Kortere skoledage får ministeriet til telefonen

Flere kommuner er tirsdag blevet ringet op af Undervisningsministeriet, efter at Berlingske har beskrevet, hvordan ni kommuner har givet skoler mulighed for at skrive færre timer på skoleskemaet. Rundringningen viser ifølge ministeren, at kommuner og skoler bruger mulighederne inden for loven.

I flere kommuner lægger folkeskoler op til at skrive færre timer på skoleskemaet, og Undervisningsministeriet har mandag haft travlt med at sikre sig, at kommunerne overholder reglerne. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby understreger, at folkeskoleloven er en rammelovgivning, der lægger op til store lokale frihedsgrader.
I flere kommuner lægger folkeskoler op til at skrive færre timer på skoleskemaet, og Undervisningsministeriet har mandag haft travlt med at sikre sig, at kommunerne overholder reglerne. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby understreger, at folkeskoleloven er en rammelovgivning, der lægger op til store lokale frihedsgrader.

Efter Berlingske mandag har beskrevet, hvordan flere folkeskoler er ved at gøre skoledagen kortere, har Undervisningsministeriet ringet rundt for at sikre sig, at kommunerne ikke har misforstået ministeriets vejledning.

Ni kommuner har på baggrund af et såkaldt »hyrdebrev« fra Undervisningsministeriet givet skolelederne på de enkelte skoler mulighed for at beslutte, om en del af den understøttende undervisning skal laves om til undervisningstimer med to voksne, hvorved skoledagen bliver kortere

Ministeriet har ringet rundt til kommunerne af frygt for, at hyrdebrevet er blevet misforstået, og at kommunerne bryder loven, oplyser flere af de pågældende kommuner til Berlingske.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) bekræfter rundringningen. Hun mener imidlertid, at artiklerne i avisen har givet et forkert indtryk af, hvor mange skoler, der har indført en kortere skoledag og hun understreger, at »det i høj grad lader til, at de overholder reglerne«.

»Den rundringning, vi har lavet, viser med al tydelighed, at kommunerne nu tager godt hånd om at implementere skolereformen. Herunder bruger de mulighederne i paragraf 16b, for at vurdere, om der nogle gange er behov for at have en to-voksen tilstedeværelse som et pædagogisk redskab og som en naturlig del af at få en varieret skoledag til at hænge bedre sammen,« siger hun.

En af de kommuner, der har givet skolerne lov til selv at bestemme, er Hvidovre.

Risbjergskolen i Hvidovre har halvårsskema, og derfor har skolen allerede nu kunnet udnytte de nye muligheder, så »det næste halve års skema er uden understøttende undervisning og lektiecafé på skoleskemaet. Dog er der stadig klassens tid på skemaet«, som Kenneth F. Christensen, formand for børne- og undervisningsudvalget i Hvidovre Kommune, i går fortalte til Berlingske.

Hvidovre Kommune har tirsdag svaret ministeriet, at kommunen har forstået hyrdebrevet, der blev sendt ud 13. januar, oplyser kommunen til Berlingske.

Adspurgt om det er et problem, at skoleugen på Risbjergskolen nu er lige så kort, som før folkeskolereformen blev implementeret, svarer Ellen Trane Nørby:

»Det er jo ikke en diskussion. Man skal overholde loven.«

Hun understreger, at folkeskoleloven er en rammelovgivning, der giver stor frihed til, at man lokalt kan lave den bedste skole.

»Hvis du tror, det er den samme folkeskole, der skal være 1.313 steder i landet, så tager du fejl,« siger hun.

I Kalundborg Kommune er skolechef Charlotte Grummeskov Nielsen fint tilfreds med, at ministeriet har haft ringet.

»Det er fint, at de ringer og interesserer sig for, hvad vi laver i kommunerne. Ellen Trane Nørby har tidligere sagt på møder, at vi skal udnytte de muligheder, vi har. Det er så det, vi gør nu - selvfølgelig indenfor lovens rammer. Grunden til, at vi lægger det ud til skolelederne, er, at vi vil sikre den bedst mulige læring og trivsel for børnene,« siger hun.

Det såkaldte hyrdebrev, der blev sendt ud 13. januar, er ikke den eneste vejledning, ministeriet har følt sig nødsaget til at sende ud for at hjælpe kommunerne med at tolke loven. Et andet brev blev sendt ud i august.

I brevet fra januar fremgår det, at muligheden for at afkorte skoledagen »kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling«.

Det kan måske fortsat skabe usikkerhed i kommuner og på skoler, når de skal vurdere hvad »helt særlige behov« dækker over. Men i så fald er man altid velkommen til at kontakte Undervisningsministeriet, pointerer Ellen Trane Nørby.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.