Kvinder rammmes af befrugtningslov

Mandag skal de to danske sædbanker mødes med Sundhedsstyrelsen for at finde en løsning på den sædtørke, der ifølge sædbankerne truer med at ramme Danmark.

Søndag kunne Berlingske fortælle, at et ukendt antal danske sæddonorer er ophav til mere end 100 børn over hele verden. Og mandag skal de to danske sædbanker, der begge eksporterer sæd til udlandet, mødes med Sundheds­styrelsen for at drøfte antallet af børn pr. donor herhjemme.

Årsagen er den nye lov om kunstig befrugtning, der trådte i kraft 1. oktober 2012, og som netop begrænser brugen af en sæddonor. Hvor det før var tilladt en donor at være ophav til 25 graviditeter i Danmark, tillader den nye lov kun, at en donor må være biologisk ophav til børn i 12 familier. Skærpelsen af antallet af donorbørn blev indført i lovarbejdet, efter det kom frem, at sædbanken European Spermbank havde en donor, der var bærer af sygdommen NF1. Denne donor har givet sygdommen videre til 9 af de 43 børn, han er ophav til.

Vi har alle genfejl

Men ingen kan sikre sig mod spredningen af sygdomme, siger Ole Schou, der er direktør for den anden danske sædbank, Cryos.

»Sandheden er, at alle mennesker - og hermed også alle donorer - har masser af genfejl. Ved at stoppe en donor efter 12 graviditeter, får man bare en ny donor med nogle andre genfejl,« siger han.

Kvoten på børn i 12 familier gælder både danske familier og udenlandske familier, der rejser hertil for at blive befrugtet. Og modsat tidligere er det nu sædbankernes ansvar »at sikre«, at en donor ikke bruges mere, end hvad loven dikterer. Men det ansvar kan ikke hvile på sædbankerne alene, mener Cryos. For fertilitets­læger og de private kunder, der køber sæden, forsømmer at rapportere tilbage, når der er opstået en graviditet. Og indtil ansvaret ikke kun hviler på sædbanken, har Cryos stoppet for forsyningerne.

»Vi ved en masse om det her, og vi er måske verdens førende inden for at sikre og føre kontrol med brugen af vores donorer. Derfor er det endnu mere græmmende at se det amatør­arbejde, sundhedsmyndighederne har lavet,« siger han.

Sædbank sætter prisen op

Charlotte Hansen er 42 år og ønsker at blive gravid med donorsæd. Hun har brugt mellem 150.000 og 170.000 kroner og skal i gang med sin sjette IVF-behandling, hvor man først medicinerer kvinden med hormoner, der skal få et antal ægceller til at modnes, for derefter at tage æggene ud og befrugte dem med sæd i et laboratorium.

I oktober udvalgte hun sig en sæddonor hos European Spermbank, og startede med at bestille et strå (en dosis, red.), som hun ikke blev gravid med. Siden bestilte hun tre strå og lod dem stå i depot hos sædbanken, så de kunne bruges løbende. Men hun nåede ikke at benytte dem alle, inden loven blev ændret, og med et trylleslag var hendes donor ikke længere tilgængelig. Kvoten på børn i 12 familier er opbrugt.

Samtidig har sædbanken ændret procedure. Nu skal kvinder købe i alt fem portioner sæd, når de handler hos European Spermbank, og det svarer til en udskrivning på 13.750 kroner, hvis man som Charlotte Hansen vælger en »åben donor«.

»Jeg står i en situation, hvor jeg fra den ene dag til den anden ikke kan bruge min donor. Jeg skal desuden vælge mig en ny og betale mere for ham. fordi European Spermbank p.t. har monopol på markedet. Personligt er jeg rasende, og vi er en række kvinder, der bliver klemt lige nu på grund af denne lov,« siger Charlotte Hansen.

Fertilitetsbehandling er i sig selv belastende for psyken, det fysiske og for ens økonomi, fortæller Charlotte Hansen videre.

»Der er rigtig mange ting på spil. Det er et psykisk pres. Det handler ikke kun om sædbankernes rolle, det handler også om en lovgivning, der hals over hovedet skal gælde, uden at den er tænkt ordentligt igennem,« uddyber hun.

Danmark er mål for mange svenske, norske, tyske og britiske kvinder, der kommer hertil, bl.a. fordi vores lovgivning tillader insemination af lesbiske og enlige kvinder. Men de udenlandske kvinder, der rejser hertil, tæller i kvoten på 12 familier, der gælder for Danmark. Og det er uacceptabelt, siger Charlotte Hansen.

»Det nytter selvfølgelig ikke noget, at en donor kan være ophav til flere hundrede børn. Men det er ikke det samme, som at man skal skære alle kvinder, der bliver behandlet i Danmark, over en kam. Det er fuldstændig misforstået fra lovgivningens side.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.