Krisehåndtering af smykkesag vækker undren

Danmark får hug ude i verden for at ville beslaglægge asylansøgernes ejendele. Men Danmark er ikke ene om denne praksis. Så hvorfor har regeringen ikke brugt det i forsvaret af det danske brand, spørger ekspert.

Dedanske tramninger på asylområdet har fået international opmærksomhed. Tirsdag var det breaking news på CNN, da asylstramningerne blev stemt igennem i Folketinget.
Dedanske tramninger på asylområdet har fået international opmærksomhed. Tirsdag var det breaking news på CNN, da asylstramningerne blev stemt igennem i Folketinget.

Når Danmarks internationale omdømme i disse dage får nogle gevaldige ridser på grund af den såkaldte smykkesag, er det i høj grad selvforskyldt. I hvert fald har regeringen ikke gjort det, den kunne gøre, for at minimere skaderne.

Det mener Mads Mordhorst, der forsker i branding ved Copenhagen Business School (CBS).

»Det undrer mig, at regeringen ikke har været mere forberedt på at en beslaglæggelse af asylansøgeres private ejendele kunne udløse en negativ omtale af Danmark ude i verden,« siger Mads Mordhorst.

Han henviser blandt andet til, at der jo også er andre lande i Europa, der benytter sig af lignende tiltage over for asylansøgere. Og hvorfor har den danske regering ikke brugt det i et forsøg på at beskytte det danske brand, spørger forskeren.

»Da udlændinge- og integrationsministeren sam- men med udenrigsministeren mandag blev udspugt i sagen af Europa-Parlamentet, nævnte de ganske vist Tyskland og Schweiz. Men det var for sent, og det var formentlig ikke en viden, de selv havde indsamlet. Det var oplysninger fra medierne,« siger Mads Mordhorst.

Har ikke skævet til andre landes regler

Udlændinge- og Integrationsministeriet bekræfter over for Berlingske, at man ikke har og stadig ikke agter at indsamle informationer om andre landes håndtering af asylansøgere ejendele.

»Det kan oplyses, at UIBM (forkortelse for ministeriet, red.) ikke i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget har indhentet oplysninger om retstilstanden i andre lande. Det kan endvidere oplyses, at ministeriet efterfølgende – på baggrund af presseomtale – har modtaget oplysninger om lignende regler i andre lande. Ministeriet er i øvrigt ikke i færd med at indsamle oplysninger om andres landes regler,« hedder det i ministeriets svar.

En kalkuleret risiko

Ifølge Mads Mordhorst tyder regeringens håndtering på, at den enten bevidst har løbet en risiko eller intet har lært af stormen mod Danmark under Muhammad-krisen.

»Enten må det have været en indkalkuleret risiko – der er jo trods alt tale om erfarne politikere, der var med under Muhammad-krisen. Eller også har man regnet med, at sagen kunne begrænses som en national dagsorden, men det er knap så sandsynligt, da alle ved, at stort set alting i dag sker i en international kontekst,« siger CBS-forskeren, der understreger, at regeringen har stået i et dilemma.

»På den ene side er der hensynet til Danmarks omdømme. På den anden side har regeringen jo åbent erklæret, at målet med stramningerne er få flygtningene til at gå uden om Danmark, og det kræver jo, at stramningerne bliver kendt ude i verden,« siger Mads Mordhorst.

Berlingske spurgte i går Udlændinge- og Integrationsministeriet, i hvilket omfang ministeriet under udarbejdelsen af »smykkeforslaget« har overvejet og forudset, at det kunne give ridser i den danske lak? Og om ministeriet har bedt Udenrigsministeriet om råd og en vurdering af, om forslaget ville kunne skade Danmarks omdømme.

Ministeriet har sendt følgende skriftlige svar, der ikke går i detaljer, men fastslår, at Udenrigsministeriet står bag det omstridte lovforslag:

»Særligt for så vidt angår spørgsmålet om overvejelser i ministeriet og regeringen kan det generelt oplyses, at lovforslaget afspejler regeringens politik.«

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) ønsker ikke at kommentere »interne kommunikationsgange,« som han udtrykker det.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.