Kommunerne: Christiansborg stjæler fra kernevelfærden

Omprioriteringsbidrag vil betyde forringelser på den borgernære velfærd. Det er meldingen fra en lang række kommuner.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen blev grundigt upopulær blandt kommunalpolitikerne, da han sidste gang talte på Kommunernes Landsforenings årsmøde og kaldte det klynk, når borgmestrene klagede deres nød over omprioriteringsbidraget. Arkivfoto: Henning Bagger
Finansminister Claus Hjort Frederiksen blev grundigt upopulær blandt kommunalpolitikerne, da han sidste gang talte på Kommunernes Landsforenings årsmøde og kaldte det klynk, når borgmestrene klagede deres nød over omprioriteringsbidraget. Arkivfoto: Henning Bagger

Skoleklasser, børnehaver og plejehjem. Der er ikke andre steder at spare, når kommunerne frem til 2019 skal betale staten 7,7 milliarder kroner i det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Det mener i hvert fald en lang række borgmestre i en rundspørge foretaget af KL-bladet Momentum. Her svarer 93 pct. af de adspurgte borgmestre, at den borgernære service vil blive forringet på grund af udmøntningen af omprioriteringsbidraget.

I Vallensbæk Kommune betyder det helt konkret, at man frem til 2019 skal spare i alt 40 mio. kroner. Det vil gå ud over børn og unge-området, og det ærgrer borgmester Henrik Rasmussen (K).

»Vi vil rigtig gerne have, at vores børn står med de bedste muligheder. Men alle de tiltag, som faktisk skuer ind i fremtiden, skal prioriteres væk, fordi Folketinget har en her-og-nu-dagsorden, som skal løses,« siger han.

Omprioriteringsbidraget er en opfindelse fra regeringsgrundlaget. Den består af én pct. om året i det kommunale udgiftsloft, og den ene procent, som skal spares i kommunerne i 2016, svarer til 2,4 mia. kroner. Regeringens og kommunernes økonomiaftale for 2016 gør imidlertid, at der skal tilbageføres 1,9 mia. kroner til kommunerne i 2016. Det betyder, at det beløb, der reelt skal spares, er 500 millioner kroner.

Kernevelfærden rammes

I rundspørgen, som 63 af landets 98 borgmestre har svaret på, er konklusionen alligevel, at langt de fleste kerneområder rammes. 76 pct. af borgmestrene mener, at skoleområdet vil mærke forringelser. 72 pct. svarer det samme for ældreområdet, mens 70 pct. mener, at daginstitutioner også rammes.

Per Nikolaj Buhk, professor ved Aalborg Universitet og ekspert i bl.a. kommunal økonomistyring, påpeger, at kommunerne med rundspørgen på den ene side har fået svar, som de har spurgt, fordi konsekvenserne af omprioriteringerne er defineret i rundspørgen som »forringelser.« Men billedet er på den anden side ikke helt forkert.

Professoren forklarer, at kommunernes økonomi stort set udelukkende består af borgernære funktioner, hvor børn og ældre er så godt som altdominerende. Derfor er det nærmest pr. definition de borgernære områder, der vil blive sparet fra.

Kommunedanmark knækker

»Mellem ti og 30 procent af kommunerne vil ikke opleve noget nævneværdigt i forhold til omprioriteringsbidraget. De har en solid økonomi og en god kassebeholdning. Deres problem er, at omprioriteringsbidraget forhindrer dem i at sætte kommuneskatten ned eller tage andre populære initiativer. Derimod står den tungeste tredjedel af kommunerne med nogle svære valg. Det er her, man kommer til at skulle gå fra eksempelvis 15 til ti skoler. Spørgsmålet er så: Hvis skolerne kan øge kvaliteten i undervisningen ved at øge antallet af elever, er det så en forringelse? Det er også et spørgsmål om, hvordan man definerer service,« siger han.

Jesper Würtzen (S), borgmester i Ballerup, mener, at omprioriteringsbidraget bør afskaffes. Taberen er det kommunale selvstyre, mener han.

»Det er os, der skal føre kniven og finde ud af, hvordan vi skal spare 25 millioner. Så kan Folketinget bagefter komme som de glade givere og sige: Her får I så lige ti millioner til de ældre. Det er nedbrydende for det kommunale selvstyre. Det eneste, de lokale politikere kan få lov til at bestemme, er, hvor der skal skæres,« siger han.

»Omprioriteringsbidraget er et redskab til at prioritere midler på tværs af sektorer. Dermed er omprioriteringsbidraget med til at sikre, at vi bruger skatteborgernes penge dér, hvor de gør størst gavn, og at den offentlige sektor kan køre længere på literen. Det er der behov for – særlig i en tid med snævre økonomiske rammer.

Omprioriteringsbidraget lægger et pres på at gøre tingene bedre. Derfor anerkender jeg ikke præmissen om, at et omprioriteringsbidrag på en pct. af en ramme på knap 240 mia. kroner vil medføre 1:1 forringelser af den kommunale velfærd. For jeg har svært ved at forestille mig, at kommunerne nu er nået til dét punkt, hvor intet kan gøres bedre i morgen, end det gøres i dag,« siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.