Lærerkonflikten ulmer stadig på skolerne

Folkeskolen er ved at udvikle sig til en kampplads, hvor forældresamarbejdet bringes i spil, når mange lærere skal arbejde i et 8-16-job. »Lønarbejderspøgelset« fra 1970erne stikker hovedet frem igen, mener skolehistoriker.

Lotte Kirkegård tager sig tid til at forklare det ikke altid helt enkle tyske sprog for 7. klasse på Katrinedalskolen i Svinninge. Men efter sommerferien kan hun komme til at skæve nervøst til uret mod arbejdsdagens slutning, for de nye arbejdstidsregler for lærerne gør det svært at nå at hente børnene. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lotte Kirkegård tager sig tid til at forklare det ikke altid helt enkle tyske sprog for 7. klasse på Katrinedalskolen i Svinninge. Men efter sommerferien kan hun komme til at skæve nervøst til uret mod arbejdsdagens slutning, for de nye arbejdstidsregler for lærerne gør det svært at nå at hente børnene. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Hvis du troede, at lærerkonflikten sluttede med regeringsindgrebet mod lockouten i foråret, så må du tro om igen. Eleverne går ganske vist i skole og får lektier for, som om alt var normalt. Men under overfladen lurer konflikten. Nu er den bare rykket ud på lærerværelserne.

I disse måneder tilrettelægger skoleledere og kommuner rammerne for den nye folkeskole, der slår dørene op i august. Men på forhånd ser det ud til, at de får svært ved at få lærerne til at arbejde så fleksibelt, som de ønsker. Det kan få afgørende betydning for befolkningens opfattelse af den ny folkeskole.

»Jeg kalder det en arbejd-efter-reglerne-aktion, hvor man arbejder efter den mest rigide tolkning af reglerne, man overhovedet kan finde, for at gøre det helt umuligt at få skolen til at fungere ordentligt. Lærerforeningen har valgt en dum strategi i forhold til skolens udvikling. Skolen er ikke en industriarbejdsplads,« siger Skolelederforeningens formand, Anders Balle.

Selv om skolelederne gerne vil have, at lærerne er mere til stede på skolen, end de har været tidligere, er lederne nemlig også interesserede i at bevare en fleksibel arbejdsplads, hvor hjemmearbejde stadig er en mulighed, og hvor alt forældresamarbejde ikke nødvendigvis skal være afsluttet på slaget 16. KL mener også, at skolen skal være fleksibel som andre arbejdspladser.

»Vi har ledelsesretten i folkeskolen, og vi har det synspunkt, at lærerne som udgangspunkt bør være til stede på deres arbejdsplads. Men det er meget naturligt, at leder og medarbejder aftaler sig frem til det, der giver bedst mening, sådan som man gør på andre arbejdspladser. Det kan for eksempel være, at en lærer kan arbejde nogle timer hjemme. Det er ærgerligt, hvis Danmarks Lærerforening er så rigide, at de fraråder deres medlemmer det,« siger borgmester Michael Ziegler (K), der var KLs forhandler i lærerkonflikten,Danmarks Lærerforenings strategi er klar:

»Vi mener, at lærerne skal bruge hele deres arbejdstid på skolen, medmindre kommunen har lavet en kollektiv aftale med den lokale lærerkreds, som sætter rammerne for, hvilke regler der gælder i stedet for arbejdstidsloven – også når det gælder hjemmearbejde. Arbejdstidsloven forpligter arbejdsgiveren til at aftale, hvordan hjemmearbejdstiden gøres op, og hvordan der gives tillæg for arbejde på skæve tidspunkter. Det kan også aftales på skolerne. Den enkelte lærer skal ikke selv lave den aftale med sin skoleleder,« siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening.

Hidtil er det kun en lille håndfuld kommuner, der har indgået en lokal arbejdstidsaftale med lærerforeningen. Nu er Danmarks Lærerforening gået i gang med at udvikle en app, som lærere med hjemmearbejde kan bruge til at registrere og beregne deres arbejdstid, så de ikke risikerer at arbejde for meget.

Lærerne regredierer til lønarbejdere

I Dragør sidder kulturchef Keld Grinder Hansen og er bekymret. For ham er der ingen tvivl om, at lærerne er på en gal kurs, som både er en bombe under folkeskolereformen og under lærernes anseelse i befolkningen.

»Lærerne er meget nøjeregnende med, at de ikke kommer til at gøre mere, end de får betaling for. Holdningen er, at man kun laver det, man bliver bedt om og ikke byder aktivt ind med idéer. Det er en bombe under folkeskolen og hele reformprocessen,« siger Keld Grinder Hansen, der er tidligere leder af Dansk Skolemuseum og forfatter til »Den gode, den onde og den engagerede. 1000 år med den danske lærer«, som udkom sidste år.

Selv om lærerne gennem årene er blevet skoset for timetælleri, korte arbejdsdage og lange ferier, tegner Keld Grinder Hansen et noget andet billede af lærernes historie. Især i sidste halvdel af det 19. århundrede kom selvbevidste folkeskolelærere ud fra seminarierne og engagerede sig idealistisk i lokalsamfundet. De fik status og respekt, og deres engagement og »kald« blevet lejret i lærernes DNA mange år frem.

