Kvinderne sidder på magten i hjemmet - mændene får ikke et ben til jorden

Det er sjældent manden, der har det sidste ord derhjemme, viser ny undersøgelse fra Gallup. Kvinder sidder stadig tungt på beslutninger, der vedrører det huslige. Det må de give slip på, hvis de vil have mere ligestilling på arbejdsmarkedet, siger forsker.

Lone Fischer, 51 år, indkøber og Masha Sharifara, 31 år, jurist, var blandt deltagerne i Berlingske's voxpop omkring arbejdsfordelingen i hjemmet. Se deres svar ved at følge linket i artiklen.
Lone Fischer, 51 år, indkøber og Masha Sharifara, 31 år, jurist, var blandt deltagerne i Berlingske's voxpop omkring arbejdsfordelingen i hjemmet. Se deres svar ved at følge linket i artiklen.

»Meget har du budt mig gennem alle disse år, men det her er godt nok det værste,« ville Yvonne fra Olsenbanden nok have sagt, hvis Kjeld var kommet hjem med nye gardiner og det seneste eksemplar af Bo Bedre, mens han forklarede hende, hvor skabet i bogstaveligste forstand skulle stå. Selv om deres ægteskab udspillede sig tilbage i 70erne, er rollefordelingen i hjemmet ikke så langt fra virkeligheden i dag.

Det viser en TNS Gallup-undersøgelse udført for Berlingske. Kvinden holder i høj grad stadig fast i retten til at bestemme, hvordan huset skal indrettes, hvilken kost familien skal indtage, og hvornår der skal gøres rent. For selv om mange af områderne bliver besluttet i fællesskab, har kvinden i høj grad det sidste ord, viser undersøgelsen.

Det kan have stor indflydelse på ligestilling uden for hjemmets fire vægge, mener forsker i bolig og køn, Mette Mechlenborg. Hun påpeger, at kvinderne er nødt til at give slip på hjemmet, hvis de vil ligestilles med mændene på arbejdsmarkedet.

»Ligestilling skal ses som en vippe. Så længe der ikke er ligestilling i hjemmet, får vi det heller ikke på arbejdsmarkedet,« siger hun. Hun mener ikke, at vi vil se flere kvinder i arbejde eller på topposter og i bestyrelser, hvis vi ikke får rykket manden længere ind i hjemmet, så han også tager ansvar for de beslutninger, der ligger der.

Således svarer næsten halvdelen i Gallup-undersøgelsen, at de er fælles om at indrette køkkenet, mens den anden halvdel mener, at det overvejende eller udelukkende er kvinden. Kun syv procent mener, at det er manden, der står for indretningen, og et lignende billede tegner sig ved alle rum i huset.

Når manden endelig får lov at sætte sit præg på indretningen, sker det typisk i hobbyrummet. Her svarer knap en fjerdedel, at det er en fællesopgave, mens næsten halvdelen svarer, at det hovedsageligt er manden, der alene står for indretning af hobbyrummet. Denne gang er det kun syv procent, der svarer, at det er kvinden.

Undertrykte mænd

Det er ikke altid med mandens gode vilje, at han ikke bestemmer tapetfarve og kostplan, for selv om mange mænd har det fint med, at kvinden styrer hjemmet, vil andre mænd føle sig kørt over, fordi de ikke har noget at skulle have sagt. Det mener mandeforsker fra Roskilde Universitet Kenneth Reinicke. Forklaringen på kvinders greb om husholdningen, mener han, ligger i tendensen til, at mænd og kvinder bliver målt på forskellige parametre.

»Det nære og hjemmet forbinder vi stadig oftere med kvindens ansvar, hvorimod den overordnede økonomiske situation er mandens ansvar,« siger Kenneth Reinicke med henvisning til, at manden har mest indflydelse i Gallup-undersøgelsen, når der bliver spurgt til, hvem der bestemmer, hvad der skal investeres i.

Her svarer godt hver fjerde, at det er manden, mens fem procent svarer, at det er kvinden. De parametre skal ændres, hvis der skal gøres noget for ligestillingen, mener Mette Mechlenborg. For så længe det stadig er mest socialt acceptabelt, at det er kvinden, der realiserer sig selv gennem hjemmet, mens manden realiserer sig selv på arbejdsmarkedet, bliver der ved med at være en skævvridning. De to ting hænger meget nært sammen, mener hun.

»Manden kommer ikke til at opgive sin plads på arbejdsmarkedet, hvis kvinden ikke giver slip på det ansvar, hun har taget i hjemmet,« siger Mette Mechlenborg. Hun påpeger, at den sociale accept af mænd i hjemmet bl.a. skal komme fra kulturen, hvor man ofte ser i TV-seriser som »Lærkevej«, at manden, her i form af revisor Kim Borg, bliver afmaskuliniseret når først, han bliver gift og flytter i hus.

Hun mener omvendt også, at kvinder må mande sig op og tage mere del i valg af investeringer, for her ligger mange vigtige beslutninger. Samtidig må hun give plads til mandens ønsker på hjemmefronten. »Mænd, der ønsker barsel, er f.eks. ikke kun nødt til at overbevise deres chef for at få lov til at tage den. De skal samtidig fastholde over for deres venner, at de stadig er maskuline, mens de skal overbevise deres kone om at give slip på noget af sin barsel, og det er ikke sikkert, hun vil det,« siger Mette Mechlenborg.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.