlerne.

- Danske undersøgelser af gartnerbørn, som er blevet udsat for pesticider i fostertilstanden, viser, at der er risiko for skade på udviklingen af hjernen samt på kønsudviklingen. Det samme viser udenlandske undersøgelser, og skadelig påvirkning kan formentlig ske også ved de niveauer, som danske forbrugere er udsat for, siger han til politiken.dk.

Miljøstyrelsens nye tal om udviklingen vækker også bekymrende opmærksomhed hos brancheforeningen Danva.

- Alt andet lige betyder stigningen en større risiko for forurening af grundvandet med farlige stoffer, siger Claus Vangsgård, som er konsulent i Danva, til politiken.dk.

Vi bør vende os mod landbruget for at finde skyldneren for udviklingen, mener miljøminister Ida Auken (SF).

Selv om regeringen allerede har skruet prisen i vejret for pesticider, er der behov for flere tiltag, konkluderer hun.

- Regeringen kommer meget snart med en sprøjtemiddelstrategi, som vi indeholde mål og flere tiltag til at vende denne udvikling, siger hun til politiken.dk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.