Kulde på vej - og den fortsætter helt ind i foråret

Først i marts ventes kulden at slippe sit tag i Danmark.

Er du en af dem, som håbede på, at foråret var lige om hjørnet, så tro om igen.

En frysende melding fra Dansk Meteorologisk Institut (DMI) lyder på, at kulden, der melder sin ankomst torsdag, først forsvinder i forårets første måned, marts.

Prognosen antyder, at også marts bliver kølig - især den første halvdel. Senere på måneden nærmer temperaturerne sig normalen for marts, står der i DMIs langtidsprognose.

Dermed fortsætter januar-kulden gennem hele februar. Og måske endda et godt stykke ind i marts.

- De næste 10-12 dage skyldes det kolde vejr især vinde fra Rusland og det område, der bevæger sig ind over Danmark, fortæller vagthavende hos DMI, Klaus Larsen til bt.dk.

Luftmassen er koldere, end når luftlaget kommer fra vest, og det giver netop lavere temperaturer.

- Solen skal varme os op fra et noget lavere niveau, og den har i forvejen ikke særlig meget magt på denne tid af år, siger Klaus Larsen.

- Der kan også komme snebyger i perioder, men der ikke tale om landsdækkende snevejr som tidligere, siger han.

Vi må samtidig forberede os på temperaturer ned under frysepunktet i dagtimerne

- De når nok ned omkring en tre-fire minusgrader. Til gengæld får vi solskin alle dage, fordi vi får det der klare kolde vejr med små skyer, siger Klaus Larsen.

I nattetimerne vil det formodentlig nå ned på fem-seks graders frost, og i områder med sne og ingen vind, kan vi nå helt ned til 10-15 graders frost, siger han.

Mængden af nedbør i februar ventes også at lande på det normale, som er 50 millimeter på »regnform«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.