»Men det gik galt i 1970erne, da lærerne begyndte at se sig selv som lønarbejdere. De raslede ned i anseelse, fik ingen respekt, og skolen led under det. Det viste sig da også, at mange lærere havde svært ved at leve med lønarbejderrollen, og omkring årtusindskiftet ændrede Danmarks Lærerforening strategi. Der blev satset på professionsidealet, hvor læreren ikke er nøjeregnende og går og tæller U-, F- og Ø-timer, men tager et selvstændigt og engageret ansvar for undervisningen,« siger Keld Grinder Hansen og fortsætter:

»Det, der sker nu, er, at lærerne i afmagt regredierer til lønarbejderrollen. Det er absurd. Man har lige afskaffet reglerne, men nu afløses de af nogle endnu mere stive regler. Lønarbejderspøgelset stikker hovedet frem igen.«

»Pigesure« lærere rammer forældre

Ikke alle lærere synes dog, at det er en god idé, at de selv skal gå efter stive regler og et fast 8-16-job på skolens matrikel, viser debatindlæg fra lærere på fagbladet Folkeskolens debatforum på nettet. En lærer opfordrer således til fleksibilitet og samarbejde med skolelederne. Han mener, at »de pigesure« lærere vil demonstrere, og at de er klar til at gøre skole/hjem-samarbejdet besværligt og ødelægge deres eget familieliv:

»Kom nu ind i kampen. Hvis I virkelig mener, at I vil blive på skolen, så bliv, men lad os andre, der gerne vil være fleksible (som i dag), være det,« skriver han.

Men der er også lærere, der argumenterer for, at et ufleksibelt 8-16-job på skolen er lærernes eneste værn mod »det grænseløse arbejde«. Samtidig ser flere det som en gylden mulighed for at få folkeskolen til at fungere så stift og dårligt, at kommunerne hurtigt vil indse, at de er nødt til at indgå en lokal arbejdstidsaftale med Lærerforeningen for at få fleksibilitet.

»Jeg håber, det vil vise sig, at det her ikke er nogen god måde at drive skole på, og at det ikke skaber kvalitet. Løsningen er, at lærernes repræsentanter sammen med skolelederne og forvaltningerne indgår lokale aftaler om fleksibilitet i arbejdet,« siger Gordon Ørskov Madsen fra Danmarks Lærerforening.

Lærerforeningen bygger sin opfattelse på Lov 409, som politikerne på Christiansborg brugte til at afskaffe lærernes gamle arbejdstidsaftale. For med arbejdstidsloven indførte Folketinget også en række »værnsregler«, som skal sikre lærerne mod det grænseløse arbejde: Lederen skal opgøre lærernes arbejdstid, arbejdstiden skal så vidt muligt være samlet, man får tillæg for arbejde på skæve tidspunkter, og arbejdstiden er fastsat som tiden mellem, man møder ind på arbejdspladsen, til man forlader den igen.

»Det er værnsregler, som skal beskytte lærerne, og de skal selvfølgelig overholdes, hvis ikke andet er aftalt. Det er en af de få beskyttelser, vi har, og den beskyttelse fralægger vi os ikke bare,« siger Gordon Ørskov Madsen og fortsætter:

»Men jeg tror ikke, vi får god kvalitet i undervisningen, og at vi får det bedste ud af lærerne ved at indføre stive regler. Og jeg tror ikke, at det får elever og forældre til at se på skolen med respekt. Men vi forventer, at den lov, Folketinget har vedtaget om, hvordan vores arbejde skal tilrettelægges, overholdes. Man kan ikke både indføre stive regler og så samtidig forvente, at vi skal være fleksible.«

Lønmodtager med stempelkort

På Katrinedalskolen i Svinninge er lærer Lotte Kirkegaard bekymret. Den nye arbejdstid på skolerne ser ud til at true hendes nuværende livsform som lærer, småbørnsmor og pendler med en bolig ude på landet, »hvor børnene skal køres til alt«. Den livsform passede fint til den gamle arbejdstid, men med de nye regler vil hun formentlig ikke længere kunne nå at hente børn, inden børnehaven lukker.

»Vi går fra at være selvstændige, som selv har lagt kontor til og selv administreret arbejdstiden, til at blive lønmodtagere, som nærmest har stempelkort. Udgangspunktet er mistillid, og at de nu vil holde øje med os. Mange føler sig trådt på, og det gør jeg også selv,« siger Lotte Kirkegård.

Men hun oplever også, at lærernes holdninger og vilkår er forskellige. Især yngre lærere skal hente børn og vil gerne gå tidligt, ældre kan bedre arbejde færdig på skolen til klokken 16-16.30, sådan som Lærerforeningen ønsker.

Sådan er det også andre steder. I Høje-Taastrup har lærerne stemt om deres holdning til arbejdstiden, og tre fjerdedele har fulgt Lærerforeningens ønske om fuld tilstedeværelse. På Frederiksberg har kommunen givet mulighed for, at lærerne individuelt kan aftale, at de arbejder hjemme nogle timer om ugen, men også her ønsker lærerkredsen, at lærerne er til stede på skolen i hele arbejdstiden.

»Som småbarnsmor føler jeg mig ikke repræsenteret af min fagforening, hvis man skal stemme om sådan noget. Man kan være uheldig at arbejde i en kommune, hvor der ikke er mange småbørnsforældre blandt lærerne og ikke ønske om fleksibilitet,« siger Lotte Kirkegård.

Og således fortsætter lærerkonflikten rundt omkring på skolerne. Keld Grinder Hansen er ikke i tvivl om, at det er kommunerne, der bør tage initiativ til at mægle – for lærernes, forældrenes, elevernes og den nye folkeskoles skyld:

»Kommunerne skal ikke indgå lokalaftaler med Lærerforeningen, for det vil holde lærerne fast i et håb om, at det nok går over, og at de kommer tilbage til den gamle verden. Men kommunerne bør give lærerne en psykologisk anerkendelse og fortælle, at de forstår, at lærerne føler sig hårdt ramt og tilsidesat. Og så er det vigtigt, at kommunerne inddrager lærerne for at få deres bud på, hvordan den ny skole skal indrettes. Men desværre har kommunerne så travlt med at få formalia på plads, at de fleste kører det oppefra og ned.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.