Krav om opgør med uddannelsessnobberi

Kun få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse, og det bidrager regeringens stærke fokus på videregående uddannelser til, mener kritikere der vil have klare mål for hvor mange unge, der skal vælge en uddannelse som faglært. God idé, siger LO.

Når regeringen opstiller klare mål for, hvor mange unge, der skal vælge en videregående uddannelse for at sikre Danmark en kompetent arbejdsstyrke, bør den også opstille mål for erhvervsuddannelserne. Om få år kommer Danmark nemlig til at mangle dygtige faglærte. Og så længe regeringen kun fokuserer på at få flere højtuddannede, fremmer det den i forvejen fremherskende holdning i samfundet at erhvervsuddannelserne primært er for svage elever. Det kalder forfatter og journalist Lars Olsen og forhenværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) for uddannelsessnobberi, og det skal politikerne udrydde, mener de.

»Erhvervsskolerne kommer til at stå for uddannelsen for restgruppen. For dem, der ikke kan komme i gymnasiet. I stedet for denne fuldstændigt ligegyldige målsætning om, at 60 pct. skal have en videregående uddannelse, burde politikerne ændre fokus og sige, at det vigtigste er, at 30 pct. får en erhvervsuddannelse,« siger Bertel Haarder.

Danskernes uddannelsessnobberi kommer bl.a. til udtryk i en undersøgelse, som YouGov har lavet for Kommunernes Landsforenings magasin, Momentum. Den viser, at kun syv pct. af unges forældre gerne ser deres børn tage en erhvervsuddannelse, mens 44 pct. foretrækker en studentereksamen.

Erhvervsuddannelser skal forbedres

Regeringen har sat som mål, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2020 skal have en ungdomsuddannelse, 60 pct. skal tage en videregående uddannelse, og 25 pct. en lang videregående uddannelse. Men selv om politikere og arbejdsmarkedets parter er enige om, at Danmark om få år vil mangle tusinder af faglærte, findes der ingen procentmål for erhvervsuddannelserne. Det ser LO-formand Harald Børsting gerne, at man indfører.

»Der er ikke nogen tvivl om, at hvis konkrete måltal følges op af konkrete handlinger, kan det sikre, at flere får den type uddannelse, som man nu ønsker at prioritere,« siger han.

Socialdemokraternes undervisningsordfører, Troels Ravn, finder ideen relevant og vil diskutere den med de øvrige regeringsordførere.

»Et slag på tasken kunne være, at vi skal have vendt 40 pct. af en årgang imod erhvervsuddannelserne,« siger Troels Ravn og understreger, at et udvalg nedsat af regeringen i forvejen arbejder med at forbedre erhvervsuddannelserne, så de kan tiltrække flere unge.

Direktør for uddannelsestænketanken DEA, Stina Vrang Elias, mener, at vi som samfund er for dårlige til at tale om, at vi stadig har brug for håndens arbejde.

»Det handler om at sige, at hånd er lige så god som ånd. Som forælder kan du jo spørge dig selv, om du helst vil have en glad søn eller datter på 25 år, som har et arbejde, eller en, som ikke skulle have taget en akademisk uddannelse,« siger hun.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.