Lærere høster anerkendelse for dygtige 4. klasser

Danske elever i 4. klasse er blevet bedre læsere, og det bør lærerne have anerkendelse for, lyder det fra Danmarks Lærerforening. Børne- og undervisningsministeren stemmer i.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

4. klasseseleverne i Danmark er rykket fra en 18. plads til en delt femteplads i læsning på verdensplan på bare fem år, og det hænger blandt andet sammen med lærernes uddannelse, viser ny forskning.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener derfor, at lærerne skal have deres del af æren.

- Det må give anledning til stor anerkendelse til lærerne, at de trods massive kommunale besparelser på folkeskolen har leveret en kvalificeret undervisning, der har givet disse markante resultater, siger han og hæfter sig ved, at det især er positivt, at de svageste læsere er blevet stærkere.

Den internationale læseundersøgelse, PIRLS 2011, viser nemlig, at der blandt de danske 4. klasseselever nu er færre dårlige læsere, end der var i 2006, da læsekompetencerne blev målt sidste gang. Og det hænger blandt andet sammen med lærernes undervisningskompetencer.

- Lærere, der har fået undervisning i at lære børn at læse og har haft forløb med læsepædagogik under deres uddannelser, opnår bedre resultater med deres elever. Eleverne klarer sig simpelthen bedre end dem, hvis lærere ikke selv har haft den form for undervisning, siger Jan Mejding, der er seniorforsker ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet og står bag den danske del af læseundersøgelsen.

Lærerne har været en del i vælten i medierne i det seneste stykke tid, siden børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) præsenterede regeringens udspil til en reform af folkeskolen, hvoraf det fremgik, at lærerne skal undervise mere. Et udspil, som Danmarks Lærerforening i første omgang modsatte sig, men som de nu er de åbne over for. I reformen har regeringen også lagt op til, at folkeskolens elever skal have mere undervisning i dansk og matematik.

Dog viser resultaterne fra læseundersøgelsen, at der ikke er nogen sammenhæng mellem flere undervisningstimer og bedre præstationer. Men der er stadig brug for fokus på lærerne, lyder det fra Christine Antorini, fordi lærere, der underviser i matematik og natur/teknik, i undersøgelsen tilkendegiver, at de føler sig usikre, når de skal give udfordrende opgaver til dygtige elever.

- Resultatet bekræfter, at lærerne har behov for støtte til at løfte undervisningen, så den motiverer alle elever. De har blandt andet svært ved at gøre undervisningen anvendelsesorienteret og differentieret. Derfor vil vi styrke de praksisorienterede læringsformer og nye undervisningsmetoder i dansk og matematik. Vi vil også se på, hvordan de nye aktivitetstimer bedst kan understøtte elevernes læring. Og så afsætter vi en milliard kroner frem til 2020 til efteruddannelse af lærerne, siger ministeren og henviser til de aktivitetstimer, regeringen har planer om at indlægge i løbet af skoledagen, så der ikke bliver tale om en heldagsskole med ren lærerstyret undervisning.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) holdt på sit ugentlige tirsdagspressemøde også fast i, at mere undervisning er opskriften på dygtigere elever.

- Hvis børnene får mere tid sammen med dygtige lærere, så lærer de også mere. Derfor er vi stadig optagede af, at børnene tilbringer mere tid sammen med deres lærere, sagde hun.

En tilsvarende undersøgelse af 4. klasseselevernes kompetencer i matematik og natur/teknik, TIMSS 2011, viser desuden, at de også har forbedret sig i de to naturvidenskabelige fag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.