Lærerforeningen ændrer tonen i folkeskoledebatten

Efter at have været massivt imod skole-reformen kommer Danmarks Lærerforening nu med en håndsrækning til den nye skole og lancerer en kampagne, der fokuserer på at tænke fremad.

»Vi kan godt lide, at reformen lægger op til, at man kan gøre nogle flere ting uden for skolen,« fortæller Larry Aspelund (tv.), der ligesom Lars Saggau og Lone Bjerregaard (th.) er lærer på Maglegårds-skolen i Gentofte, hvor man på flere områder allerede underviser i den nye folkeskole-reforms ånd. Foto: Niels Ahlmann Olesen
»Vi kan godt lide, at reformen lægger op til, at man kan gøre nogle flere ting uden for skolen,« fortæller Larry Aspelund (tv.), der ligesom Lars Saggau og Lone Bjerregaard (th.) er lærer på Maglegårds-skolen i Gentofte, hvor man på flere områder allerede underviser i den nye folkeskole-reforms ånd. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Eleverne lærer ikke noget. Skoledagene er for lange. Lærerne vil droppe folkeskolen og søge andet arbejde.

Folkeskolereformen, der skulle være regeringens helt store folkelige sællert, er druknet i dårlig medieomtale. Reformen er blevet beskyldt for at være alt for dårligt forberedt, og i Folketinget er undervisningsministeren blevet indkaldt til samråd. Det har alt sammen været med til at etablere en trykket stemning af elendighed og nederlag i den folkeskole, som otte ud af ti danske børn går i.

Men nu skal en storstilet annoncekampagne med glade lærere og budskaber om den moderne skole vende billedet og få alle parter til at se fremad. Og afsenderen er en af de allermest kritiske røster i debatten: Danmarks Lærerforening.

»Vi synes, at hele debatten om skolen har været alt for præget af konflikt-retorik. Og så drukner det arbejde, som lærerne udfører hver eneste dag, og som vi gerne vil have, at skolen er kendt for. Vi gennemfører også kampagnen for at få lærerne til at rette ryggen igen,« siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Han understreger, at kampagnen ikke er en tilbagetrækning af kritikken af reformen, men et signal om, at lærerne skal fokusere på de positive elementer, der trods alt er i reformen. Og lige netop dét er vigtigt, mener Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen:

»Det er afgørende for implementeringen af reformen, at medarbejderne tager den til sig. Skolelederne kan godt initiere en masse, men det er ude i klasseværelserne, det skal foregå. Så vi er glade for, at Danmarks Lærerforening kommer med det budskab nu. Vi har brug for, at lærerne er medspillere på det, der skal ske nu. Det er vedtaget ved lov – og man kan ikke længere diskutere, om man har lyst eller ej.«

Lærerforeningens kampagne vækker glæde hos undervisningsminister Christine Antorini (S).

»Der er ingen tvivl om, at lærerne er altafgørende for, om folkeskolereformen bliver en succes. Det er dem, der med deres faglighed skal sætte de mange muligheder, som reformen giver for at gøre børnene dygtigere, i spil. Lærerne er også de vigtigste ambassadører, når det handler om at fortælle eleverne om den nye skole. Derfor er det både godt og vigtigt, at Danmarks Lærerforening går aktivt ind i arbejdet med at formidle de mange styrker, der er i den folkeskole, som vi alle sammen holder meget af og gerne vil forbedre. Når vi alle sammen arbejder i den samme retning, giver vi vores børn de bedste forudsætninger for at lære og trives i fremtidens folkeskole,« skriver Christine Antorini i en mail til Berlingske.

Forældrene er bekymrede

Uroen omkring folkeskolereformen har i dén grad påvirket lærerne. En undersøgelse, som Mandag Morgen publicerede i maj, viser, at otte ud af ti lærere ikke ved, hvordan undervisningen skal foregå efter sommerferien, og at godt hver tredje lærer overvejer at kvitte jobbet.

Men også forældrene har været påvirket. Ifølge Mette With Hagensen, formand for forældreorganisationen Skole og Forældre, har mange forældre udtrykt bekymring for, hvad der skal ske efter sommerferien.

»Konflikten sidste forår sluttede, børnene kom i skole igen, og lærerne var glade for at se dem. Hvad angår det enkelte barn og os som forældre, har skolen fungeret, som den plejer at gøre. Men når vi har læst vores avis og fulgt med i debatten om reformen og folkeskolen, har vi fået et billede af, at alt var kaos, og at det hele var ved at falde fra hinanden,« siger Mette With Hagensen.

Hun ser det derfor som positivt, at Danmarks Lærerforening nu forsøger at skabe ro på området, for de forældre, hun har mødt, har været meget i tvivl om, hvad der egentlig skal ske med folkeskolen, når eleverne har holdt sommerferie.

»Når vi som organisation kommer ud på skolerne og snakker med forældrene om reformen, har de haft et negativt billede af, hvordan skolen kommer til at se ud efter ferien. Men når vi snakker os ned i de forskellige elementer i reformen, har forældrene overordnet set været positive,« fortæller Mette With Hagensen.

Ifølge hende bunder nogle af forældrenes bekymringer især i, at det har været svært at skelne mellem reformen og lærernes arbejdstidsaftale. 

Folkeskolereformen kom ellers godt fra start, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin åbningstale i Folketinget i 2012 lagde ud med historien om Emil, der med sit fuglehus kombinerede sløjd og matematik. I december, da reformen blev præsenteret, blev den lange skoledag bakket op af tre ud af fire danskere, af skolelederne, kommunalpolitikerne og af en broget flok af Folketingets partier.

Alligevel gik det helt galt. I foråret 2013 rasede konflikten mellem lærerne og Kommunernes Landsfornening, og støtten til reformen svandt ikke blot kraftigt ind blandt lærerne, men også i befolkningen.

Flere vender folkeskolen ryggen

Selv om lærerformanden Anders Bondo Christensen nu vil se fremad, fortryder han ikke sine knubbede ord om reformen.

»Vi har ikke rakket reformen for meget ned, for vi vil stadig holde fast i, at kvaliteten af lærerens arbejde er det afgørende. Når vi laver denne kampagne er det for at fokusere på, hvad det kræver af lærerne, hvis de skal kunne levere den undervisning, man ønsker,« siger han.

Kampagnen fra lærerforeningen nævner som sådan ikke skolereformen, men fokuserer på det alsidige arbejde, som lærerne udfører. Her ser man læreren i klasselokalet, på havet ved en vindmøllepark og på byggepladsen med gul hjelm på hovedet.

»Vi er sådan indstillet, at når der er lavet en reform, så lever vi med den. Men nu er der lavet regler, love og reformer, og tiden er inde til at få fokus på, hvordan søren man kan få succes med den store opgave. Ved at tegne et billede af den vigtige opgave, som lærerne løser, tror vi, at vi kan være med til at spore debatten ind på, hvordan vores arbejdsvilkår bør være,« siger Anders Bondo Christensen.

Siden 1970erne er eleverne stille og roligt sivet væk fra folkeskolen og hen mod privatskolerne, der gennem årene har øget deres andel fra seks til 15 procent. Den udvikling kan blive forstærket, hvis ikke holdningen til folkeskolen bliver vendt fra negativ til positiv.

Er du bange for, at forældre vil vende folkeskolen ryggen på grund af den negative stemning?

»Ja. Det vil jeg være helt ærlig og sige. Der findes mange glimrende friskoler, men vi mener, at folkeskolen som institution er utrolig vigtig,« siger Anders Bondo Christensen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.