Krag skifter holdning til sundhedstjek

Kritik af sundhedsminister Astrid Krag for at svigte valgløfte om generelt sundhedstjek til alle.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil alligevel ikke gennemføre et generelt sundhedstjek af alle borgere. Tjekket skal kun omfatte udvalgte grupper, der er i fare for at udvikle sygdom.

Meldingen fra ministeren får Brancheforeningen for Sundhed og Forebyggelse til at beskylde hende for løftebrud. Brancheforeningen, der organiserer virksomheder inden for sundhedssektoren, peger på, at SF og Socialdemokraterne gik til valg på at indføre systematisk sundhedstjek, hvor lægen kunne rådgive alle danskere, der var fyldt 40, 50 og 60 år, til at leve sundere.

Men nu lader ministeren forstå, at hun alligevel ikke ønsker et systematisk tjek af alle borgere.

- Videnskabelige undersøgelser kan ikke påvise, at regelmæssige sundhedstjek, hvor alle danskere i en bestemt aldersgruppe tilbydes et tjek af deres helbred, har en effekt på folkesundheden, siger Astrid Krag til Berlingske Nyhedsbureau.

- Derfor har jeg besluttet, at jeg indtil videre vil lægge de brede sundhedstjek på is. Men jeg kan stadig se perspektiver i forebyggende sundhedstjek, hvor man tjekker helbredet hos bestemte grupper af danskere, der eksempelvis er i særlig risiko for at udvikle sygdom. Og derfor følger vi i Sundhedsministeriet også nøje de sundhedstjek-projekter, som blandt andre fagforeninger som 3F, patientforeninger, regioner og kommuner er ved at gennemføre. Så jeg har altså ikke afskrevet sundhedstjek, siger Astrid Krag.

Brancheforeningen for Sundhed og Forebyggelse udtrykker dog skuffelse og mener, der er tale om en undvigemanøvre for ikke at bryde et valgløfte.

- Regelmæssige sundhedstjek højner den enkeltes livskvalitet og sikrer information om de sunde alternativer tilpasset den enkelte person. Hvis ikke dette er væsentligt, stiller Sundhedsministeriet et fundamentalt spørgsmålstegn ved helt grundlæggende forebyggelsesforskning. Dette overser sundhedsminister Astrid Krag helt, når hun afskriver offentlig støtte til sundhedstjek, siger formand for Brancheforeningen for Sundhed og Forebyggelse, Jan Steenhard.

- Det er klart, at der skal foretages en prioritering i forhold til de midler, der er at gøre godt med. Men sundhedstjek er en god investering i samfundets fremtid. At det offentlige ikke har råd til det er jo en helt fair sag, men så må man jo imødekomme behovet på anden vis, siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.