Læger: Afgift på usund mad virker

Forbrug af usunde fødevarer som f.eks. smør begynder at falde, fremhæver Lægeforeningen, der advarer mod at droppe de høje afgifter på fedt og sukker. Andelen af stærkt overvægtige stiger.

De høje afgifter på fedt og sukker ser ud til at hjælpe. Danskerne dropper de usunde madvarer. Derfor ville det være ærgerligt at droppe afgifterne.

Det er meldingen fra de danske læger, efter at der i forhandlingerne om næste års finanslov tegner sig et bredt politisk flertal for at fjerne de øgede afgifter på fedt og sukker, som er indført eller er ved at blive indført af den tidligere VK-regering og den nuværende SRSF-regering. Blandt argumenterne er, at afgifterne belaster virksomhederne, er teknisk vanskelige at håndhæve og øger grænsehandlen, ligesom der sås tvivl om den sundhedsmæssige gevinst ved de høje afgifter.

»Forbruget af f.eks. smør er faldet markant, og afgifterne ser dermed ud til at have en direkte effekt på nogle fødevarer, som er allerværst i forhold til at skabe overvægt. Og det er altså et stort og stigende problem for samfundet, at vi har så mange overvægtige mennesker. Det medfører diabetes 2, talrige indlæggelser på sygehusene og masser af henvendelser til de praktiserende læger. Hvis man fjerner afgiften, udløser det en sundhedsmæssig fordyrelse for samfundet, som man så må forholde sig til,« siger formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen.

I en ny rapport fra Danske Regioner med forslag til et styrket samarbejde for at knække fedmekurven fremlægges der også nedslående tal for udviklingen. Andelen af svært overvægtige med et BMI på 30 og derover er steget fra 5,5 pct. i 1987 til 13,4 pct. i 2010. Det vil sige, at næsten 600.000 danskere over 16 år er vokset ind i dén kategori.

Ifølge rapporten kniber det også alvorligt med at kunne hjælpe de svært overvægtige med de nuværende interventioner, som typisk består af kost- og ernæringsvejledning samt motion. Der er forholdvis langt mellem tilbuddene i kommuner og regioner; det er usikkert, hvem der har ansvaret for at hjælpe de overvægtige, og der er heller ikke noget, der tyder på, at de virker særlig godt.

Beskedent vægttab
En gennemgang af forskningen på området fra Dansk Sundhedsinstitut viser således, at vægttabet blandt deltagerne typisk er »beskedent«, og at et evt. vægttab sjældent opretholdes på længere sigt.

»Der er ingen tvivl om, at tilbuddene skal være mere skarpe, og at der skal gøres noget for at udvikle dem – ikke mindst når det handler om at skabe motivation hos folk. Folk skal være klar over, at det er hårdt arbejde at tabe sig, og at de skal være 100 pct. medspillere i processen,« siger cheflæge Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest, som har været formand for arbejdsgruppen bag rapporten.

Han tvivler på, at afgifter for alvor vil flytte noget. Han mener snarere, at man skal arbejde på at få en anden madkultur herhjemme. Man skal væk fra den voluminøse, fedtholdige amerikanske madkultur og mere nærme sig den franske madkultur, mener han.

»Det kunne også være relevant med en hårdere styring på kostområdet, så f.eks. kantiner og skolemadsordninger skal kunne levere sunde retter,« siger Jens Friis Bak.

Det var Forebyggelseskommissionen, der i 2008 for alvor fik sat forslaget om en sukkerafgift på den politiske dagsorden. Det skete med afsæt i oplysninger om, at hver dansker dengang i gennemsnit fortærede 60 kg. sukker om året, og at vi dermed var det mest sukkerforbrugende land i den vestlige verden. Det blev koblet sammen med oplysninger om, at andelen af fede og overvægtige danskere var i hastig vækst. Her ville højere afgifter på chokolade, sukkervarer og sodavand kunne få danskerne til at skrue ned på forbruget, ligesom det ville have en markant signalværdi, vurderede formanden for kommissionen, Mette Wier.

Oprindeligt blev forslaget modtaget med betydelig skepsis i den daværende VK-regering, der dog efterfølgende sadlede om og bragte højere afgifter i spil i et udspil til en skattereform med klar støtte fra den daværende S-SF-opposition.

I Folketinget er Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, ikke i tvivl om, at afgifter er »et af de redskaber, der kan gøre det lettere at leve sundere og også kan være med til at betale vores velfærd«.

»Men der er også en anden side af sværdet. Afgifterne kan også belaste erhvervslivet og sende arbejdspladser ud af Danmark. Det er jo heller ikke sundt ikke at have et arbejde,« siger hun.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.