Lærer: Nu græder jeg kun hvert 10. minut

Lundby Efterskole er i sorg. Mandag mødtes lærere og elever i Gl. Lundby Kirke for at bede for deres venner.

"Vi husker dig som en helt. Du var en fantastisk lærer. En af de usædvanlige. Vores army. At ofre sit eget liv for andres er det største, man overhovedet kan gøre."

Brevet ligger ved siden af et kors af lys, en buket røde roser og en pose stjernemix.

Ordene er sidste farvel fra eleverne på Lundby Efterskole til en lærer, der efter alt at dømme mistede livet i sit forsøg på at redde flest mulige af skolens elever i land.

- Jeg kendte ham rigtig godt. Han var en helt. Han var der bare altid, han hjalp mig rigtig tit og var rigtig god at snakke med, når jeg var ked af det, siger Emilie Lorentzen, der var elev på Lundby Efterskole sidsre år.

Mandag eftermiddag mødtes hun og blandt andre skolens nuværende lærere og elever til en andagt i Gl. Lundby Kirke. Her blev Michael Jørgensen mindet, mens eleverne bad for deres syv kammerater, der fortsat ligger i koma efter den tragiske kæntringsulykke.

- Stemningen har været, som den nu engang er, når man har været ude for en tragisk oplevelse. De sidste par dage har været fyldt med sørgelige personer - inklusiv mig selv. Men nu er det heldigvis kun hvert 10. minut, jeg stiller mig over og græder.

Det siger Leo Iversen, der er lærer på Lundby Efterskole.

Den tragiske hændelse fandt sted fredag formiddag, hvor Michael Jørgensen kæntrede i en dragebåd i Præstø Fjord. Med i båden var en kvindelig lærer og 13 elever fra Lundby Efterskole, og sammen forsøgte de at slå en gammel efterskolerekord.

Enkelte formåede at svømme ind til land i det blot to grader varme vand, mens andre måtte give op. De syv unge, der ligger i koma, bliver forsøgt vækket senere i dag - Michael Jørgensen er her tre dage senere fortsat ikke fundet.

"Husker virkelig tydeligt, hvordan vi kunne få dig til at godkende rengøringen, når vi havde en pose stjernemix. Du får en stor gang roser som viser sorgen i vore hjerter. Og en sidste pose stjernemix". Sådan fortsætter eleverne i deres brev til efterskolelæreren.

"Du var noget helt specielt, og sådan vil du blive husket."

/ritzau/
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.