Hvordan hjælper det nogen, at man sætter adgangskravene op til uddannelser for de mindre teoretisk anlagte elever? Det går næppe de der var interesseret i en International Business uddannelse til at skifte spor....

Problemet er at meningsdannerene tror at det at have en Studentereksamen er det eneste rigtige. Men en erhvervsuddannelse er ligeværdig med en universitetsuddannelse, da vi alle har forskellige evner og ikke mindst forskellige måder at lærer på.
Hvordan ville de forøvrigt få bygget huse med alt hvad det indebære, ordnet biler, kunne købe forskellige varer og blive betjent på cafeer m.v. uden at der var mennesker som uddannede sig inden for servicefag, for ikke at tale om forskellige sundhedsuddannelser.

Det ville være godt hvis vi lod være med at tror at man kun er dygtig og intelligent hvis men har en længerevarende universitetsuddannelse - for i den verden findes der mennesker som er praktisk udfordret.

Det er noget værre uddannelsessnopperi. Det er en stor glæde at være sammen med mennesker som finder en stor glæde og stolthed i deres arbejde uanset uddannelse.

Hilsen en stolt Social- og Sundhedsassistent og cand. mag. i Historie

Jeg har ingen ide om hvem DEA er, men det virker som en tænketank der er desparat for at få spaltemillimeter ved at ved at påpege et ikke-eksisterende problem...

Prøv en gang at vende underoverskriften om:

"Gymnasiet trækker mere i de dygtigste elever fra folkeskolen, mens de, der klarer sig dårligst, går efter at blive blandt andet håndværkere. Et problem for arbejdsmarkedet, lyder det".

bliver til

"Gymnasiet trækker mere i dem der klarer sig dårligst i folkeskolen, mens de, der klarer sig bedst, går efter at blive blandt andet håndværkere. Et problem for arbejdsmarkedet, lyder det".

Der er ingen af dem der giver specielt meget mening...

Det grundlæggende problem er at folkeskolen fokuserer meget lidt på de praktiske fag, og dermed får eleverne også et begrænset kendskab til dem, og derfor vælger nogle bogligt stærke elever forkert, når de vælger gymnasiet, og finder først senere ud af, at de ville have været gladere for at vælge en karriere som håndværker.

En af måderne man kunne løse dette problem kunne være at indføre workshops allerede i 1-2 klasse, hvor alle børn kan få lov til at snuse til træsløjd og andre former for praktiske, skabende fag. Senere kan man så gøre det til valgfag på lige fod med fremmedsprog osv. Ved at øge antallet af praktiske timer pr. uge vil man også kunne mindske skoletrætheden blandt den gruppe af elever der ikke interesserer sig for de boglige fag.

En anden måde at løse problemet på kunne være at åbne sløjdlokalet og de andre værksteder om eftermiddagen (ifm. den forhåbentlig kommende heldagsskole).

Målet skal være at alle skal have hvad der svarer til studentereksamen i dag. Skolen skal inddeles i 11 klassetrin hvor 0 klasse skal svare til 1 klasse i dag. 9 klasses afgangseksamen afskaffes og de to sidste klassetrin bliver i stedet "high-school" varetaget med de lærere og kompetencer vi i dag kender fra gymnasiet. Alle skal stå med hvad der svarer til en studentereksamen i dag. Det er de krav vi står overfor, hvis vi vil bevare et fagligt stærkt og konkurrencedygtigt arbejdsmarked

Når man igennem hele sin folkeskole periode er blevet udfordret bogligt, og det er her man finder sin kompetence kan det vel ikke undrer at det fortsat er her at de "kvikke" elever vil søge udfordringer. Tror det er en naturlig del af mennesket: 'why fix it if it works?'.

Er vi igen igang med, at staten skal styre folks valg her i livet?

Hvorfor ikke lade folk gøre det, de er bedst til?

Hvis en elev har lagt den energi i deres skolegang, der kræves for at få en høj karakter, er der vel noget der taler for, at denne elev er god til boglige fag og føler sig stimuleret / motiveret ved bogligt materiale.

Skal vi så til kunstigt at tvinge dem i retning af en karrierevej, der byder på mere praktisk orienteret / manuelt arbejde?

Vi prøver på, at løse et ikke-eksisterende problem, for at kunne sige, at vi har skabt mere lighed. Lighed for lighedens skyld.

Der har i de sidste mange år været en utrolig nedvurdering af de håndværksmæssige fag. Skiftende regeringer - både blå og røde - har leflet for den mere boglige uddannelse på bekostning af de mange unge, der har praktiske evner. Nu kræves efterhånden en studentereksamen for at blive blomsterdekoratør, og man hører unge i fuldt alvor sige, at de 'læser til frisør'.
Gymnasiet er af samme grund blevet en almen uddannelse, der ikke engang er på et fagligt niveau med tidligere tiders realeksamen. Allerede nu tales om at lave en supplerende studierettet overbygning til studentereksamen, Niveauet er simpelthen for lavt. Hele ungdomsuddannelsesområdet kræver en gennemgribende reform, hvor der igen skabes respekt om faglige håndværksmæssige færdigheder og hvor de bogligt anlagte møder kvalificerende udfordringer. Og det kan ikke gå for hurtigt.

...så simpelt er det. Der optages alt for mange på gymnasierne - så vend tilbage til at det reelt kun er de bogligt egnede og motiverede der kommer den vej.
Dernæst - sørg for at øge videreuddannelserne med basis i håndværk - ligesom gl. tiders teknikum ingeniør - sådan at de der er en vej for dem der ønsker en bog-pause