Kvinder presses til abort af sagsbehandlere

Afsløringen af, at unge ressourcesvage kvinder presses til abort af kommunernes sagsbehandlere, får De Konservative til at kræve undersøgelse af procedurerne.

Socialrådgivere, der presser ressourcesvage unge piger til abort, går langt videre, end serviceloven tillader, mener de konservatives socialordfører, Benedikte Kjær.

Hun vil derfor have undersøgt sagerne nærmere oplyser DR.dk.

- Det fremgår på ingen måde af serviceloven på nogen måde, at man skal kunne presse unge, gravide kvinder til at få foretaget en abort, siger hun til DR.dk.

Oplysningerne om socialrådgivernes praksis kom frem i 21Søndag, hvor de blev bekræftet af flere advokater efter adskillige udsagn fra piger, der selv har ligget under for kommunalt pres.

Afsløringerne har også fået Kristdemokraterne op af stolene:

- Kommunerne har pligt til at bistå alle kvinder, der har brug for hjælp til at klare moderrollen. Unge mødre skal ikke presses til en abort med trusler om, at barnet ellers bliver tvangsfjernet efter fødslen, lyder det fra partiets landsformand, Stig Grenov.

- Unge kvinder er sjældent i en situation, hvor de kan sætte sig op mod systemet. Samtidig nægter visse sagsbehandlere at anerkende Etisk Råds definition, der siger, at livet starter ved befrugtningen. De unge kvinders følelser kan heller ikke aborteres sammen med barnet. Så selv om de kommunale budgetter er stramme, må pengene aldrig tælle mere end livet, siger Stig Grenov.

Kristendemokraterne vil nu anmode både Advokatrådet og justitsministeren om at se på kommunernes metoder..

Advokat Lars Buurgaard Sørensen fra Brønderslev fortæller til DR Nyheder, at socialrådgivere i flere tilfælde presser ressourcesvage kvinder til at få foretaget en abort.

- Det sker hver anden måned, at jeg bliver ringet op, hvor det er situationen, siger han og tilføjer, at han mener, at kommunernes praksis er grotesk.

Ifølge ekspert Trine Schultz, lektor i socialret ved Aalborg Universitet, giver loven socialrådgiverne mulighed for at vejlede og oplyse om det scenarium, der venter, hvis der er et barn på vej.

- Men derfra er der jo langt til at gå ind og give nærmere rådgivning omkring abort. Den opgave ligger jo i et helt andet regi. Det er sundhedsmyndighederne, der kan rådgive om det, siger hun til DR Nyheder.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.