Kristne bliver forfulgt på danske asylcentre

Ifølge en undersøgelse betalt af folkekirken oplever mange flygtninge at blive chikaneret eller udsat for vold på asylcentrene, fordi de er konverteret fra islam til kristendom.

Livet bag murerne på de danske asylcentre - her Center Sandholm nord for Blovstrød i Nordsjælland - er langtfra enkelt, hvis man er konveteret fra islam til kristendom, viser en ny undersøgelse.
Livet bag murerne på de danske asylcentre - her Center Sandholm nord for Blovstrød i Nordsjælland - er langtfra enkelt, hvis man er konveteret fra islam til kristendom, viser en ny undersøgelse.

Kristne asylansøgere bliver gentagne gange udsat for alt fra chikane og trusler til fysiske overgreb af andre flygtninge på asylcentrene, alene fordi de er konverteret fra islam til kristendommen.

Det fremgår af en undersøgelse betalt af Den Folkekirkelige Udviklingsfond og foretaget blandt kristne flygtninge, der har deres gang i Apostelkirken på Vesterbro. Undersøgelsen, der er udarbejdet af blandt andre sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen, når frem til, at mere end hver tredje adspurgte asylansøger har oplevet overgreb på grund af tro.

Præsten anerkender, at undersøgelsen ikke er særlig stor, kun 48 har deltaget i den. Men han er sikker på, at den afspejler et langt større problem.

»Der er helt sikkert langt flere tilfælde rundt omkring i landet end dem, vi hører om her i kirken. Jeg hader at skulle sig det, men jeg er bange for, at der på nogle af asylcentrene er nogle meget usunde kontrolmekanismer, når personalet vender ryggen til. Der er den daglige, formelle ledelse på centrene, og så er der de uformelle magtrelationer, der kan være yderst potente og ubehagelige,« siger Niels Nymann Eriksen, der dog ikke vil sætte navne på de pågældende asylcentre:

»Jeg vil for alt i verden ikke spændes for en islamofobisk vogn, men vi står altså med et ret alvorligt problem her.«

Alene inden for den forløbne uge har der ifølge Vesterbro-præsten været to episoder: En kristen dreng på otte år på Center Sandholm blev mobbet og slået af større arabiske drenge på vej til skole, og han tør derfor ikke længere gå i skole. På Bornholm blev der pillet ved en kristen asylansøgers cykel, så han styrtede og brækkede begge hænder.

»Meget af det foregår i køkkenområderne på centrene og har form af små, men tydelige signaler,« siger han.

Vold er en nærliggende løsning

Niels Nymann Eriksen har kendskab til fire voldsepisoder inden for et år, hvor mændene i alle tilfældene har været fra Tjetjenien. Det forklarer han med, at de kommer fra en kultur, hvor »vold bliver en nærliggende måde at håndtere uenighed på«. Han tilføjer, at overgrebene ofte ikke bliver anmeldt.

»Ofrene bliver truet til tavshed eller tør ikke sige noget. Sagen med den lille dreng fra Sandholmlejren er der endnu ingen, der kender til,« siger præsten, som opfordrer såvel kommunerne som Røde Kors til at få kortlagt problemet omfang.

Asylchef Anne la Cour, Røde Kors, oplyser, at såvel Røde Kors som Udlændingestyrelsen allerede har været i dialog med Niels Nymann Eriksen om problemerne:

»Vi ved, at der har været overgreb. Men ifølge Niels Nymann Eriksen kan der være asylansøgere, der holder sig tilbage med at oplyse om overgreb af frygt for repressalier.«

Anne la Cour forklarer, at Røde Kors i tilfælde af overgreb altid er klar til at hjælpe ofrene med politianmeldelser eller eventuelt få dem flyttet til andre centre:

»Vi har foreslået Niels Nymann Eriksen en række tiltag til, hvad vi kan gøre for at skaffe os mere viden. Blandt andet at der i menigheden (i Apostelkirken, red.) bliver udpeget en kontaktperson, som kan rette henvendelse til os med problemer, så vi får mulighed for at reagere på dem. En anden mulighed er at holde dialogmøder med menigheden, så vi på den måde kan holde os orienteret.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.