3. februar 2012, 22:19

Kommunerne har fået nok af, at flere og flere fødende sendes hjem hurtigt efter fødslen. Det skaber nemlig både stigende problemer i familierne og i kommunerne, og det koster samfundet dyrt, skriver Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis lørdag.

Antallet af nyfødte, der genindlægges akut er fra 2007 til 2010 steget med 13 procent på landsplan. Antallet af genindlæggelser som følge af ernæringsmæssige problemer er steget tilsvarende. Antallet af ambulante behandlinger på sygehusene er også steget som følge af problemer med barnets ernæring, nemlig i samme periode med 60 procent.

Også hos de praktiserende læger mærkes et øget pres. Men især vagtlægerne får flere henvendelser.

Her har der været en vækst i antallet af henvendelser fra nybagte mødre fra knap 40.000 henvendelser i 2007 til cirka 120.000 i 2010. Det svarer til en stigning på 230 procent.

Nu beklager KL sig derfor over situationen til Sundhedsstyrelsen og regeringen. Både på sin egne og familiernes vegne.

»Kvinder, der føder ambulant, får ikke de tilbud, som de kan forvente. Opfølgningsbesøg fra jordemoderen bliver mange gange erstattet af et telefonopkald eller ingenting. Og efterfødselssamtalen tilbydes efter behov og ikke altid af den samme jordemoder, som var med ved fødslen,« skriver Kommunernes Landsforening (KL) i et notat.

»Den kommunale sundhedspleje må nemlig oftere end før rykke tidligt ud for at bistå de nybagte mødre,« fastslår KL i notatet.

I en tid, hvor der nedlægges fødesteder og afstandene vokser, skal sygehusenes jordemødrene bruge en betydelig del af deres arbejdstid på transport, når de tager på svangreomsorg i hjemmet, påpeger KL.

Udviklingen har derfor været til skade både for familierne og for sygehusenes og kommunernes økonomi. Reduceres de mange genindlæggelser, kan regionerne alene spare 44 mio. kr. og kommunerne 10 mio. kr., viser beregninger.

KL opfordrer derfor Sundhedsstyrelsen til at reorganisere svangreomsorgen og styrke kommunernes rolle.