(kopi) Flere anholdt for planer om at gengælde tredobbelt drab

Politiet mener, at venner til de tre dræbte i lejlighed på Frederiksberg planlagde at gengælde forbrydelsen.

København: Københavns Politi har anholdt 12 personer fra grupperingen omkring tre unge mænd, der blev dræbt i en lejlighed på Frederiksberg 11. november sidste år.

- Efterforskningen har vist, at de efter politiets overbevisning i de to måneder efter drabene har skaffet sig fire forskellige våben i forbindelse med mulig hævn af drabene på deres venner, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Den omfattende anholdelses- og ransagningsaktion fandt sted mandag i Storkøbenhavn, på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Der blev gennemført 19 ransagninger.

De fire våben tæller tre skarpladte pistoler og en skarpladt jagtriffel, som ifølge politiet alle er handlet ved særskilte episoder. Af den grund er de løbende blevet beslaglagt.

- Politiet har ved aktionen søgt at anholde de personer, der er identificeret som både leverandører og købere af våbnene, men også personer der har deltaget aktivt i planlægningen om at skaffe våben, skriver politiet.

De anholdte er alle mænd med anden etnisk oprindelse end dansk, og de er i alderen fra 16-30 år.

Det var egentlig planen at anholde yderligere en person, men ham lykkedes det ikke at finde. Nu overvejes det at efterlyse ham offentligt.

Der var tale om en decideret likvidering, da tre unge mænd på 19, 23 og 24 år blev dræbt i en lejlighed på Christian Paulsens Vej i november sidste år.

Obduktionen viste efterfølgende, at de blev dræbt af skud - formentlig mens de lå og sov.

Politiets efterforskning har vist, at de tre tilhørte en mindre gruppe, som tilsyneladende havde en del fjender.

Det er også tidligere kommet frem, at de tre dræbte havde relationer til det københavnske rocker- og bandemiljø. Politiet mener derfor, at motivet til drabene bunder i dette fjendskab.

Med gårsdagens aktion håber politiet at have skabt sig arbejdsro i forhold til selve efterforskningen af drabene, således at man undgår at bruge ressourcer på efterforskning af mulig hævn.

De 12 anholdte fremstilles tirsdag i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.