Kortere skoledage truer skolereformen

Flere kommuner vil tillade skoler at integrere den omstridte understøttende undervisning i timer med to lærere. Det kan føre til kortere skoledage, hvilket bliver beskrevet som undergravning af folkeskolereformen.

Flere kommuner vil tillade skoler at integrere den omstridte understøttende undervisning i timer med to lærere. Det kan føre til kortere skoledage, hvilket bliver beskrevet som undergravning af folkeskolereformen.
Flere kommuner vil tillade skoler at integrere den omstridte understøttende undervisning i timer med to lærere. Det kan føre til kortere skoledage, hvilket bliver beskrevet som undergravning af folkeskolereformen.

Flere tusinde folkeskoleelever i Københavns Kommune kan måske se frem til kortere skole­dage.

Et politisk flertal i kommunen vil lade skolelederne og dermed skolerne selv afgøre, om de vil ændre den omdiskuterede understøttende undervisning til lektioner, hvor der skal være to undervisere i stedet for en i såkaldte tovoksen- eller tolærertimer.

Som tidligere omtalt i bl.a. Berlingske er København langt fra den eneste kommune, der vil give skolerne denne selvbestemmelse; en selvbestemmelse, der kan betyde, at elev­erne får tidligere fri, da den understøttende undervisning typisk foregår i ydertimerne.

Det får professor og skoleekspert Niels Egelund, Aarhus Universitet, til at tale om »et anslag mod folkeskolereformen«, hvor ikke mindst den understøttende undervisning og de længere skoledage er blevet mødt med modstand. »Vi får,« som han siger, »et dårligt produkt ved at konvertere en længere skoledag til tolærertimer.«

Jonas Bjørn Jensen fra Socialdemokraterne (S) i Københavns Kommune understreger, at Socialdemokraterne »ikke har et selvstændigt ønske om at gøre skoledagen kortere«.

»Men vi mener, tiden er inde til, at vi viser skolelederne tillid til, at de selv kan træffe de rigtige beslutninger,« siger han.

Partiet vil på et møde i dag i kommunens børne- og ungeudvalg sammen med et flertal bestående af bl.a. Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemme for at give skolelederne den nye mulighed.

Ifølge Jonas Bjørn Jensen vil skolerne, hvis de ønsker det, få mulighed for at konvertere understøttende undervisning på alle årgange og i alle klasser til tolærerordning.

Han understreger, at muligheden ikke betyder, at det er slut med understøttende undervisning. Den kan, som han siger, »sagtens være en del af tolærerordningen«. Understøttende undervisning er en mere varieret undervisning end traditionel røv-til-sæde-undervisning og kan bl.a. blive varetaget af pædagoger og f.eks. bestå af lektiecafe.

»Nogle steder fungerer lektiecafeen, andre steder er det ren opbevaring, og sammenlignet med opbevaring er det nok ikke helt så dumt med tolærerordning i stedet,« siger han og vurderer, at langt fra alle godt 65 folkeskoler i København vil benytte sig af muligheden:

»Vi kommer ikke til at revolutionere Københavns folkeskole med det her.«

Giv tingene tid

Niels Egelund henviser til et »kontrolleret forsøg fra 2014 i regi af Undervisningsministeriet«. I forsøget blev det undersøgt, om der er størst læringseffekt ved fire timer mere undervisning om ugen i 16 uger eller ved to undervisere i 12-13 timer om ugen.

»Den største effekt opnåes ikke ved mere undervisning med to lærere,« som han udtrykker det.

Ifølge professoren »elsker lærerne, forældrene og eleverne det her med kortere dage«.

»Men man skal ikke give efter for pres. I stedet skal man give tingene tid og afprøve dem. Som det er nu, er man i gang med at undergrave reformen. Som jeg ser det, er der ikke meget tilbage af de epokegørende tanker bag reformen, når man gør op med noget af det allervigtigste: en mere varieret undervisning og komme mere ud af skolen,« mener han:

»Som skoleleder er man presset fra alle mulige sider, og så er der altså en risiko for, at man giver efter.«

Det er uklart, hvor meget kortere skole­dagene vil blive, hvis skolerne selv må konvertere understøttende undervisning til tolærertimer. Men det kan blive til op til flere timer om ugen. Timer, der for Københavns vedkommende ikke må betyde »en tilbagevenden til nøglebørn«, som socialdemokraten Jonas Bjørn Jensen udtrykker det.

»Vi skal ikke slippe børnene,« siger han og henviser til, at skolerne skal sikre dem aktiviteter »med et fagligt sigte«, hvis de får tidligt fri.

Ifølge folkeskoleekspert og forsknings- og udviklingschef på Via University College Andreas Rasch-Christensen er »hverken længere eller kortere skoledage den egentlige substans i reformen«.

»Hvis børn bliver undervist af lærere fra 8.00 til 14.00, og den understøttende undervisning fra 14.00 til 15.30 bliver varetaget af pædagoger, uden at der i øvrigt er en sammenhæng, så ville det da være bedre, at lærere og pædagoger i stedet samarbejdede konkret i en tovoksenordning,« forklarer han.

Så det er ikke så radikalt, det kommunerne lægger op til?

»Man oplever det måske som radikalt, fordi længere skoledage ligesom er blevet opfattet som et grundelement i reformen. Men det væsentlige er sådan set ikke tiden, ud over at der skal leveres mere fagundervisning, hvilket også bliver gjort,« siger han:

»Men lykkes skolerne med at få integreret den understøttende undervisning inden for en kortere skoledag, så er det i hvert fald fagligt, pædagogisk i overensstemmelse med reformens intentioner.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.