Kulturminister blåstempler nej til juletræ

Der er tale om en demokratisk og legitim beslutning, lyder det fra kulturminister Uffe Elbæk i forbindelse med muslimske beboeres nedstemning af Egedalsvænges traditionsrige juletræ.

Arkivfoto. Kulturminister Uffe Elbæk (R) kalder afstemningen om et juletræ i en boligforening for en demokratisk og legitim beslutning.
Arkivfoto. Kulturminister Uffe Elbæk (R) kalder afstemningen om et juletræ i en boligforening for en demokratisk og legitim beslutning.

Beslutningen om at droppe juletræet i det almene boligområde Egedalsvænge i Kokkedal har forarget flere politikere fra blandt andet DF og K, men kulturminister Uffe Elbæk (R) betegner afdelingsbestyrelsens afgørelse som »helt legitim«.

Under spørgetiden i Folketinget onsdag understregede ministeren ifølge Berlingske, at han ikke vil blande sig i bestyrelsens arbejde.

- Det er en lokal beslutning, som jeg ikke skal have en aktie i. Jeg kender ikke den konkrete sag ud over det, jeg får fremlagt her. Der er tale om en boligforening, der på en demokratisk og legitim måde beslutter, hvad den vil bruge sine penge til. Så er der nogle aktiviteter, de ønsker fremmet og nogle aktiviteter, de ikke ønsker fremmet. Der må man bare sige, at hvis der er nogen, der er utilfreds med den beslutning, så skal de gå ind i det lokale demokrati, holde fanen højt og argumentere for, at det var en forkert beslutning, sagde Uffe Elbæk i Folketinget.

- Det kan være, at den her sag er med til at vitalisere det lokale demokrati. Det kan man jo håbe på, tilføjede kulturministeren.

Læs også: Guide: Islam og kristendom har meget til fælles (19 kr.).

Helt så afslappet har den konservative Tom Behnke det ikke med beslutningen, som han kalder stærkt ødelæggende for danske traditioner og dansk kulturhistorie, mens Dansk Folkeparti betegner det et uanstændigt angreb på dansk kultur.

Flere politikere står klar til at sponsorere et træ til Egedalsvænge, hvis afdelingsbestyrelsen ikke ændrer mening og finansierer et juletræ. Både Venstre og Dansk Folkeparti i Fredensborg Kommune tilbyder at betale for et træ, og det samme gør Dansk Folkepartis folketingsgruppe.

-- Vi har talt om det i partiet, og er nået frem til, at ingen børn skal undvære julen fordi der sidder nogle fjolser i en eller anden bestyrelse. Hvis ikke, det virker, så kommer vi til at rejse sagen hver uge frem til jul i Folketingssalen. Vi vil af principielle grunde forfølge denne sag hele vejen, fordi dansk kultur er alt for vigtig til at gå i glemmebogen, siger integrationsordfører Martin Henriksen i en pressemeddelelse.

Dansk Folkeparti har også rejst sagen over for ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.